Klage over operation med indsættelse af brystimplantater (efter fjernelse af gamle proteser) og over manglende information

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi for hans behandling af i perioden fra den 16. januar 2001 til den 22. marts 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge for hans information af forud for operationen den 25- april 2001 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Sagsnummer:

0550725

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2005

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Plastikkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 16. januar 2001 til den 22. marts 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans information af <****> forud for operationen den 25- april 2001 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Hændelsesforløb

fik foretaget brystimplantation omkring 1982. Ca. 3 måneder efter blev der foretaget brystløft. I 1999 blev hun efter undersøgelse hos en patientforening tilrådet at få fjernet sine brystimplantater.

Speciallæge i plastikkirurgi tilbød ved forundersøgelse den 18. april 2000 fjernelse af de gamle implantater efter et påtænkt vægttab på 10 kg, for derefter senere at implantere nye proteser.

Den 16. januar 2001 foretog fjernelse af begge gamle brystimplantater. Efterforløbet var ukompliceret, og man aftalte implantation af nye proteser 1½ måned senere.

valgte implantation af protese på 200 ml til højre side og 150 ml til venstre side, efter egen vurdering ved afprøvning hjemme.

Den 25. april 2001 ilagde speciallægen de 2 brystproteser.

Den 30. april 2001 henvendte sig til speciallæge , idet hun mente, at højre protese sad højere end venstre.

Den 1. maj 2001 henvendte sig på ny, idet hun af og til havde smerter i højre bryst. Speciallæge vurderede, at det hele så stille og fredeligt ud.

Den 4. maj 2001 konstaterede man, at protesen på højre side sad lidt højere end på venstre. blev forsynet med et elastikbind til brug omkring brystkassen nat og dag de følgende 14 dage.

Efterfølgende enedes man om at sænke højre protese nogle cm, og den 17. oktober 2001 blev opereret på ny af speciallæge , hvorved protesen blev skubbet 3 cm ned.

Den 22. marts 2002 konstaterede speciallæge , at højre bryst var en anelse mindre end venstre, på trods af protesens større rumfang.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at speciallæge ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved operationerne med fjernelse af tidligere brystimplantater og indoperation af nye proteser.

har herved anført, at der ikke blev taget mål eller tegnet på huden i oprejst stilling, hvor proteserne skulle sidde, og at proteserne sidder forkert, idet den højre protese sidder ca. 4 cm højere end den venstre.

Der er desuden i partshøringssvaret klaget over følgende:

2. At speciallæge ikke informerede om, at der var risiko for et utilfredsstillende resultat på grund af tidligere operationer.

3. At speciallæge ikke informerede om, at han ville indoperere en anden protesestørrelse end aftalt.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 16. januar 2001 til den 22. marts 2002 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. april 2000, at blev henvist til speciallæge , som tilbød hende fjernelse af de gamle implantater efter et påtænkt vægttab på 10 kg, for derefter senere at implantere nye proteser.

Det fremgår desuden af journalen den 16. januar 2001, at speciallæge foretog fjernelse af begge gamle brystimplantater, med samtidig fjernelse af den omkring implantaterne dannede bindevævskapsel på begge sider, samt fjernelse af en lækket/udposet del af den gamle silikoneprotese, som blev fundet mellem venstre bryst og armhule. Derved fjernedes også en del af den bindevævskapsel, der var dannet omkring silikoneudposningen.

Videre fremgår det af journalen den 17., 18., 19. og 25. januar 2001, at efterforløbet var ukompliceret, og ved stingfjernelsen den 25. januar 2001 aftalte man implantation af nye proteser 1½ måned senere.

Derudover fremgår det af journalen den 25. april 2001, at speciallæge ilagde de 2 brystproteser, og at han efter bedøvelse indledte med at skitsere den ønskede placering af proteserne.

Speciallæge har i sin udtalelse til sagen anført, at påtegning inden operation ikke var nødvendig, da han kunne tegne på i liggende stilling, da det var givet på forhånd, hvor indgangssnittet skulle lægges (i det gamle ar).

Endvidere fremgår det af journalen den 30. april 2001, at henvendte sig til speciallæge , idet hun mente, at højre protese sad højere end venstre. fandt ingen tegn til infektion eller væskeansamling.

Videre fremgår det af journalen den 1. maj 2001, at henvendte sig på ny, idet hun af og til havde smerter i højre bryst. Speciallæge fandt ingen rødme, hævelse, tegn til blodansamling eller infektion, herunder ingen feber. Han vurderede, at det hele så stille og fredeligt ud.

