Klage over behandling i forbindelse med brystløft

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi for hans information af den 11. juni 2004 på , jf. lov om patienters retsstilling § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi for hans behandling af i perioden fra den 9. august til den 7. september 2004 på , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 31. august til den 6. september 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0552511

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2006

Speciale:

Plastikkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi <****> for hans information af <****> den 11. juni 2004 på <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.



Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i plastikkirurgi <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 9. august til den 7. september 2004 på <****>, jf. lægelovens § 6.



Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 31. august til den 6. september 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


ønskede brystkorrigerende operation i form af brystløft. Hun henvendte sig derfor speciallæge i plastikkirurgi i hans klinik, .



Den 11. juni 2004 var til forundersøgelse hos , hvor det blev aftalt, at hun skulle have foretaget et brystløft.



Den 9. august 2004 blev opereret af speciallæge . Hun havde i de følgende 10 dage smerter i mild grad, som blev lindret med Panodil.



Den 20. august 2004 fik tiltagende smerter, og venstre brystvorte blev rød og hævet. Neden for højre brystvorte havde hun et område, der ligeledes var rødt og hævet. Hun henvendte sig til en lokal lægeklinik i , hvor hun var på weekendtur. Der blev her foretaget skylning og ordineret antibiotika i form af penicillin.



Den 24. august 2004 kontaktede speciallæge , og fik en tid samme dag. Han fjernede nogle tråde (en sutur i venstre bryst, 3 suturer i højre bryst), og der blev foretaget åbning af operationsar i højre side. Det blev aftalt, at hun skulle komme igen i klinikken efter 4 dage. Den 26. august 2004 havde hun dog yderligere gener, hvorfor hun igen kontaktede speciallægen. Her fik hun fjernet yderligere tråde (suturer), såret blev skyllet, og der blev skiftet forbinding. Der blev herudover lavet aftale om hjemmesygeplejerske, som skulle starte med at komme den 30. august 2004.



Den 30. august 2004 foretog en hjemmesygeplejerske sårskylning af operationssår og rådede til, at hun igen skulle henvende sig til speciallægen, hvilket hun gjorde samme dag. Speciallæge ordinerede ro, da reaktionen blev formodet at skyldes resorption af tråde (suturer).



Den 31. august 2004 opsøgte sin praktiserende læge , der henviste til speciallæge .



Den følgende dag, den 1. september 2004, fik foretaget skiftning ved speciallæge . Ved undersøgelse fandt han rødme og hævelse flere steder, og der blev udtømt puds. Der blev aftalt ny skiftning til efter 2 dage.



Den 3. september 2004 foretog speciallæge igen oprensning af operationssårene (revisio cicatricis mammae bilateralis) i lokalbedøvelse. Speciallægen podede for bakterier fra højre bryst, og han udleverede en recept med antibiotika til . Han foretog videre ny syning (resuturering) med nylon. Det blev aftalt, at hun skulle komme til kontrol efter ca. 4 dage, og at trådene skulle fjernes efter 10 dage.



Den 6. september 2004 kontaktede læge , da hun havde fået det værre. Hun blev samme dag henvist til , hvor hun via skadestuen blev viderevisiteret til indlæggelse på plastikkirurgisk afdeling.



Ved indlæggelsen blev sat i behandling med antibiotika via drop, og lommer med puds (absces lommer) blev skyllet. Hun blev udskrevet igen den 9. september 2004 til fortsat daglig skyl samt fortsat behandling med antibiotika (Dicillin).



Ved sårkontrol i plastikkirurgisk ambulatorium var der opheling på højre bryst uden defekter, og på venstre side var der rundt om brystvorten flere smålommer. Hun blev tilbudt at blive set igen efter et halvt år med henblik på eventuel reoperation.



Klagen


Der er klaget over følgende:



1. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med et brystløft.



har anført, at hun efterfølgende fik betændelse i ved begge bryster, og blev indlagt på en plastikkirurgisk afdeling, hvor intravenøst antibiotika behandling og hvor sårene blev skyllet 4-6 gange om dagen.



2. At praktiserende læge ikke iværksatte relevante undersøgelser og behandling af i forbindelse med, at hun havde fået foretaget et brystløft, og at hun havde betændelse ved begge bryster.



Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Speciallæge har ikke overtrådt § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 9. august til den 7. september 2004 på . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at speciallæge havde anvendt handsker ved sårrevisionen den 3. september 2004.



Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information af den 11. juni 2004 på .



Begrundelse


Det fremgår af journalen den 11. juni 2004, at henvendte sig til speciallæge , da hun ønskede at få foretaget et brystløft. I den forbindelse blev hun mundtligt og skriftligt informeret om komplikationer, herunder om føleforstyrrelser, ammeevne, ømhed og smerter, ar, asymmetri og infektion samt om symptomerne og forholdsreglerne ved eventuelle komplikationer.



