Klage over manglende information om bedøvelse og over gennemførelse af smertefuld operation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vikar for afdelingslæge, A, for hans information af <****> den 19. januar 2004 på anæstesiologisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vikar for afdelingslæge A for hans behandling af <****> den 19. januar 2004 på anæstesiologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans behandling af <****> den 19. januar 2004 på kirurgisk afdeling <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 19. januar 2004 kom i kirurgisk dagklinik til fjernelse af tyktarmspolypper, hvilket skulle foregå ved kikkertindgreb (coloskopi).

blev vurderet af anæstesiologisk afdeling ved vikar for afdelingslæge, A. Han konstaterede, at en tidligere coloskopi foretaget i december 2003 havde været meget ubehagelig, men at den var gennemført uden anæstesiassistance.

Vikar for afdelingslæge, A, informerede om den planlagte bedøvelsesprocedure, og han var overbevist om, at var indforstået med dette.

Bedøvelsen blev herefter foretaget af en anæstesisygeplejerske, som gav en begyndelsesdosis på 0,1 mg Haldid. Hvert ca. 5. minut blev det suppleret med beroligende medicin (20 mg Propofol, svarende til i alt 240 mg) samt smertestillende medicin (0,5 mg Rapifen svarende til i alt 3,5 mg) hvert 10. minut. trak selv vejret under indgrebet. Hun fik ilt på næsekateder. s blodtryk og puls samt iltmætning lå stabilt under hele proceduren.

Selve kikkertundersøgelsen (coloskopien) med fjernelse af polypper blev foretaget af 1. reservelæge B. Undersøgelsen var vanskelig på grund af en slynget og tilsyneladende fikseret tyktarm. Det var ikke 1. reservelæge Bs opfattelse, at smertebelastningen var udover det acceptable. Da det kneb med at komme igennem til polypperne, blev 1. reservelæge B assisteret af en overlæge. De sete polypper blev fjernet. En enkelt polyp kom dog ikke med ud, hvorfor skulle forblive i kirurgisk dagklinik nogle timer, for at se om polyppen blev kvitteret.

På grund af mavesmerter blev senere på dagen indlagt på sengeafdelingen til observation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke fik information om, at hun ikke skulle i fuld narkose, på et tidligere tidspunkt, så hun havde tid til fornøden overvejelse.

2. At ikke blev fuldt bedøvet ved operationen den 19. januar 2004.

har herved anført, at det var blevet lovet hende, og at det var en betingelse for samtykke til operationen. Det er desuden blevet skriftligt bekræftet overfor hendes praktiserende læge.

3. At kirurgen ikke afbrød indgrebet efter, at han konstaterede, hvor smertefuldt det var, eller tilkaldte en narkoselæge.

har herved anført, at hun ved undersøgelsen i december 2003 var blevet lovet fuld narkose, og at hospitalet tillige havde meddelt dette til hendes praktiserende læge. Hun har endvidere anført, at hun først, da hun kom ind på operationsstuen, fik oplyst, at hun ikke skulle i fuld bedøvelse.

Nævnets afgørelse af 1. 2. og 3. klagepunkt.

Vikar for afdelingslæge, A, har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af den 19. januar 2004 på anæstesiologisk afdeling, .

Vikar for afdelingslæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 19. januar 2004 på kirurgisk afdeling, .

1. reservelæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 19. januar 2004 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse af 1. 2. og 3. klagepunkt

Det fremgår af journalen fra kirurgisk afdeling den 10. december 2003, at havde fået foretaget ambulant sigmoideoskopi (kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen). Ifølge journalen var undersøgelsen meget generende for hende, hvorfor hun afslog at få foretaget coloskopi (kikkertundersøgelse af hele tyktarmen) i samme seance. I stedet blev det i journalen anført, at hun skulle indkaldes med henblik på coloskopi med polypfjernelse "i anæstesi".

Det fremgår af vikar for afdelingslæge, As, udtalelse til sagen, at man på kirurgisk afdeling i lighed med forholdene på mange andre sygehuse i Danmark foretager coloskopi under indgift af beroligende og/eller smertestillende medikamenter. Hos nogle patienter giver den kirurg, som foretager coloskopien, en mindre dosis beroligende (sederende) medicin, hvorpå undersøgelsen gennemføres uden medvirken af anæstesiafdelingen. I tilfælde af forventet større ubehag eller smerter foretages indgiften af sederende og smertestillende medicin af anæstesiologisk afdeling ved anæstesilæge og anæstesisygeplejerske. I metodebogen fra anæstesiologisk afdeling, , kaldes denne procedure analgosedering.

