Klage over, at afdødes praktiserende læge afslog at imødekomme en advokats anmodning om aktindsigt i afdødes journal på vegne af afdødes datter

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge i forbindelse med As anmodning den 18. december 2002 om oplysninger vedrørende afdøde Bs helbred i perioden fra 1990 til 1992.

Sagsnummer:

04F030

Offentliggørelsesdato:

28. november 2006

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> i forbindelse med As anmodning den 18. december 2002 om oplysninger vedrørende afdøde Bs helbred i perioden fra 1990 til 1992.

Hændelsesforløb

Den 18. december 2002 skrev advokat et brev til praktiserende læge på vegne af en datter til afdøde B. I brevet anmodede advokaten om aktindsigt i den afdødes journal for 1990-1992, idet han henviste til § 26, stk. 2, nr. 2 og § 28 i lov om patienters retsstilling. Advokaten anførte, at anmodningen havde til formål at få et samlet billede af behandlingsforløbet i de omtalte tre år, og at han herunder var interesseret i afdødes forbrug af sovemedicin, henvisninger til specialistvurderinger og lægens vurdering af, om den afdøde i februar 1992 havde været i stand til at disponere fornuftsmæssigt over sin formue i testamentarisk henseende.


Den 3. januar 2003 besvarede læge skriftligt anmodningen om aktindsigt. Lægen fremsendte ikke kopi af journalen for de udbedte år, men oplyste generelt om Bs forbrug af sovemedicin i perioden 1983-2000. Lægen meddelte desuden, at B i februar 1992 var psykisk upåfaldende.

Klagen

Der er klaget over følgende:


• At praktiserende læge ikke har imødekommet advokat s anmodning om aktindsigt i afdøde Bs journal for årene 1990-1992.


Det er herved anført, at advokaten repræsenterer den ene af afdødes to børn, og at han har anmodet om fuldstændig aktindsigt i afdøde Bs journal for årene 1990-1992. Advokaten har imidlertid alene modtaget en udtalelse fra læge , hvori Bs overordnede helbredstilstand fra 1974 til 2000 er beskrevet.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med As anmodning om oplysninger vedrørende afdøde Bs helbred i perioden fra 1990 til 1992.

Begrundelse

Det fremgår af advokat s brev af 18. december 2002 til læge , at der blev anmodet om aktindsigt i afdøde Bs journal for årene 1990-1992, idet der blev henvist dels til § 26, stk. 2, nr. 2 og dels til § 28 i lov om patienters retsstilling. Anmodningen blev fremsendt på vegne af A, som var datter til afdøde.


Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt i forbindelse med videregivelse af oplysningerne til afdødes pårørende i henhold til lov om patienters retsstilling.


Patientklagenævnet kan dog oplyse, at det af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, fremgår, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.


Det er nævnets opfattelse, at § 28, stk. 1 ikke er en egentlig aktindsigtsbestemmelse, men alene en bestemmelse, der giver sundhedspersoner ret til at videregive visse fortrolige helbredsoplysninger om en patients død.


Det er endvidere nævnets opfattelse, at advokat s ønske om aktindsigt i afdøde Bs journal for 1990-1992 ikke er begrundet i ønsket om at få kendskab til hans sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, idet B først afgik ved døden i 2000.


Nævnet finder således ikke, at advokat i henhold til § 28, stk. 1 i lov om patienters retsstilling havde krav helbredsoplysninger om afdøde B vedrørende perioden fra 1990-1992.


Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling, at videregivelse af en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger kan videregives uden den pågældendes samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.


Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at reglen er en såkaldt værdispringsregel, hvorved forstås, at de hensyn, der begrunder videregivelse til andre formål end behandling, klart skal overstige hensynet til patientens ret til fortrolighed.


Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed m.v., samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig arveligt betinget sygdom.


Nævnet har lagt til grund, at anmodningen om aktindsigt blev fremsendt med henblik på at anvende oplysningerne i en retssag mellem afdøde Bs to børn om arvefordelingen efter ham.


Det er nævnets opfattelse, at denne baggrund for anmodningen om aktindsigt ikke klart overstiger hensynet til afdøde Bs ret til fortrolighed.


Patientklagenævnet finder i øvrigt efter en konkret gennemgang af Bs lægejournal at måtte lægge til grund, at han ikke på noget tidspunkt gav samtykke til, at familiemedlemmer eller andre måtte få adgang til at gennemgå hans journal.


Patientklagenævnet kan på baggrund af disse omstændigheder tiltræde den af læge s trufne afgørelse den 3. januar 2003 om afslag på advokat s anmodning på vegne af A om helbredsoplysninger vedrørende afdøde B for perioden fra 1990 til 1992.