Klage over manglende diagnosticering af ledskred i højre skulder sammen med brud

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for hans behandling af på ortopædkirurgisk afdeling, i , den 31. maj 2003, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere daværende administrerende overlæge B, ortopædkirurgisk afdeling, , for manglende udfærdigelse af instruks for funktioner af lægestuderende i maj 2003, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hendes behandling af på ortopædkirurgisk afdeling, , den 6. juni 2003, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0549213

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2005

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for hans behandling af <****> på ortopædkirurgisk afdeling, i <****>, den 31. maj 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere daværende administrerende overlæge B, ortopædkirurgisk afdeling, <****>, for manglende udfærdigelse af instruks for funktioner af lægestuderende i maj 2003, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hendes behandling af <****> på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, den 6. juni 2003, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

faldt den 31. maj 2003 på sin cykel under et cykelløb, og i forbindelse hermed slog hun blandt andet højre skulder.

blev samme dag undersøgt på skadestuen, af en medicinstuderende, og der blev foretaget en klinisk undersøgelse af skulderen. Endvidere blev der foretaget en røntgenundersøgelse af skulderen. blev behandlet med smertestillende medicin

Røntgenbillederne blev konfereret med bagvagten, 1. reservelæge A, som konkluderede, at der ikke var mistanke om ledskred af skulderleddet, men at der var et brud af overarmsknoglen tæt på ledhovedet.

blev af den medicinstuderende informeret om diagnose og behandling, som bestod i armslynge (fikseret mitella) i en uge samt fik besked på, at hun skulle tage kontakt til , da hun var hjemmeboende i . blev medgivet smertestillende medicin og vejledt om brugen heraf.

blev efterfølgende undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, , den 6. juni 2003 af afdelingslæge C. medbragte skadejournalen og røntgenbilleder fra .

Der blev foranlediget en kontrolrøntgenundersøgelse af højre skulderled. Afdelingslæge C vurderede, at bruddene sad fint i forhold til hinanden. Der blev vejledt i aftrapning af smertestillende behandling.

På morgenkonferencen blev der rejst tvivl om, hvorvidt skulderen var på plads, og blev indkaldt til fornyet røntgenundersøgelse samt CT-scanning.

CT-scanning viste et ledskred bagud, og afdelingslæge C aftalte den videre behandlingsplan.

blev herefter opereret den 23. juni 2003, hvor bruddene og ledhovedet blev sat på plads, og ved efterkontrollen 3 måneder senere blev forløbet beskrevet som tilfredsstillende.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At den 31. maj 2003 ikke modtog en korrekt behandling, idet det ikke blev konstateret, at hendes højre skulder var gået ud af led.

har anført, at hun i skadestuen fik at vide, at skulderen var brækket, men ikke ude af led.

2. At den 6. juni 2003 ikke modtog en korrekt behandling, herunder at det ikke blev konstateret, at hendes skulder var gået ud af led.

Det er anført, at det en uge senere blev konstateret, at skulderen var gået ud af led, og at der var et knoglebrud, hvorfor skulle opereres.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

1. reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved behandling af den 31. maj 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, i .

Daværende administrerende overlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved ikke at udfærdige en specifik instruks for funktioner for lægestuderende på ortopædkirurgisk afdeling, i .

Begrundelse

Indledningsvist skal Patientklagenævnet bemærke, at medicinstuderende og andre, der benyttes som medhjælp af sundhedspersoner, ikke er omfattet af Patientklagenævnets kompetence, men henhører under Sundhedsstyrelsen. Nævnet kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt den pågældende medicinstuderende, der behandlede i skadestuen, , den 31. maj 2003, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Yderligere skal nævnet bemærke, at der i henhold til Sundhedsstyrelsens præcisering af 30. maj 2001 om kompetenceforhold for lægestuderende ansat som vikar for læge på sygehuse skal foreligge specifikke instrukser for funktionen af lægestuderende, der fungerer som lægevikarer på danske afdelinger.

Det fremgår af udtalelse af 10.december 2003 fra ledende overlæge D, ortopædkirurgisk afdeling, , at der ikke foreligger særskilte instrukser for lægevikarer, idet alle læger skal følge samme instrukser, som er udarbejdet for afdelingen.

Det fremgår endvidere af udtalelse af 7. december 2004 fra overlæge B, at ortopædkirurgisk afdeling, , i maj/juni 2003 ikke havde særskilt instruks for lægestuderende ansat som reservelægevikarer.