Nævnet kan oplyse, at i international litteratur bruges også betegnelsen MAC, Monitored Anaesthetic Care, det vil sige omhyggelig observation af patienten under indgift af sederende og/eller smertestillende medikamenter.

Ifølge vikar for afdelingslæge, A’s, udtalelse til sagen, fremgår det desuden, at såfremt analgosederingen ikke er tilstrækkelig til at hindre smerter eller ubehag, er anæstesiafdelingen forberedt på at kunne give egentlig fuld anæstesi, som dog af såvel kirurger som anæstesiologer på anses mindre hensigtsmæssig end analgosedering, da fuld anæstesi vil kunne sløre en eventuelt opstået tarmperforation.

Det fremgår af journalen den 19. januar 2004, at vikar for afdelingslæge, A, så straks før den planlagte coloskopi.

Det fremgår desuden af vikar for afdelingslæge, As, udtalelse, at af organisatoriske grunde forgår anæstesitilsynet af ambulante patienter på umiddelbart før indgrebet og ikke fx dagen eller dage inden. Han kunne ikke se, at skulle have fået lovet fuld narkose men derimod nok et indgreb med anæstesiassistance. Han fandt derfor ikke grunde til at afvige anæstesiafdelingens vanlige procedure, nemlig analgosedering. Han fandt ikke medicinsk anledning til, at der skulle gives fuld bedøvelse. Han informerede om den planlagte anæstesiprocedure og var overbevist om, at var indforstået hermed.

I "Sygeplejerskedokumentation"-arket fra er der vinget af under punktet "information om undersøgelse og behandling".

Det bemærkes, at på tidspunktet for informationen havde ikke modtaget nogen form for sederende medicin, som ville kunne have påvirket hendes muligheder for at forstå og acceptere informationen.

Det fremgår af journalen, at indgrebet derpå blev gennemført under analgosedering administreret af anæstesisygeplejerske i henhold til afdelingens skriftlige instruks med indgift af sederende medicin (Propofol) og morfinlignende medicin (Fentanyl og Rapifen).

Nævnet kan oplyse, at der er en glidende overgang mellem let sedering, dybere (analgo)sedering og egentlig fuld anæstesi.

Det er nævnets vurdering, at de doser, der ifølge det førte anæstesiskema blev givet under det ca. 1 time lange indgreb, var af en sådan størrelsesorden, at der var tale om dyb analgosedering, formentlig nærmende sig egentlig fuld anæstesi.

På denne baggrund finder nævnet, at vikar for afdelingslæge, A, forud for coloskopien har givet information om, at indgrebet ikke ville blive foretaget i fuld bedøvelse men derimod i henhold til afdelingens rutine, nemlig analgosedering, og at han ikke har haft grund til at betvivle s accept heraf.

Nævnet finder, at vikar for afdelingslæge, A, anæstesiologisk afdeling, , ved sin information og behandling af handlet i overensstemmelse med lov om patienters retsstilling og i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan videre oplyse, at tyktarmsundersøgelser kan være besværlige og langvarige og volde patienterne ikke ubetydelige smerter. Det er derfor almindeligt, at undersøgeren ordinerer smertestillende og døsende medicin. Hvis det er undersøgeren, der alene står med patienten sammen med skopistuens personale, påhviler det denne, at ordinere den nødvendige medicin eller afbryde undersøgelsen, hvis ikke man kan skaffe smertefrihed. Hvis anæstesiafdelingen derimod har overtaget ansvaret for smerte og sedationsbehandling, må man forvente, at dette personale oplyser endoskopøren om, at der er problemer.

Det fremgår af journalen den 19. januar 2004, at undersøgelsen havde varet længe, og at en mere øvet skopør blev tilkaldt. Der blev fjernet polypper, og det er nævnets vurdering, at undersøgelsestiden således må anses for relevant. Ud over dette er der ikke på anæstesiskemaet anført, at der har været abnorme forhold.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at 1. reservelæge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse af den 19. januar 2004