Klage over fysioterapeutisk behandling uden lægeordination

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hans behandling af <****> den 18. august 2004 i klinikken <****>, jf. lov om terapiassistenter § 7, stk. 2.



Patientklagenævnet skal desuden indskærpe overfor fysioterapeut <****> at udvise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb


Den 7. juni 2004 henvendte sig til til en prøvetime. Fysioterapeut tilrådede et omfattende træningsprogram samt behandlinger af nakken. Hun blev opfordret til at få en henvisning fra sin læge.



Den 18. august 2004 mødte i træningscentret, hvor fysioterapeut behandlede hendes nakke. Behandlingen bestod af massage, ledmanipulation, holdningskorrigering, udspænding og træning. Der forelå ingen henvisning fra s praktiserende læge.



Efter behandlingen fik stærk hovedpine og svimmelhed.



Klagen


Der er klaget over følgende:



• At fysioterapeut ikke foretog en korrekt behandling af .



Det er herved anført, at efter at havde fået foretaget manipulation og knæk af nakken, fik hun en stærk hovedpine. Dagen efter behandlingen blev hun endvidere svimmel og kunne ikke styre sin gang. Det er endelig anført, at svimmelheden varede i 14 dage, mens hun fortsat har nakkesmerter og hovedpine.



Nævnets afgørelse af klagen


Fysioterapeut har overtrådt lov om terapiassistenter § 7, stk. 2 i forbindelse med sin behandling af den 18. august 2004 i klinikken .



Begrundelse


I journalen den 18. august 2004 er det noteret, at mødte i træningscentret, hvor fysioterapeut behandlede hendes nakke. Behandlingen bestod af massage, ledmanipulation, holdningskorrigering, udspænding og træning. Der forelå ingen henvisning fra s praktiserende læge.



Patientklagenævnet kan oplyse, at fysioterapeuter ifølge lov om terapiassistenter efter lægehenvisning kun må foretage bevægelsesinstruktioner og øvelsesvejledninger.På raske personer kan dog udføres som en forebyggende helbredsindsats, uden at der foreligger en lægehenvisning.



Nævnet kan videre oplyse, at det er inden for almindelig anerkendt faglig standard, at fysioterapeuter undersøger og vurderer i forhold til fysisk formåen uden en lægehenvisning, og derudfra opfordrer til at søge læge med henblik på behandling.



Det er nævnets opfattelse, at i det omhandlede tilfælde, hvor havde været udsat for en trafikulykke, er det korrekt af fysioterapeut at bede om at opsøge sin egen læge for at få en henvisning til hans anbefalede behandling.



Nævnet skal bemærke, at det ikke fremgår af sagen, om blev set af sin praktiserende læge inden fysioterapibehandlingen den 18. august 2004 og som følge deraf havde en henvisning, som hun glemte at tage med, eller om kom til behandling hos fysioterapeut uden forinden at have konsulteret sin praktiserende læge.



Det kan videre oplyses af nævnet, at det ikke er almindelig anerkendt terapeutisk adfærd, at påbegynde manuel terapeutisk behandling på patienter uden, at der foreligger en lægehenvisning.



Nævnet finder på denne baggrund, at fysioterapeut har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af den 18. august 2004 i klinikken .



Nævnet bemærker, at fysioterapeut ved Patientklagenævnets afgørelse af henholdsvis 21. september 2001 og 31. marts 2003 har fået kritik for at foretage behandling uden lægehenvisning, jf. lov om terapiassistenter § 7, stk. 2.



Nævnet finder derfor anledning til at indskærpe overfor fysioterapeut at udvise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke.