Klage over afslag på sygebesøg

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 22. august 2004 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

Den 22. august 2004 henvendte sig telefonisk til lægevagten, , da der om natten var opstået åndenød og mavesmerter. Hun var alene og oplyste, at hun ikke var i stand til at komme til undersøgelse men anmodede om lægebesøg. Dette blev afslået af vagtlæge , idet han ikke fandt helbredsmæssige årsager til, at ikke kunne transporteres til lægevagten. I stedet bad han om at komme til undersøgelse i lægevagten.

Cirka 3 timer senere kontaktede igen lægevagten, hvor et sygebesøg blev foranstaltet. Lægen, der tilså indlagde hende på organkirurgisk afdeling, , hvor hun samme dag blev opereret for et perforeret mavesår.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der ikke blev foretaget en undersøgelse af .

Det er herved anført, at havde afsindige smerter i mellemgulvet og diffust i den øvrige maveregion, og at hun havde svært ved at trække vejret. Trods dette afviste lægen at aflægge hende et besøg og at iværksætte undersøgelser. Det er endvidere anført, at senere samme dag blev akut opereret for en perforeret mavesæk.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 22. august 2004 ved en telefonkonsultation. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om læge havde tilbudt et sygebesøg.

Begrundelse

Ifølge klager henvendte hun sig på grund af afsindige mavesmerter mest lokaliseret i mellemgulvet, men også diffust i den øvrige maveregion. frygtede, at det kunne være noget med lungerne, idet hun havde svært ved at trække vejret, og idet hun tidligere havde haft lungehindebetændelse.

Ifølge en afskrift af en båndoptagelse af telefonsamtalen mellem læge og oplyste hun, at hun ønskede et sygebesøg i hjemmet, fordi hun var for forpint til at komme i konsultationen. Videre oplyste hun, at hun havde smerter i ”hele mellemgulvet og maven og lungerne, hele forsiden”.

Det fremgår at vagtlægenotatet den 22. august 2004, at kontaktede vagtlæge , da hun havde haft åndenød (dysopne) om natten. kunne ikke oplyse, om hun havde feber. Videre fremgår det, at læge vurderede, at der ikke var grundlag for at sende en vagtlæge på besøg hos , hvorfor han i stedet henviste hende til en konsultation i lægevagten, idet han vurderede, at hun skulle undersøges nærmere. følte sig imidlertid ikke i stand til at køre i en bil.

Nævnet kan oplyse, at en vagtlæge må vurdere, hvilken form for ydelse en konkret henvendelse skal resultere i. Det er lægens opgave at skabe så klart et sundhedsfagligt grundlag for denne beslutning som muligt. Sygehistorien skal derfor være så tilstrækkeligt belyst, at det med rimelig sikkerhed er muligt at foretage vurderingen.

Det er nævnets opfattelse, at der i denne sag forelå oplysninger om nyopståede symptomer, som kunne være led i en alvorlig lidelse.

Nævnet finder, at læge på baggrund af oplysningerne om s symptomer havde grundlag for at skønne, at der ikke var behov for et sygebesøg, men at hun kunne komme i konsultationen.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. august 2004 ved en telefonkonsultation. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde tilbudt et sygebesøg henset til hendes symptomer samt hendes ønske om et sygebesøg, da hun oplyste, at hun ikke kunne transportere sig til konsultationen.