Klage over mangelfuld undersøgelse af brud i ryggen (ustabilt brud) og klage over manglende information

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 2. juli 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge B og reservelæge C for deres behandling af <****> den 29. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge D for hans behandling af <****> den 30. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 1. juli 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 29. juni 2003 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , efter at være faldet. På indlæggelsesdagen blev der taget røntgenbilleder af begge hofter og bækken, som ikke viste tegn på brud. Røntgenundersøgelse af lænderyghvirvlerne viste et let sammentrykningsbrud på den første lænderyghvirvel.

Den 30. juni 2003 bestilte overlæge D medicinsk tilsyn, da var besværet af vejrtrækningsproblemer.

Den 2. juli 2003 fandt overlæge A, at skulle forsøges mobiliseret, således at hun kunne udskrives samme dag eller den følgende eller overflyttes til . Hun blev efter eget ønske udskrevet til datteren i .

Den 10. juli 2003 havde telefonisk kontakt med egen læge, som arrangerede hjemmesygeplejerske på grund af liggesår. Den 14. juli 2003 var til konsultation hos egen læge, der henviste til skadestuen, , på grund af lænderygsmerter strålende ud over højre hofteregion og dårlig gangfunktion samt natlige urininkontinens og tryksår på balderne.

Den 14. juli 2003 blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, , hvor man på ny den 15. juli 2003 ved CT-scanning påviste sammentrykningsfraktur i første lænderyghvirvel, men nu også føleforstyrrelser i venstre ben og liggesår på ryg og balder. Sammentrykningsbruddet af første lænderyghvirvel var ustabilt, og der var et knoglebrudstykke, som trykkede ind mod rygmarvskanalen. Den 16. juli 2003 var føleforstyrrelserne i venstre ben forsvundet efter immobiliseringen, og der blev ordineret 3-punkts-korset og mobilisering. blev udskrevet den 23. juli 2003, og ved ambulant kontrol den 8. september 2003 var bruddet helet, og den 6. oktober 2003 blev behandlingen afsluttet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne på ortopædkirurgisk afdeling på i perioden fra den 29. juni til den 2. juli 2003 overså, at havde brækket ryggen til trods for, at hun havde stærke smerter.

Det er anført, at efterfølgende fik konstateret brud på rygsøjlen.

2. At ikke fik foretaget en scanning af ryggen i perioden fra den 29. juni til den 2. juli 2003.

Det er herved anført, at scanningen blev bestilt den 29. juni 2003, men aldrig blev udført.

3. At blev udskrevet allerede den 2. juli 2003 med piller til 4 dage, 2 krykker og 2 decubitus.

Det er herved anført, at det var for tidligt at udskrive , idet den 2. juli 2003 var den første dag, hvor hun var ude af sengen.

4. At ikke blev informeret om, at røntgenundersøgelsen den 29. juni 2003 viste sammentrykning af første lændehvirvel, samt at havde kalkmangel.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 2. juli 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Reservelæge B og 1. reservelæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 29. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. juni 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. juli 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 29. juni 2003, at blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling på grund af smerter fra lænden og venstre hofte efter et fald. Af samme journalnotat fremgår det, at kunne løfte venstre ben strakt fra lejet, men at der var smerte fra lænderyggen. Der var ingen rotationsømhed fra hoften, men der var smerter ved berøring. Ligeledes var der smerter ved berøring af lænderyggen. Reservelæge B fandt normale nerve- og karforhold i venstre ben, og røntgenundersøgelse viste hverken brud på hofte, bækken eller rygsøjle. kunne ikke rigtig mobiliseres og havde smerter, når hun støttede på sit venstre ben, hvorfor hun skulle indlægges med henblik på mobilisering. Videre fremgår det, at havde en lungelidelse (COLD). Reservelæge B fandt, at hun var vågen, klar og orienteret, samt at hun var lidt kortåndet. Ved lytning på hjerte og lunger fandt reservelæge B normale forhold, og han ordinerede vanlig medicin, ilttilskud, måling af blodsukker samt mobilisering.

Ifølge reservelæge Bs udtalelse til sagen gennemså han røntgenbillederne og kunne hverken finde brud i ryg, hofter eller bækken. Disse fund blev verificeret af radiologisk afdeling, som beskrev, at knoglerne var præget af let kalksvind med let sammentrykning af første lændehvirvel.

