Klage over behandling i strid med livstestamente

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på medicinsk afdeling, <****>, for deres behandling af <****> den 4. November 2002, jf. Lov om patienters retsstilling § 10.

Hændelsesforløb

Den 17. Oktober 2002 var på grund af hjerteklapproblemer blevet opereret med indsættelse af en ny hjerteklap.

Senere i indlæggelsesforløbet fik den 4. November 2002 hjertestop, og hun var uden åndedræt og puls. Elektrokardiogrammet viste elektrisk aktivitet (sinusslag), og der blev påbegyndt kunstigt åndedræt, hjertemassage og indsprøjtning i venen af Adrenalin flere gange. Akut ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) viste, at der var en ansamling i hjertesækken, og at hjertet stod stille. Der blev forsøgt punktur af hjertesækken, uden at der kunne udsuges væske eller blod.

Derefter blev vagthavende 1. reservelæge fra thoraxkirurgisk afdeling tilkaldt. 1. reservelægen åbnede brystkassen i operationsarret fra den 17. Oktober 2002 og fik en finger ind i hjertesækken, og der blev herefter udtømt så meget blod, at hjertet begyndte at pumpe med førende stigende (resulterende) blodtryk.

fik imidlertid igen pumpesvigt, hvorfor 1. reservelægen foretog regelret åbning af brystkassen (sternotomi) på stuen og gav hjertemassage. Man fandt betydelig blødning fra et hul i legemspulsåren, på hvilket der var opereret den 17. Oktober 2002. Hullet i legemspulsåren blev syet sammen og den interne hjertemassage medførte pumpefunktion af hjertet, og efter ca. 1 time kunne hjertet pumpe uden massage, hvorfor blev ført til operationsstuen, hvor hun i et par timer blev behandlet med hjertestimulerende medicin og øgning af volumen i blodbanen. Derefter blev brystkassen syet sammen.

havde under hele forløbet haft lavt blodtryk og maksimalt udvidede pupiller.

På dette grundlag blev det efter konference med to overlæger fra thoraxkirurgisk afdeling besluttet, at der ikke skulle foretages yderligere behandling, hvis hjertet svigtede igen.

døde den 4. November 2002 kl. 16.40.

havde den 1. december 1992 fra Livstestamentet på fået bekræftelse på registrering af Livstestamente.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne i strid med s livstestamente forsøgte at holde hende i live, da hun blev konstateret respirations- og livløs den 4. november 2002.

Det er herved anført, at havde oprettet et livstestamente, hvoraf det fremgik, at hun ikke ønskede livsforlængende behandling, hvis hun var i en situation, hvor hun var uafvendeligt døende.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i forsøget på at genoplive den 4. november 2002 har ikke handlet i modstrid med s livstestamente, og de har således ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 10.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 17. oktober 2002 fik udskiftet en hjerteklap (aortaklappen). I efterforløbet fik hun den 4. november 2002 hjertestop, hvorefter hendes vejrtrækning ophørte (respirationsløs), og hun blev livløs. Der blev straks indledt genoplivning, som inkluderede åbning af brystkassen og oversyning af en defekt i hovedpulsåren, hvorfra der var kraftig blødning.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 10, at hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende eller værge.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 17, at enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. Værgemålslovens § 5, kan oprette et livstestamente. I livstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv.

Det fremgår af sagen, at havde oprettet et livstestamente, hvori det blandt andet var anført, at hun ikke ønskede livsforlængende behandling, hvis hun var i en situation, hvor hun var uafvendeligt døende.

Nævnet kan oplyse, at man hos en nyopereret hjertepatient, der får hjertestop, ikke opfatter denne tilstand i sig selv som en situation, hvor patienten er ”uafvendeligt døende”, idet man ofte med relativt enkle midler vil kunne genetablere kredsløb og åndedræt. Der er således flere kendte komplikationer til hjertekirurgi, som kan medføre hjertestop, men hvor det ved et rettidigt indgreb er muligt at genoplive patienten, også uden at denne får varige mén af behandlingen.

Det er nævnets vurdering, at man med livstestamentets ordbrug kan sige at hjertestop i efterforløbet til hjertekirurgi er en ”afvendelig” situation, og betingelsen for ikke at udføre livsforlængende behandling var således ikke opfyldt.

Nævnet finder på denne baggrund, at lægerne på medicinsk afdeling, , har handlet i overensstemmelse med almindelige anerkendt faglig standard ved deres forsøg på at genoplive den 4. november 2002, idet dette ikke var i modstrid med s livstestamente.