Patientklagenævnet finder på den baggrund, at daværende administrerende overlæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at udfærdige en specifik instruks for funktioner af lægestuderende. Patientklagenævnet skal endvidere bemærke, at der hersker usikkerhed om, hvorvidt røntgenbillederne blev konfereret med andre læger på ortopædkirurgisk afdeling, , den 31. maj 2003 end 1. reservelæge A.

Ifølge skadejournalen blev røntgenbillederne forelagt for bagvagt.

Det fremgår af udtalelse af 28. oktober 2003 fra ledende overlæge B, ortopædkirurgisk afdeling, , at bagvagten med signaturen ”” var 1. reservelæge A.

Ifølge udtalelse af 25. oktober 2003 fra den lægestuderende bekræftes det, at røntgenbillederne blev konfereret med 1. reservelæge A.

Nævnet skal bemærke, at uanset at røntgenbillederne blev konfereret med en mellemvagt på skadestuen, , den 31. maj 2003, findes dette ikke at være afgørende for spørgsmålet om, hvem der måtte bære ansvaret for behandlingen af .

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at reservelæger på mellemvagtsniveau, der har viden om, at komplicerede røntgenbilleder er vurderet og godkendt af en lægekollega på 1. reservelægeniveau, almindeligvis anerkender den mere erfarne kollegas vurdering.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge A bærer ansvaret for behandlingen af .

Det fremgår af skadejournalen, at der fandtes tegn til brud af skulderen, men ikke mistanke om ledskred af skulderleddet.

Det fremgår endvidere af udtalelse fra 1. reservelæge A, at han ikke undersøgte , men udelukkende vurderede røntgenbillederne, og at han fandt et brud i halsen på overarmsknoglen under skulderkuglen (udisloceret collum chirurgicumfraktur) uden mistanke om ledskred.

Nævnet har vurderet de tre røntgenbilleder taget den 31. maj 2003 og finder, at der på forfra billedet ses et uforskudt brud lige under skulderkuglen (caput humeri), og at det kanikke afgøres, hvorvidt skulderleddet er gået af led. Optagelsen skråt fra siden er af en sådan dårlig kvalitet, at hele den aktuelle region ikke kan vurderes, som følge af overlejring af de skuldernære bløddele og øvrige strukturer. På billedet taget skråt oppefra kan man kun lige ane en del af skulder kuglen – leddet er ikke med.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig anerkendt faglig standard ved røntgenundersøgelse af en skulder, hvor der er forekommet et betydeligt traume som det aktuelle (styrt på cykel med betydelige kliniske symptomer) at sikre, at skulderen er på plads.

Det er nævnets opfattelse, at det på baggrund af de foreliggende røntgenoptagelser ikke er muligt at udelukke et ledskred i skulderen.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han burde have vurderet, at de aktuelle røntgenbilleder ikke kunne udelukke et ledskred og derfor have sikret, at der blev foretaget supplerende billeddiagnostiske undersøgelser.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Afdelingslæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at afdelingslæge C den 6. juni 2003 vurderede, at der på nye røntgenoptagelser af skulderen fra samme dato forelå afsprængning af den store omdrejningskno (avulsion af tuberculus majus) samt brud i halsen på overarmsknoglen under skulderkuglen (collum chirurgicum fraktur). Afdelingslæge C tilrådede at anvende armslynge i endnu en uge.

Det fremgår af udtalelse af 11. november 2003 fra afdelingslæge C, at hun mente, at der var flere brud, men at de sad fint i forhold til hinanden.

Nævnet har ved en gennemgang af de fornyede røntgenbilleder vurderet, at der var de beskrevne brud, men at der herudover på oppe-nedefra billedet ses, at skulderen er gået af led, idet der ikke ses kontakt imellem skulderkuglen (caput humeri) og ledskålen (cavitas glenoidalis).

Afdelingslæge C har i sin udtalelse af 11. november 2003 anført, at CT-scanningen viste, at skulderen var lukseret, og at hun derfor tog kontakt til med henblik på den videre behandlingsplan.

Det fremgår af journalen, at man ved operationen den 23. juni 2003 fandt, at overarmens ledhoved (caput humeri) lå indkilet bag ledfladen på skulderbladet, desuden var der afrivning af den store knude på overarmsbenet (1/2 cm displacering af tuberculum majus) samt et brud på overarmsbenets øvre ende (collum anatomicum), som gabte ½ cm fortil.

Nævnet finder, at afdelingslæge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. juni 2003, idet de billeddiagnostiske tegn på ledskred var så åbenlyse og entydige, at diagnosen heraf burde kunne stilles af vedkommende afdelingslæge selvstændigt.