Klage over manglende vitaminbehandling medførende Wernike-Korsakoffs syndrom

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 31. marts til den 24. april 2003 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev den 31. marts 2003 akut indlagt på medicinsk afdeling, , på grund af smerter højt i maven, nedsat appetit, opkastninger og vægttab på 10 kg igennem de forudgående 6 uger.

Der blev foranlediget blodprøvetagning samt foretaget objektiv undersøgelse og CT-scanning, og efterfølgende supplerende ultralydsscanning med henblik på at finde en årsag til symptomerne og sygdomsbilledet.

Der blev endvidere foretaget en supplerende undersøgelse af bugspytkirtelregionen den 8. april 2003.

Den 11. april 2003 oplyste , at hun havde haft et alkoholforbrug på omkring ½ flaske vin dagligt. Dette blev ikke oplyst ved indlæggelsen den 31. marts 2003.

Den 21. april 2003 udviklede ufrivillige øjenbevægelser, og hun blev derfor overflyttet til neurologisk afdeling, <***>, under mistanke om alkoholinduceret påvirkning af centralnervesystemet.

Ved fornyet samtale med lægerne på neurologisk afdeling, , at hun drak ½ flaske rødvin dagligt, men ofte mere og i så fald øl, samt at der havde været tale om en social deroute de sidste par år.

Herefter blev sat i behandling med store doser B-vitamin, og man stillede diagnosen alkoholinduceret bugspytkirtelbetændelse, ligesom det blev konstateret, at havde udviklet et såkaldt Wernike-Korsakoffs syndrom.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At fra den 31. marts til den 24. april 2003 ikke modtog en korrekt behandling, idet hun ikke fik vitamintilskud under indlæggelsen.

Det er herved anført, at blev indlagt på grund af madlede, opkastninger og vægttab, og at hun under indlæggelsen fik salt- og sukkervand intravenøst, men at hun ikke fik vitamintilskud. Det er endvidere anført, at manglen på vitamintilskud har medført, at har fået Wernike-Korsakoffs syndrom, og at hun nu lider af svigtende hukommelse og konstant svimmelhed.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 31. marts til den 24. april 2003 på medicinsk afdeling, , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra , at blev indlagt akut den 31. marts 2003 med øvre bugsmerter, nedsat appetit, opkastninger og et vægttab på ca. 10 kg igennem 1 ½ måned. oplyste ved indlæggelsen, at hun ikke havde et alkoholmisbrug.

Det fremgår endvidere af journalen fra , at havde haft en depression og havde været i antidepressiv behandling herfor. Endvidere havde været i NSAID-behandling på grund af ledsmerter.

Det fremgår af journalen fra , at der den 31. marts 2003 blev taget diverse blodprøver, som viste en lav koagulationsfaktor på 0,25, som imidlertid steg til 0,62 den følgende dag. Den 3. april 2003 var koagulationsfaktoren i normalområdet. Ved indlæggelsen var der også en marginalt forhøjet ALAT-værdi (lever-enzym) på 53, som imidlertid normaliseredes under indlæggelsen, og som var normal den 14. april 2003. De øvrige blodprøver var normale, fraset en marginalt lav plasma-albumin.

Det er nævnets opfattelse, at disse blodprøveresultater i sig selv kan forklares ved utilstrækkelig fødeindtag op til indlæggelsen, som kan påvirke leverens syntese (produktion) af albumin/koagulationsfaktorer.

Det fremgår af journalen fra , at imidlertid udviklede en forhøjet plasma-analyse den 3. april 2003, og man udvidede derfor undersøgelsesprogrammet med henblik på at finde ud af, om havde bugspytkirtelbetændelse (pancreatitis).

Der blev ifølge journalen foretaget CT-scanning af bughulen (abdomen) den 3. april 2003, som ikke viste forandringer i bugspytkirtlen, men blot fedtaflejringer i galdeblærelejet. Undersøgelsen blev suppleret med ultralydsscanning, som ikke viste sten i galdeblæren eller galdegange.

Det fremgår videre af journalen fra , at undersøgelsesprogrammet blev suppleret med urin-amylase, som var meget forhøjet, og den 9. april 2003 besluttedes det at foretage MRCP (magnetisk resonansundersøgelse af galde og bugspytkirtelgange). blev desuden sat i bugspytkirtelenzymbehandling.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at man primært mistænkte et mavesår ved mavesækkens udløbsdel (ulcus pylori), hvilket dog blev afkræftet ved mavekikkertundersøgelse.

