Klage over, at der opstod tandskade i forbindelse med operation til fjernelse af en polyp i struben

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme <****> for hans behandling af <****> den 14. april og 12. maj 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 9. marts 2004 konsulterede speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme , fordi hun havde en fornemmelse af ikke at kunne få tilstrækkelig luft. Speciallægen konstaterede ved undersøgelsen, at hun havde en polyp i struben. Han vurderede imidlertid, at hendes gener skyldtes muskelspændinger og ikke polyppen.

Den 6. april 2004 var atter til konsultation hos speciallæge . Speciallægen konstaterede, at hendes tilstand var uændret. Han fandt, at der var indikation for at foretage en undersøgelse og fjernelse af polyppen ved et operativt indgreb (laryngoskopi).

Den 14. april 2004 blev der foretaget en forundersøgelse af , hvor hun blev vurderet af speciallæge og en anæstesilæge. Speciallæge informerede hende om, at det planlagte indgreb indebar en risiko for tandskader.

Den 12. maj 2004 fjernede speciallæge polyppen. Imidlertid skete der under indgrebet skader på s tænder i overmunden. Speciallægen tilkaldte straks en tandlæge. Tandlægen konstaterede, at 3 af tænderne var løsnet i lettere grad, og at 3 andre var så udtalt beskadigede, at de muligvis ville falde ud.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallægen ikke foretog en korrekt behandling af i forbindelse med en halsoperation.

Det er herved anført, at i forbindelse med operationen har fået tandskader, således at i alt 6 tænder er løsnet. Den ene af tænderne skal rodbehandles, og skal formentlig have fjernet 4 af tænderne, der skal erstattes med en bro.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 14. april og 12. maj 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. marts 2004, at henvendte sig hos speciallæge i øre-, næse og halssygdomme , fordi hun havde en følelse af ikke at kunne få tilstrækkelig luft. Speciallægen fandt ved en objektiv undersøgelse, at havde en polyp i struben. Han vurderede dog, at hendes gener skyldtes muskelspændinger og ikke polyppen.

Det fremgår af journalen den 6. april 2004, at s gener var uændrede. Speciallægen fandt, at der var indikation for at foretage en kikkertoperation af struben (laryngoskopi).

Det er noteret i journalen den 14. april 2004, at ved en forundersøgelse blev informeret om, at det planlagte indgreb indebar en risiko for tandskader. Det er endvidere noteret, at ved denne lejlighed oplyste, at hendes tænder var i god stand.

Det fremgår af journalen den 12. maj 2004, at speciallægen fjernede polyppen, men at 6 af s tænder blev løsnet under indgrebet. Speciallægen tilkaldte en tandlæge, som konstaterede, at rødderne i s tænder var meget korte, hvilket efter tandlægens vurdering skyldtes en tandreguleringsbehandling, som hun tidligere havde gennemgået.

Af sagens akter fremgår det endvidere, at der efter operationen ved en røntgenundersøgelse blev fundet rodafkortning (rodresorption) på hele overkæbefronten.

Patientklagenævnet kan oplyse, at ved en operation i strubens indre anvendes et stift rørformet instrument til at skabe overblik over strubens indre. Dette instrument ligger under operationen mod overmundstænderne, som sædvanligvis søges beskyttet af en skinne. Der vil altid være en risiko for, at stærkt beskadigede tænder skades ved den trykpåvirkning, der herved opstår. Anvendes den nævnte beskyttelsesskinne kan det endda forekomme, at hele fronten af tænder løsnes.

Det er nævntes opfattelse, at en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme ikke kan forventes at foretage tandlægelige undersøgelser forud for et indgreb, idet vedkommende ikke er uddannet hertil. Det er derfor relevant og sædvanligt at udspørge en patient, om vedkommende har tandproblemer. I givet fald vil en operation kunne undlades på grund af den øgede risiko for tandskader.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at speciallægens undersøgelse af den 14. april 2004 ikke var udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, idet han relevant informerede hende om risikoen for tandskader og i den forbindelse spurgte hende, om hun havde problemer med tænderne.

Det fremgår af sagens akter, at den 13. november 2003 havde været hos sin tandlæge, hvor hun oplyste tandlægen om, at hun havde fået rettet sine tænder i voksenalderen. Det fremgår endvidere, at tandlægen flere steder fandt tandkødslommer (pocher) på 5 mm.

Som ovenfor nævnt fremgår det imidlertid af journalen, at den 14. april 2004 imidlertid ikke oplyste speciallægen om disse forhold.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at det ikke var udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at speciallægen fandt indikation for at operere den 12. maj 2004, og at det i øvrigt må anses for hændeligt, at 6 tænder blev skadet under indgrebet.

Nævnet finder herefter, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. april og 12. maj 2004.