Derefter fremgår det af journalen den 4. maj 2001, at stingene blev fjernet som aftalt efter ilæggelsen, og man konstaterede, at protesen på højre side sad lidt højere end på venstre, hvilket ifølge journalen blev forklaret ved, at den var betydeligt større. blev forsynet med et elastikbind til brug omkring brystkassen nat og dag de følgende 14 dage. Herefter kunne man ved kontrollen den 17. maj 2001 stadig lige skimte toppen af protesen på højre side, hvilket ifølge journalen skyldtes de alderssvarende forandringer af brysterne (ptose), som der ikke skulle foretages yderligere ved.

Efterfølgende fremgår det af journalen, at man enedes om at sænke højre protese nogle cm, og den 17. oktober 2001 blev opereret på ny, hvorved protesen blev skubbet 3 cm ned.

Det følgende resultat så ifølge journalen den 26. oktober 2001 tilfredsstillende ud med symmetri, og speciallæge bemærkede, at brysterne var moderat aldersbetinget forandret med en slaphed, der ikke krævede kirurgisk behandling, hvilket i givet fald ville blive for patientens egen regning.

Den 22. marts 2002 konstaterede speciallæge i journalen, at højre bryst var en anelse mindre end venstre, på trods af protesens større rumfang og anførte: ”ellers i øvrigt nydeligt og patienten er ikke interesseret i yderligere.”

Nævnet kan oplyse, at tegning på huden forud for en operation er meget brugt indenfor det plastikkirurgiske speciale. Tegningerne tjener til at hjælpe kirurgen under operationen og kan f.eks. være en markering af specielle "landemærker"( knoglefremspring, symmetrilinier, snitføring etc.). Disse markeringer foretages ofte på den vågne siddende eller stående patient. Markeringerne er mest til nytte hos den mindre erfarne kirurg, og hos patienter der ikke har været opereret før. Dertil kommer, at der findes kirurger, som har en så veludviklet tredimensionel sans, at de ikke har brug for at markere snitføringen forud for en operation.

Nævnet har lagt vægt på, at da var opereret på begge bryster ved tidligere lejlighed (proteseimplantation og senere brystformindskelse), var der allerede en "markering" på huden, efter hvilken speciallæge kunne orientere sig.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at speciallæge ikke havde behov for en præoperativ markering på huden med spritpen, idet vigtige markeringer allerede var til stede i form af synlige ar. Det forhold, at operationsresultatet ikke blev tilfredsstillende for , skyldes formentlig, at hendes tilfælde var kompliceret som følge af de for behandlingen af de ødelagte proteser nødvendige operationer i flere stadier.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at placeringen af brystproteser ikke helt sjældent må rettes ved en justeringsoperation for at opnå et bedre kosmetisk resultat, -selv hvor der på forhånd har været målt og tegnet.

Patientklagenævnet finder, at speciallæge har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 16. januar 2001 til den 22. marts 2002.

Nævnets afgørelse af 2. og 3. klagepunkt.

Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af forud for operationerne den 16. januar og 25. april 2001 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 7. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om der var blevet informeret om, at resultatet måtte være begrænset af de tilgrundliggende forhold, heriblandt at der tidligere var opereret i området, samt at protesestørrelsen kunne variere i forhold til den præoperative plan.

Begrundelse.

Ifølge blev hun inden operationerne den 16. januar og 25. april 2001 ikke informeret om, at der var risiko for et utilfredsstillende resultat på grund af tidligere operationer, ligesom hun ikke blev informeret om, at speciallæge ville indoperere en anden protesestørrelse end aftalt.

Det fremgår af journalen den 12. marts 2001: ”Der er indikation for indlæggelse af protesestr. omkring 225 på højre side og 200 på venstre side. Har fået proteseprøver med hjem. 200, 225 og 250, således, at hun selv finder den difference, der er mellem de to brysters str.”

Det fremgår af journalen den 23. marts 2001: ” Implantation på hø. side, 200 ml og på ve. side 150 ml.

Det fremgår af journalen den 25. marts 2001, at der implanteres 170 cc på højre side og 110 cc på venstre side.

Der er i journalmaterialet en af den 16. januar 2001 underskreven erklæring benævnt ”Informeret samtykke” Det fremgår heraf, at den modtagne information har været tilstrækkelig og fyldig vedr. operation og forløb samt efterforløb, at der er informeret om risici og komplikationer, om ardannelse og om, at der ikke er givet nogen garanti hverken med henblik på operationsprocedure eller resultat.

Der er ikke yderligere oplysninger i journalen om information.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at speciallæge ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af forud for operationerne den 16. januar og 25. april 2001 i sin klinik. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om der var blevet informeret om, at resultatet måtte være begrænset af de tilgrundliggende forhold, heriblandt at der tidligere var opereret i området, samt at protesestørrelsen kunne variere i forhold til den præoperative plan.

Nævnet kan herved oplyse, at det ikke er usædvanligt, at kirurgen under operation vælger en protesestørrelse efter et skøn, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den præoperativt anslåede protesestørrelse er den bedst egnede.