Det fremgår endvidere af den nævnte udtalelse til sagen, at der udførtes tomografisk computer scanning af bugen på mistanke om lidelse i bugspytkirtlen den 3. april 2003, og at man da denne undersøgelse ikke var konklusiv, foretog en supplerende ultralydsundersøgelse den 8. april 2003 med fund af fedtaflejringer mellem leverlapperne, men ellers normale forhold.

Det fremgår af journalen fra den 11. april 2003, at oplyste, at hun havde haft et vist alkoholforbrug, tidligere omkring ½ flaske vin dagligt, men ikke mere end det. Det fremgår videre af journalen fra , at mistanken den 11. april 2003 fortsat gik på akut bugspytkirtelbetændelse, måske en kronisk tilstand, og at man behandlede symptomerne med væske indgivet i blodbanen samt flydende ernæringstilskud, bugspytkirtelenzym, mavesyrenedsættende medicin, K-vitamin, smertestillende medicin samt blodtryksnedsættende medicin.

Nævnet kan oplyse, at de hyppigste hovedårsager til akut bugspytkirtelbetændelse er medikamenter, galdesten og alkohol, mens det for kronisk bugspytkirtelbetændelse enten er ukendt eller alkohol.

De fremgår af journalen fra , at den 21. april 2003 fik ufrivillige øjenbevægelser (vertikal nystagmus), og at der på denne baggrund blev ordineret øre- næse- og halstilsyn den 22. april 2003. Ved tilsynet udført dagen efter, fandt man ikke, at de ufrivillige øjenbevægelser var udløst af abnorme tilstande i mellemøret (af otogen karakter). På den baggrund tog overlæge den 24. april 2003 kontakt til neurologisk afdeling, , idet var blevet væsentligt dårligere.

Efter konference med vagthavende neurolog på enedes man om, at blev overflyttet dertil med henblik på videre udredning.

Det fremgår af journalen fra , at den 25. april 2003 uddybede sin forklaring omkring sit alkoholforbrug, idet hun nu angav at drikke ½ flaske rødvin dagligt, men ofte mere, og i så fald øl, ligesom det kom frem, at der havde været tale om en social deroute over de sidste par år, først med sygemelding og senere fyring.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at man på basis af det samlede patientforløb måtte mistænke et længerevarende og større alkoholforbrug hos , og at hun på den baggrund var særlig følsom for utilstrækkelig vitamintilførsel.

Det fremgår endvidere af den nævnte udtalelse til sagen, at udviklingen af Wernike-Korsakoffs syndrom sandsynligvis kunne have været undgået ved større vitamintilførsel under hele indlæggelsesforløbet. Imidlertid blev s store alkoholforbrug ikke oplyst ved indlæggelsen, og de foretagne undersøgelser på gav ikke umiddelbart mistanke herom. Ligeledes udviklede ikke såkaldt abstinens, hvilket oftest ses ved pludseligt ophør af stort alkoholforbrug.

Det fremgår endelig af udtalelsen, at såfremt s store alkoholforbrug havde været afdækket ved indlæggelsen, ville man på medicinsk afdeling, , som standard havde givet behandling med Thiamin og B-combin.

Det er nævnets vurdering, at de involverede læger på medicinsk afdeling, , ikke umiddelbart kunne gennemskue et alkoholmisbrug ud fra s egne oplysninger herom, idet hun ikke til journalen oplyste et alkoholmisbrug, hverken i forbindelse med en tidligere indlæggelse i juli 2002 eller ved den aktuelle indlæggelse den 31. marts 2003. Først den 11. april 2003 kom det - ifølge journalen - frem, at havde haft et vist alkoholforbrug, tidligere omkring ½ flaske vin om dagen, men ikke mere end det.

Det er nævnets opfattelse, at et alkoholforbrug på ½ flaske vin om dagen må betegnes som et relativt beskedent overforbrug af alkohol.

Det er nævnets opfattelse, at lægerne på medicinsk afdeling på foretog et relevant udredningsprogram for .

Det er endvidere nævnets opfattelse, at bugspytkirtelbetændelse ville kunne forklare et stort vægttab op til indlæggelsen. Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at kvalme er en kendt følgetilstand ved bugspytkirtelbetændelse.

Nævnet har noteret sig, at levertallene normaliseredes den 14. april 2003 fraset en fortsat lav serum-albumin koncentration, som dog steg efterfølgende på grund af proteintilskuddet.

Det er nævnets opfattelse, at blodprøverne kunne forklares ud fra s tilstand med utilstrækkeligt fødeindtag og bugspytkirtelbetændelse.

Nævnet finder herefter, at de læger, der var involveret i behandlingen af på medicinsk afdeling, , i perioden fra den 31. marts til den 24. april 2003 ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.