Klage over at en psykolog under en samtale med en tidligere kollega oplyste om en patients kontakt til psykologens arbejdsplads, en psykiatrisk afdeling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at autoriseret psykolog <****> har videregivet oplysninger om <****> til hans kærestes mor på et tidspunkt mellem slutningen af december 2003 og begyndelsen af januar 2004, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2.

 

Hændelsesforløb

Den 6. januar 2004 om aftenen opholdt s kæreste sig på hans bopæl. Forholdet havde på daværende tidspunkt varet 3 uger. Kæresten ringede under besøget til sin mor. Under denne samtale fortalte moderen angiveligt en masse ting om s fortid.

mente, at disse oplysninger om ham måtte være videregivet af autoriseret psykolog , psykiatrisk afdeling, .

Autoriseret psykolog har oplyst, at hun har været kontaktet af s kærestes mor, der mange år tidligere havde været hendes kollega under en ansættelse i . Moderen ringede op og spurgte, om psykolog kendte , og bekræftede dette.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At autoriseret psykolog , omkring årsskiftet 2003/2004 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om ham til hans kærestes mor.

Det er herved anført, at oplysningerne vedrørte betragtninger omkring s personlighedsstruktur, og at han var under medicinering.

Nævnets afgørelse af klagen

Autoriseret psykolog har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, ved sin videregivelse af oplysninger om omkring årsskiftet 2003/2004 til hans kærestes mor.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en autoriseret psykolog skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En autoriseret psykolog kan dog i henhold til § 26, stk. 1 videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Det foreligger ikke et sådant skriftligt samtykke, hvorved har tilladt, at oplysninger om hans behandling på psykiatrisk afdeling, , kunne videregives til myndigheder, organisationer eller private personer.

Nævnet finder på denne baggrund, at ikke havde givet sit samtykke til, at psykolog kunne videregive oplysninger om ham til hans kærestes mor.

Ifølge har psykolog enten i 2003 eller januar 2004 videregivet oplysninger om hans personlighedsstruktur og medicinering til hans kærestes mor.

Ifølge psykolog har hun ikke videregivet oplysninger om s diagnose, personlighedsstruktur og medicinering til hans kærestes mor.

Overlæge, psykiatrisk afdeling, , har oplyst til sagen, at autoriseret psykolog på intet tidspunkt har været involveret i s behandling.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og autoriseret psykolog om, hvorvidt sidstnævnte har videregivet oplysninger om s diagnose, personlighedsstruktur og medicinering til hans kærestes mor.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at psykolog har videregivet oplysninger om s diagnose, personlighedsstruktur og medicinering til hans kærestes mor.

Autoriseret psykolog har imidlertid anført i sin udtalelse til sagen, at s kærestes mor er en tidligere kollega fra , hvor psykolog var ansat for mange år siden, og at moderen på et tidspunkt ringede til psykolog og spurgte, om denne kendte . Dette bekræftede autoriseret psykolog og videregav ikke yderligere oplysninger.

Autoriseret psykolog har anført i supplerende udtalelse af 29. november 2004 til sagen, at hun kendte til i forbindelse med hans indlæggelse på psykiatrisk afdeling, .

Det er på baggrund af den konkrete forespørgsel fra den tidligere kollega nævnets opfattelse, at det måtte stå autoriseret psykolog klart, at hendes korte bekræftelse af kendskabet til , af hans kærestes mor alene kunne forstås således, at han havde været i kontakt med psykiatrisk afdeling, , med henblik på undersøgelse og/eller behandling.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at det kan lægges til grund, at autoriseret psykolog dermed har oplyst til s kærestes mor, at har været i kontakt med psykiatrisk afdeling, , med henblik på enten undersøgelse eller behandling.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 punkt 4.1 angående § 24 i lov om patienters retsstillings regulering af adgangen for videregivelse af helbredsoplysninger med videre i forbindelse med behandling af patienter, at der ved helbredsforhold skal forstås oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt med sundhedsvæsenet, eksempelvis at en person har været indlagt til behandling eller er indlagt samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende.

Det er nævnets opfattelse, at denne definition af helbredsoplysninger også finder anvendelse i andre videregivelsessituationer, herunder videregivelse til andre formål end behandling, jfr. lov om patienters retsstilling § 26.

Nævnet finder således, at den blotte oplysning om, at en navngiven person har været i kontakt med sundhedsvæsenet med henblik på undersøgelse eller behandling, må anses som fortrolig i lov om patienters retsstillings forstand og derfor som udgangspunkt ikke må videregives til blandt andet private personer uden patientens skriftlige samtykke.

Nævnet kan dog oplyse, at en autoriseret psykolog i henhold til § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer.

Nævnet kan således oplyse, at det fremgår af § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling, at sundhedspersoner uden patientens samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl., når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre privatpersoner.

Reglen er en såkaldt "værdispringsregel", der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder, organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til en patients krav på fortrolighed.

Nævnet skal herunder bemærke, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed m.v., såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde en alvorlig smittefarlig sygdom eller en alvorlig arveligt betinget sygdom.

Nævnet finder herefter, at hensynet til interessen i videregivelse af oplysninger om s kontakt med psykiatrisk afdeling, , til hans kærestes mor ikke klart oversteg hensynet til s krav på fortrolighed.

Patientklagenævnet finder således, at autoriseret psykolog ikke var berettiget til omkring årsskiftet 2003/2004 at videregive de pågældende oplysninger om s kontakt til psykiatrisk afdeling, , til hans kærestes mor.