Klage over manglende behandling af kræft i prostata

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 2. maj til den 3. september 2003 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> den 22. april 2003 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 15. januar 2004 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 19. april 2003 henvendte sig på skadestuen, , da han havde haft blod i urinen. Han blev herefter akut indlagt på urologisk afdeling.

Ved indlæggelsen blev der ordineret blodprøver, urinundersøgelse for bakterier, kateteranlæggelse samt røntgenundersøgelse af urinvejene med kontrast (I.V. urografi) og eventuelt kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi). Samme dag blev der foretaget en røntgenundersøgelse af urinvejene.

Den 20. april 2003 blev der ordineret en kikkertundersøgelse af blæren, som blev foretaget den 22. april 2003 af 1.reservelæge B, som ved sin undersøgelse fandt noget uregelmæssigt puklet væv på bagvæggen af blæren, hvor der også fandtes let hævelse samt overfladiske småblødninger (ekskoriationer). Planen var herefter at måle en spontan vandladning og herefter udskrive til yderligere ambulante undersøgelser (miktiografi og PSA-måling).

Den 2. maj 2003 var til en længere samtale og ambulant undersøgelse hos overlæge A. Der blev foretaget en ultralydsundersøgelse af prostata via endetarmen, en såkaldt TRUS.

Den 8. december 2003 henvendte sig til ambulatoriet og bad om en ny tid på grund af problemer. Den 18. december 2003 oplyste om flere perioder med blod i vandet, og han blev herefter skrevet op til fornyet kikkertundersøgelse af blæren.

Den 15. januar 2004 foretog overlæge C kikkertundersøgelse af blæren. Herefter skrev overlægen en henvisning til med henblik på at få foretaget en fjernelse af en stilket svulst og af to fremstående blodårer.

Den 28. januar 2004 blev indlagt på en urologisk afdeling med henblik på at få fjernet en stilket svulst fra blæren. Operationen blev udført den 29. januar 2004 gennem urinrøret samtidig med en kikkertundersøgelse med udtagelse af vævsprøver og elektrisk blærekoagulation. Ved operationen blev der fundet en polypøs svulst i blærebunden. Der blev taget flere vævsprøver, og svulsten blev fjernet ned til såkaldt blæreniveau.

Den 26. februar 2004 blev der foretaget en CT skanning af bugen, der viste kræft i urinblæren.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 22. april til den 3. marts 2003 på .

Det er herved anført, at blev opereret for forstørret prostata den 22. april 2003. Det er videre anført, at måtte gå til kontrol et år før en kræftsvulst blev opdaget. Denne var så stor, at hele prostata samt urinblæren måtte væk. Endelig er det anført, at stadig er uarbejdsdygtig efter den store operation.

Nævnets afgørelse af klagen
Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 2. maj til den 3. september 2003 på urologisk afdeling, .

1. reservelæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 22. april 2003 på urologisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge B havde henvist til en undersøgelse af urinen for kræftceller (urincytologi).

Overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. januar 2004 på urologisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 19. april 2003, at blev indlagt akut på urologisk afdeling, da han havde haft blod i urinen. Det havde han også haft i februar 2002, men det var ikke blevet undersøgt. I forbindelse med indlæggelsen blev anlagt et kateter, hvorefter urinen klarede op. Videre blev der foretaget en røntgenundersøgelse, der viste normale nyrer og urinledere.

Ifølge journalen den 22. april 2003 foretog 1. reservelæge B en kikkertundersøgelse af blæren og fandt forandringer i blærens bagvæg. Desuden havde en forstørret blærehalskirtel (prostata) med en midterlap, som var vokset og blæren var rød og hævet. I øvrigt føltes blærehalskirtlen af godartet konsistens. Selve blødningen vurderede 1. reservelægen til at komme fra blærehalskirtlen.

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge Bs vurdering af fundene ved kikkertundersøgelsen af blæren den 22. april 2003 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Imidlertid er det nævnets vurdering, at diagnosen ”blødning fra godartet forstørret prostata” må anses for en udelukkelsesdiagnose, der kræver, at andre årsager til blødningen så vidt muligt udelukkes. Videre er det nævnets vurdering, at der ikke forelå en normal en normal kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).

Nævnet kan oplyse, at hos patienter med blod i vandet, hvor der ikke er påvist en oplagt årsag er det hensigtsmæssigt at foretage undersøgelse for eventuelle kræftceller i urinen (urincytologi). Undersøgelsen kan ikke med sikkerhed udelukke eller bekræfte en eventuel svulst i urinvejene, men udgør dog en ekstra sikkerhed.

