Behandling af svær dement patient og information af dennes pårørende

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> i forbindelse med information om behandling af <****> til dennes pårørende i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på <****>, jf. lov om patienters retsstilling 9.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involveret i behandling af <****> i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 15. august 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 23. juli 2002 blev , som var svært dement, indlagt på grund af længerevarende diarré af sin praktiserende læge på medicinsk afdeling, .

I perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 var indlagt på medicinsk afdeling, hvor man ikke fandt forklaring på hendes diarré, og hun blev den 30. juli 2002 udskrevet til hjemmet som terminal patient på grund af demens med maksimal hjemmehjælp.

Den 15. august 2002 fandt læge , at ikke havde smerter, og at hun ikke skulle have behandling, men alene pleje.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At lægerne ikke foretog korrekt behandling af i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på medicinsk afdeling, , idet de burde have behandlet hende for hendes manglende evne til at synke flydende føde.

At praktiserende læge ikke foretog korrekt behandling af den 15. august 2002, idet han burde have behandlet hende for hendes manglende evne til at synke fast og flydende føde.

At s pårørende ikke modtog information af lægerne om s helbredstilstand i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på medicinsk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 1. og 3. klagepunkt

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 9 i forbindelse med information om behandling af til dennes pårørende i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på medicinsk afdeling, .

De øvrige læger, der var involveret i behandling af i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på medicinsk afdeling, , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 23. juli 2002, at man konstaterede, at , der var totalt dement, havde haft tiltagende diarré op til indlæggelsen. havde lav værdi af kalium i blodet (ektrolytderangering) og fik derfor kaliumtilskud. Hun havde en kendt stofskiftelidelse for hvilken hun var i Eltroxin-behandling. fik under indlæggelsen ud over væske- (elektrolyt-) tilskud ifølge journalen den 28. juli 2002 også konstateret en urinvejsinfektion for hvilke hun blev sat i antibiotikabehandling (Selexid).

Det fremgår af journalen den 24. juli 2002, at overlæge noterede, at ikke havde haft diarré under indlæggelsen, og at han ville undersøge, om hun havde været obstiperet derhjemme. Overlægen fandt, at hun bedømt på biokemien ikke var dehydreret, og at hun tidligere havde klaret sig med hjemmehjælp en gang om ugen, men at behovet for hjemmehjælp virkede langt større nu.

Det fremgår af sygeplejekardeks, at den 23. juli 2002 havde synkebesvær, og at hun den 24. juli 2002 kun drak knap to glas saft og et par mundfulde kaffe. Det fremgår endvidere den 27. juli 2002, at s føde- og væskeindtag var minimalt.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge fik under indlæggelsen flere gange væske intravenøst som tilskud. Man forsøgte at nøde til at spise forskelligt, men det var meget småt, hvad hun indtog. Man gav i den pågældende situation ikke sondeernæring. Overlægen udtaler videre, at mange læger vil finde det urimeligt og uværdigt, at anlægge en generende fødesonde hos en patient, som var i den terminale fase af sygdommen demens, og som man ikke kan kommunikere med. Det anerkendes almindeligvis blandt geriatere og gerontologer, at sådanne patienter ikke lider under mangel på væske og føde.

Aldrende og demente patienter er velkendte på alle medicinske afdelinger i Danmark, og det er nævnets opfattelse, at man må anlægge et medmenneskeligt/etisk skøn ved fastsættelse af behandlingsniveau i forhold til en patient med en sygehistorie som s. Det var efter nævnets opfattelse relevant, at lægerne ikke gav intensiv terapi, ej heller i form af ernæring med anlæggelse af sonde gennem næsen og ned i mavesækken. Det skal hertil nævnes, at sondeernæring meget ofte besværliggøres af, at demente patienter selv trækker sonden op.

Nævnet finder på det grundlag, at de læger, der var involveret i behandling af i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på medicinsk afdeling, , har behandlet hende i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge var ikke i stand til at give informeret samtykke til behandlingen på grund af demens, og overlægen beklager, at s pårørende, hendes søn ikke fik information om hendes behandling, således, at de kunne tage stilling hertil.

Nævnet kan oplyse, at de nærmeste pårørende i følge lov om patienters retsstilling § 9 kan give informeret samtykke til behandling, når en patient varigt mangler evnen hertil, for eksempel på grund af demens. Af vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. fremgår det ligeledes, at informationen skal gives til de nærmeste pårørende, og at man herved blandt andet forstår slægtninge i lige linie, for eksempel en søn.

Det er på det foreliggende grundlag nævnets opfattelse, at det var en fejl, at s søn ikke blev informeret om hendes behandling af overlæge , der behandlede dagen efter indlæggelsen.

Nævnet kan oplyse, at den læge, der behandlede den 23. og den 28. juli 2002 er afgået ved døden, og at det ikke har været muligt for nævnet, at finde frem til de læger, der behandlede hende den 23. juli og den 30. juli 2002.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge som overordnet ansvarlig for afdelingens behandling af , har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med information om behandling af til dennes pårørende i perioden fra den 23. til den 30. juli 2002 på medicinsk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. august 2002 i sin klinik.

Begrundelse

Ifølge udtalelse til sagen af 18. december 2003 fra læge havde han behandlet siden 1982. var gennem mange år blevet behandlet for lavt stofskifte. De seneste 5 – 6 år var s åndsevner gradvist blevet forringede, og i sommeren 2002 var der indtrådt en svær forringelse af åndsevnerne (demens).

Det fremgår af journalen den 23. juli 2002, at læge fik oplyst, at gennem 3 uger havde haft voldsom diarré, som man havde forsøgt at lindre. havde tabt betydeligt i vægt, og diarréen var ikke ophørt.

Ifølge udtalelse til sagen af 18. december 2003 fra læge var det hans klare opfattelse, at s organers funktion gradvist var ved at svigte, hvilket var en delårsag til den vanskeligt behandlelige diarré-tilstand. Af plejemæssige årsager indlagde han på , hvor hendes tilstand ikke blev forbedret.

Det fremgår videre af journalen den 15. august 2002, at læge noterede, at visnede væk. Lægen konstaterede, at ikke havde smerter og ordinerede kærlig pleje.

Ifølge udtalelse til sagen af 18. december 2003 fra læge var den 15. august 2002 præget af sin svære demens og havde vendt sig ind i sin egen verden. Det var klart for ham, at døden var nært forestående, og at den lægelige opgave og forpligtelse var at sikre lindring af eventuelle symptomer og et værdigt forløb uden at iværksætte udsigtsløse behandlingstiltag.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at det var relevant af læge den 15. august 2002 at vurdere, at der var tale om en naturlig livsafslutning, hvor den lægelige behandling havde som formål at lindre eventuelle symptomer og undlade at iværksætte behandlingstiltag.

Nævnet finder på det grundlag, at læge har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 15. august 2002 i sin klinik.