Klage over behandling af brækket næse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge for hendes behandling af den 20. december 2004 i skadestuen, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på røntgenafdelingen, , der var involveret i behandlingen af den 23. december 2004, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0552420

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2006

Speciale:

Ortopædkirurgi, Røntgen (radiologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 20. december 2004 i skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.



Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på røntgenafdelingen, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 23. december 2004, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 20. december 2004 henvendte sig sammen med sin far i skadestuen, , efter at han havde fået et slag mod næsen og venstre øje. Han var i den forbindelse ”gået væk” et øjeblik, og hans næse var skæv. blev undersøgt af reservelæge , som i skadejournalen noterede, at havde været oppe at slås og havde fået slag mod venstre øje og næsen. Reservelæge noterede, at der ikke havde været næseblødning, at der var normalt syn, samt at der havde været kortvarig sortnen for øjnene, men ingen svimmelhed eller kvalme.



Ved sin undersøgelse af fandt reservelæge hævelse i venstre side af næsen og under venstre øje samt ømhed svarende til dette område. Reservelægen fandt ingen konturspring, men fandt et overfladisk sår svarende til området under øjet. var vågen og klar, og pupillerne var runde og egale og reagerede naturligt på lys. Reservelæge vurderede, at der var tale om en overfladisk læsion af hovedet uden specifikation. Hun noterede i journalen, at patientens far blev informeret skriftligt og mundtligt om tegn på hjernerystelse og blev anbefalet at henvende sig til læge, hvis sådanne tegn skulle opstå. Reservelægen noterede endvidere, at og faderen forstod og accepterede planen.




Den 23. december 2004 henvendte s sig i røntgenafdelingen, , efter en henvisning fra sin egen læge, der umiddelbart havde vurderet, at næsen var brækket. Røntgenafdelingen afviste imidlertid at røntgenfotografere s næse med besked om, at man ikke røntgenfotograferer næser. Herefter måtte familien selv med besvær opsøge den praktiserende læge, som henviste til øre-, næse- og halsambulatoriet, , hvor der blev konstateret et brud på næsen med indtrykning på venstre side. fik efterfølgende ved et operativt indgreb i fuld narkose rettet sin næse.



Klagen


Der er klaget over følgende:



• At lægerne ikke foretog en korrekt behandling af s brækkede næse.



Det er herved anført, at den 20. december 2004 henvendte sig på skadestuen efter henvisning fra egen læge til nærmere undersøgelse af, om næsen var brækket og på trods af, at næsen var skæv, vurderede sygehuslægen, at næsen ikke var brækket, fordi ikke havde blødt fra næsen. Det er ligeledes anført, at den 23. december 2004 blev henvist til en røntgenundersøgelse, fordi egen læge var sikker på, at næsen var brækket. Røntgenafdelingen afviste imidlertid at behandle med den begrundelse, at afdelingen ikke røntgenfotograferer næser, og afdelingen gjorde intet for at hjælpe . Det er endelig anført, at efterfølgende ved et operativt indgreb på fik rettet sin næse.



Nævnets afgørelse af klagen


Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin behandling af den 20. december 2004 i skadestuen, .



De læger på røntgenafdelingen, , der var involveret i behandlingen af har ikke overtrådt lægelovens § 6.



Begrundelse


Det fremgår af journalen den 20. december 2004, at henvendte sig sammen med sin far i skadestuen, , efter at han havde fået et slag mod næsen og venstre øje. Han var i den forbindelse ”gået væk” et øjeblik, og hans næse var skæv. blev undersøgt af reservelæge , som i skadejournalen noterede, at havde været oppe at slås og havde fået slag mod venstre øje og næsen. Reservelæge noterede, at der ikke havde været næseblødning, at der var normalt syn, samt at der havde været kortvarig sortnen for øjnene, men ingen svimmelhed eller kvalme.



Ved sin undersøgelse af fandt reservelæge hævelse og ømhed i venstre side af næsen og under venstre øje. Reservelægen fandt ingen konturspring men fandt et overfladisk sår svarende til området under øjet. var vågen og klar, og pupillerne var runde og egale og reagerede naturligt på lys. Reservelægen vurderede, at der var tale om en overfladisk læsion af hovedet uden specifikation. Hun noterede i journalen, at patientens far blev informeret skriftligt og mundtligt om tegn på hjernerystelse og blev anbefalet at henvende sig til læge, hvis sådanne tegn skulle opstå. Reservelæge noterede endvidere, at og faderen forstod og accepterede planen.



Reservelæge har anført i sin udtalelse til sagen, at hun ikke fandt blødning fra næsen samt, at hun ikke vurderede, at der var forskydning af næseskillevæggen (septumdeviation) eller nedsat luftpassage gennem næsen. Ved føleundersøgelsen af næsen var der ikke udtalt ømhed, og der føltes ingen knogledefekt eller konturspring. Reservelægen fandt hævelse af venstre side af næsen, men ingen forskydning mod højre og vurderede, at skævheden skyldtes hævelse af bløddele, og at der ikke forelå behandlingskrævende brud af knogler. I henhold til afdelingens instrukser bestilte hun ikke røntgenundersøgelse af næsen. Reservelæge har endelig anført, at proceduren ved mistanke om behandlingskrævende knoglebrud ville have været at henvise patienten til øre-, næse- og halsambulatoriet, når hævelsen havde fortaget sig. Behandlingen på skadestuen ville således have været den samme som den, patienten fik. Dog vurderede reservelæge , at der ikke var et behandlingskrævende brud og undlod derfor at henvise til øre-, næse- og halsambulatoriet.



Nævnet har på baggrund af reservelæge s udtalelse lagt til grund, at hun undersøgte og vurderede, om s næse var skæv, og om der var mistanke om brud i næsen.



Patientklagenævnet kan oplyse, at det er en kendt sag, at hævelse ved næsebrud gør det vanskeligt at vurdere, om der er en behandlingskrævende skævhed som følge af brud, som kræver behandling.



Det er derfor nævnets opfattelse, at idet havde en hævelse på venstre side af næsen, burde det have givet reservelæge anledning til at henvise til nærmere vurdering af skævhedens omfang hos egen læge/øre-, næse-, halslæge 1 uge senere, når hævelsen havde lagt sig.



På baggrund af ovenstående betragtninger finder nævnet derfor, at reservelæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af den 20. december 2004 i skadestuen, .



I journalen den 23. december 2004 er det noteret, at s henvendte sig i røntgenafdelingen, , efter en henvisning fra sin egen læge, der umiddelbart havde vurderet, at næsen var brækket. Røntgenafdelingen afviste imidlertid at røntgenfotografere s næse med besked om, at man ikke røntgenfotograferer næser. Herefter måtte familien selv med besvær opsøge den praktiserende læge, som henviste til øre-, næse- og halsambulatoriet, , hvor der blev konstateret et brud på næsen med indtrykning på venstre side. fik efterfølgende ved et operativt indgreb i fuld narkose rettet sin næse.



Nævnet kan oplyse, at næsebrud er en klinisk diagnose med en eventuel henvisning til speciallæge. En røntgenundersøgelse kan i nogle tilfælde afsløre brud men ikke, om det er behandlingskrævende. En normal røntgenundersøgelse kan således ikke bruges til at udelukke brud og bør derfor udelades.



Nævnet finder på denne baggrund, at de læger på røntgenafdelingen, , der afviste at foretage en røntgenundersøgelse af s næse den 23. december 2004 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med deres vurdering.