Klage over manglende information om behandlingsmuligheder (medfødt hofteskred)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans information af <****> og hendes forældre den 26. november 2003 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans behandling af <****> den 26. november 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

fik som 3-årig konstateret højresidigt hofteskred og blev behandlet konservativt på med stræk og gips.

Den 26. november 2003 blev undersøgt af speciallæge , idet hun i perioder havde diskrete smerter lokaliseret til begge hofteled. Samtidig ønskede hendes forældrene at få information om behandlingsmulighederne.

Ved undersøgelse fandt speciallæge et sundt barn, som gik normalt og med ens bevægelighed i begge hofteled. Hun havde ikke smerter i yderstilling. Speciallægen fandt videre, at venstre ben var 3 cm kortere end højre. Der blev taget et røntgenbillede af hofteleddet, der viste følger efter det medfødte hofteskred (hoftedysplasi).

På baggrund af de foreliggende oplysninger informerede speciallæge og hendes far om, at smerterne var følger af det medfødte hofteskred, og at der ikke var grund til yderligere undersøgelse eller behandling, men at følgerne efter hofteskredet kunne medføre, at hun i en alder af 40-50 år skulle have udskiftet hoften på grund af slidgigt (artrose).

blev den 27. april 2004 undersøgt på ortopædkirurgisk ambulatorium på et sygehus, hvor der blev foretaget måling af benene, som var lige lange. Videre blev journal samt røntgenbilleder sendt til til vurdering af indikation for eventuel operation på sigt.

Den 25. juni 2004 blev undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, , hvor man på baggrund af symptomer og resultatet af undersøgelsen, herunder røntgenundersøgelse af begge hofteled, fandt indikation for operation, da der var udtalt dysplasi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at speciallægen ikke i tilstrækkeligt omfang informerede om behandlingsmuligheder

2. at speciallægen begik fejl ved opmålingen af benlængde, idet han målte det ene ben til at være 3 cm længere end det andet.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information af og hendes forældre den 26. november 2003 i sin klinik.

Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. november 2003 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. november 2003, at , der var 16 år, med sin far var til undersøgelse hos speciallæge , da hun havde problemer med hofterne.

Ifølge journalen havde haft medfødt hofteskred på højre side, der først var blevet konstateret, da hun var 3 år, som var blevet behandlet med stræk, hvorefter hoften var gået på plads. Hun havde nu periodevis smerter i begge hofter.

Det fremgår ikke af journalen, hvor smerterne var lokaliseret eller, om der var eventuelle provokerende faktorer, der frembragte smerterne.

Ifølge journalen havde røntgenbilleder vist hoftedysplasi. Der var ingen angivelse af, om denne oplysning var begrundet i røntgenbilleder, som var til stede ved undersøgelsen, og var baseret på røntgenafdelingens beskrivelse eller familiens oplysninger.

Efter sin undersøgelse af fandt speciallæge , ifølge journalen, at hun havde et sundt og naturligt udseende med normal gang. Videre, at bevægeudslagene i hofterne var ens og smertefri samt, at der var en benlængdeforskel på 3 cm, men at det ikke var på grund af ryggen.

Speciallæge informerede ifølge journalen og hendes far om, at der ikke skulle gøres noget aktuelt ved den forskellige benlængde og hoftedysplasi, men at hoftedysplasien med nogen sandsynlighed ville medføre, at hun i en alder af 40-50 år måtte forvente at skulle have udskiftet hoften til kunstigt hofteled. Behandlingen blev herefter afsluttet.

Sagen er vedlagt røntgenbilleder optaget på den 25. juni 2004, som viser hoftedysplasi på begge sider, svært på højre side og moderat på venstre side. På højre side er der begyndende sclerosering af loftet i hofteskålen, som mulig udtryk for begyndende degenerativ nedbrydning af leddet (slidgigt).

Det er nævnets vurdering, at den indhentede sygehistorie samt den kliniske undersøgelse af var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard for så vidt angår undersøgelsen af hofterne og relaterede lidelser.

Det er dog nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge konstaterede en benlængdeforskel på 3 cm hos , uden at foretage yderligere detaljeret undersøgelse herfor samt foretage en endelig vurdering af, om skoforhøjelse burde tilrådes.

Det fremgår ikke af journalen, hvorledes benlængdeforskellen blev konstateret.

Nævnet kan oplyse, at man normalt måler patienten stående med samlede ben og samtidig vurdering af bækkenstanden. Der bliver her anvendt opklodsning under det korteste ben med plader / klodser af varierende højde (½, 1, 1½, 2, 2½, 3 cm osv.) indtil bækkenstanden skønnes vandret. Ligeledes måles på liggende patient med udmåling fra kendte fikspunkter, oftest øverste, ydre bækkenkno (spina iliaca anterior superior) til indre ankelkno (mediale malleol). Endelig bliver der anvendt en vurdering af et røntgenbillede af hele bækkenet forfra, hvor blandt andet niveauplacering af den indre omdrejningskno (trokanter minor) kan sammenlignes og udmåles.

Nævnet kan videre oplyse, at alle de anførte målemetoder er med en vis usikkerhed, og at der skal udføres specifikke billeddiagnostiske målinger (røntgen spotmålinger på lange røntgenplader eller CT-scanning), hvis en mere eksakt sideforskel skal angives.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at speciallæge burde have informeret og hendes far om, at hun havde forøget risiko for udvikling af hofteslidgigt, samt at sådanne tilfælde på et senere tidspunkt derfor ofte må behandles med indsættelse af hofteprotese. Videre burde han have informeret om, at der er varierende ledbevarende kirurgiske indgreb, herunder Ganz-ostetomi, som på enkelte større hofteklinikker herhjemme efter samtale og vurdering bliver tilbudt patienter med betydende hoftedysplasi. Dette under hensynstagen til s baggrund i hoftelidelsen, med de periodevise smerter i hofterne og med en svær grad af hoftedysplasi.

Nævnet finder herefter, at speciallæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af og hendes far den 26. november 2003 i sin klinik.

Nævnet kan oplyse, at den anførte bækkenosteotomi har været anvendt i Danmark igennem de sidste 10 år. Resultaterne synes lovende hos yngre patienter med begrænset eller ingen slidgigt i den dysplastiske hofte. Der er dog endnu ikke tilstrækkelig lang opfølgning på disse først opererede patienter til at man kan vurdere om indgrebet hindrer eller udsætter indsættelsen af et kunstigt hofteled.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at speciallæge burde have henvist til vurdering på nærmeste afdeling, der behandler hoftedysplasi kirurgisk.

Nævnet finder herefter, at speciallæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. november 2003 i sin klinik.