Nævnet har herefter lagt til grund, at reservelæge B alene så røntgenbillederne den 29. juni 2003 og ikke var i besiddelse af røntgenbeskrivelsen.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen af den 29. juni 2003, at røntgenundersøgelsen af begge hofter og bækken viste knogler præget af let kalksvind, men ellers normale forhold og ingen tegn på brud. Videre fremgår det, at røntgenundersøgelsen af rygsøjlen viste knogler præget af kalksvind, og at der var let sammentrykning på den første lænderyghvirvel. De øvrige hvirvler var normale.

Det fremgår videre af journalen af den 29. juni 2003, at blev tilset af 1. reservelæge C, som ordinerede insulin. Der var tidligere på dagen blevet anlagt kateter, og der var i den forbindelse blevet observeret lidt blod i slangen, hvorfor 1. reservelæge C ordinerede skylning af kateteret, og såfremt der fortsat var blodtilblanding, skulle tilses igen.

Det fremgår af journalen af den 30. juni 2003, at overlæge D noterede, at var indlagt på grund af et faldtraume, og at hun sandsynligvis havde pådraget sig brud på rygsøjlen. Videre fremgår det af journalnotatet, at var besværet af svær lungelidelse (COLD) med vejrtrækningsproblemer, og lå derfor med fast ilttilskud. Overlæge D ordinerede medicinsk tilsyn med henblik på optimal behandling.

Nævnet kan oplyse, at der ingen behandlingsmuligheder er ud over smertestillende behandling.

Det er nævnets vurdering, at der ikke var indikation for en CT-scanning, idet en sådan ikke ville have haft nogen konsekvens for behandlingen, heller ikke hvis der på det tidspunkt havde været tegn på nervetryk.

Det fremgår af journalen af den 1. juli 2003, at ingen appetit havde, at hun ikke havde spist i to dage, og at hendes blodsukker var lidt højt, hvorfor overlæge A ordinerede insulin og kontrol af blodsukker.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge As behandling af den 1. juli 2003 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår videre af journalen af den 1. juli 2003, at blev tilset af en læge fra medicinsk afdeling, som ordinerede vanlig medicin samt ilttilskud.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 1. juli 2003, at havde haft to vabler, én på hver balle, som var smurt med salve, og havde ligget på siden for at aflaste.

Nævnet har bemærket, at der ikke før eller efter den 1. juli 2003 er gjort notat om liggesår.

Det fremgår af journalen af den 2. juli 2003, at overlæge A fandt, at skulle forsøges mobiliseret således, at hun kunne udskrives om eftermiddagen eller den følgende dag. Såfremt dette ikke kunne lade sig gøre, skulle hun overflyttes til det sygehus, hvor hun var hjemhørende.

Det fremgår af sygeplejejournalen af den 2. juli 2003, at havde gået med rollator og stokke, og at hun kunne komme hjem om eftermiddagen.

Det er videre nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ikke at behandle med korset på grund af s lungesymptomer på det pågældende tidspunkt.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at udskrive , idet hun kunne komme ud af sengen med hjælpemidler. Herud over fik hun tilbud om at blive overført til hjemstedssygehuset.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at han ikke informerede om frakturen ved udskrivelsen. Det fremgår af overlæge As supplerende udtalelse til sagen, at det var hans klare opfattelse, at var velinformeret om, at hun havde en fraktur i ryggen og ved stuegang anførte overlæge A, at man måtte forsøge at mobilisere hende med henblik på om hun kunne udskrives og i andet tilfælde overflyttes til hjemstavnssygehuset.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge A, som den udskrivende læge, burde have informeret om, at røntgenundersøgelsen foretaget den 29. juni 2003 viste let kalksvind samt sammentrykning af første lændehvirvel.

Nævnet finder på denne baggrund at overlæge A for så vidt angår informationen om røntgenfund ikke har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 2. juli 2003.

På baggrund af ovenstående finder nævnet videre samlet, at de øvrige læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i periode fra den 29. juni til den 2. juli 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.


Dissens fra og :

Overlæge A anfører, at patienten er informeret. Røntgenbillede af columna fra 29. juni 2003 viser et sammenfald. Overlæge D anfører dette i journalen den 30. juni 2003, hvorfor overlæge A har forledt sig på dette.