Nævnet finder herefter ikke anledning til at udtale, at 1. reservelæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. april 2003 på urologisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om 1. reservelæge B havde henvist til en undersøgelse af urinen for kræftceller (urincytologi).

Det fremgår af journalen den 22. april 2003, at overlæge A udskrev , og at det blev aftalt, at han skulle komme til ambulant udredning og til en urinflow undersøgelse, ultralydsundersøgelse af blærehalskirtlen og blodprøve for kræft i blærehalskirtlen. Samtidig fandt overlægen, at blødte fra blærehalskirtlens midterlap, som var vokset op i blæren.

Ifølge journalen den 2. maj 2003 tilbød overlæge A at foretage varmebehandling (TUMT/PLFT) af blærehalskirtlen for at undgå yderligere blødning herfra. Videre fremgår det af journalen, at ønskede, at der blev foretaget en varmebehandling, for at stoppe blødningen.

Nævnet kan oplyse, at det ved en ultralydsundersøgelse gennem endetarmen kan være svært at sandsynliggøre og bedømme hele prostata, når midterlappen er vokset op i blæren.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at i en situation, hvor midterlappen var vokset op i blæren, kan fundet ved cystoskopien ikke ignoreres.

Overlæge A har oplyst, at indikationen for varmebehandlingen var en symmetrisk forstørret prostata, og ikke den beskrevne midterlap.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A ikke har taget hensyn til den i journalen foreliggende cystoskopibeskrivelse eller at han har betvivlet undersøgelsens rigtighed. På denne baggrund burde han have kommenteret dette eller have iværksat at undersøgelsen blev gentaget.

Nævnet kan oplyse, at varmebehandling af forstørret blærehalskirtel ved afløbshindring fra blæren af de fleste anses for kontraindiceret ved en midterlap, der hænger op i blæren, da det anvendte specielle varmekateter ikke kan bringes i sikker kontakt med denne del af kirtlen.

Det er nævnets vurdering, at det forhold, at selv ønskede varmebehandling, ikke i sig selv udgør en indikation, da man ikke kan forvente, at en patient kan kende eller overskue indikationer, kontraindikationer, behandlingssikkerhed eller prognose, eller om udredningen for andre mulige diagnoser er sufficient. Behandlende læge har således ansvaret for at rådgive patienten om, at den foreslåede behandling på de givne præmisser ikke er dokumenteret standard og måske ikke optimal, samt at der er mulighed for anden bedre dokumenteret behandling (operation).

Det er nævnets vurdering, at det ikke var relevant at anvende varmebehandling af en forstørret blærehalskirtel på indikationen blødning fra en sådan midterlap.

Det er videre nævnets vurdering, at overlæge A burde have iværksat en kontrol af, at blødningskilden var fjernet, og ikke blev en rutinemæssig kontrol af urinafløbet.

Nævnet kan oplyse, at man ved patienter med blod i urinen, undersøger urinen for kræftceller, selvom denne undersøgelse ikke kan be- eller afkræfte svulst i urinvejen med sikkerhed.

Således er det nævnets vurdering, at overlæge A burde have sikret sig, at der var blevet foretaget en urinundersøgelse (urincytologi) inden han konkluderede, at blødningen stammede fra blærehalskirtlens midterlap, for at udelukke anden årsag til blødningerne.

Samlet finder nævnet herefter, at overlæge As behandling af i perioden fra den 2. maj til den 3. september 2003 på urologisk afdeling, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge journalen den 18. december 2003 henvendte sig i urologisk ambulatorium, da han atter havde blod i urinen, og han blev henvist til en ny kikkertundersøgelse af blæren.

Det fremgår af journalen den 15. januar 2004, at overlæge C foretog en kikkertundersøgelse af s blære, hvorved overlægen fandt, at blærehalskirtlen var skrumpet, at der var en svulst svarende til overgangen mellem blærehalskirtlen og blæren samt blødning herfra. Svulsten blev vurderet som en rest af blærehalskirtlens midterlap.

Nævnet kan oplyse, at det ofte er vanskeligt ved kikkertundersøgelse at skelne mellem blærehalskirtlens midterlap og en svulst udgået fra blæren samme sted, og at diagnosen ofte først kan fastslås, når der udtages væv til mikroskopisk undersøgelse.

Det er nævnets vurdering, at overlæge C foretog kikkertundersøgelsen i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale, at overlæge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. januar 2004 på urologisk afdeling, .