Det fremgår ikke af materialet, at der blev givet oplysninger om eventuel allergisk reaktion på suturmaterialet.



Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge ikke informerede om eventuel allergisk reaktion, da der forud for operationen ikke havde været mistanke om, at hun skulle være overfølsom overfor suturmateriale.





Nævnet kan oplyse, at regulær allergi overfor suturmateriale er sjældent forekommende og kan være svært at skelne fra infektion ved suturmaterialet. Allergi overfor suturmateriale giver sædvanligvis forlænget heling og vil kræve sårpleje, men det kan ikke betragtes som en alvorlig komplikation.



På denne baggrund er det nævnets vurdering, at blev tilstrækkeligt informeret, både mundtligt og skriftligt, forud for brystløft operationen af speciallæge .



Nævnet finder herefter, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 11. juni 2004 i på .



Det fremgår af journalen den 9. august 2004, at speciallæge ved brystløftoperationen af anvendte FG Strömbecks skabelon.



Nævnet kan oplyse, at denne metode er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard til at foretage en brystoperation.



Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at speciallæge forud for indgrebet havde foretaget optegning på bryster, og havde opereret ud fra disse.



Nævnet kan oplyse, at der findes flere metoder at vælge imellem i forbindelse med brystløft. Valget af metode afhænger af mange faktorer, blandt andet kirurgens præferencer, hvilket type bryst, der skal opereres, og hvad der skal opnås. Metoderne må principielt anses for ligeværdige efter skyldig hensyntagen til forannævnte forhold. Suturmateriale og sutureringsmetode kan også varieres, uden at én teknik kan fremhæves som andre generelt overlegen.



Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at speciallæge har foretaget operationen i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.



Nævnet finder herefter, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. august på .



Det fremgår af journalen den 10. august 2004, at var velbefindende, og hun blev herefter udskrevet.



Den 20. august 2004 var ifølge journalen på weekend i , hvor hun henvendte sig til en læge, der satte hende i behandling med penicillin, da hun havde rødme, hævelse og smerter omkring venstre brystvorte.



Ifølge journalen den 24. august 2004 henvendte til speciallæge , der foretog spaltning af såret omkring venstre brystvorte, og fjernede noget tråd. Han vurderede, at der ikke var tegn på betændelse. Herefter behandlede speciallægen hende flere gange, hvor der blev foretaget rensning af såret, og vurderede, at der ikke var indikation for penicillinbehandling.





Det fremgår af journalen den 3. september 2004, at speciallæge foretog kirurgisk rensning og korrektion (revision) af operationsarrene (cicatricerne). Da han ikke fandt tegn til infektion, valgte han at lukke defekterne med enkeltstående nylonsuturer efterfulgt af antibiotikabehandling. For en sikkerheds skyld podede speciallægen, så et eventuelt infektiøst agens vil være kendt, hvis der skulle udvikle sig infektion.



Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge valgte at sy defekterne sammen umiddelbart efter oprensning, da det er en vurdering af, at der ikke var pågående infektion i det berørte væv, altså at det var rene sårflader, der blev syet sammen, og at der ikke var tilbageværende lommer med urent væv.



Videre er det nævnets vurdering, at den af speciallæge valgte sutureringsmetode var velegnet, da nylonsuturer giver beskeden lokalreaktion og indebærer mindre risiko for bakteriel forurening end vævede suturer.



Nævnet kan oplyse, at den anvendte knudeteknikken giver mulighed for at fjerne kun nogle suturer, og dermed holde cicatricerne nogenlunde sammen, hvis der skulle opstå infektion. En sådan sammensyning vil altid medføre en øget risiko for fornyet infektion, hvad der er rationalet for den supplerende antibiotikabehandling.



Nævnet kan videre oplyse, at det kan være klinisk vanskeligt at skelne vævsreaktion på suturmateriale fra lettere infektiøs reaktion omkring suturmateriale. Rødme, hævelse og ømhed behøver således ikke være indikation for antibiotikabehandling. Det kan yderligere oplyses, at påvisning af bakterier i et sår med nogle undtagelser ikke i sig selv bør medføre antibiotikabehandling. I sår, der har bestået et stykke tid, vil man oftest kunne dyrke bakterier, men hvis de ikke giver infektion, altså er ude i det omgivende væv, der så reagerer med en lokal eller generel inflammatorisk reaktion, vil antibiotika ofte kunne undlades, og bør faktisk ofte undlades for at undgå selektion og resistensudvikling. Administration af antibiotika bør altid foretages efter en individuel vurdering.



Endvidere kan nævnet oplyse, at der ingen dokumentation er for at anvendelse af maske reducerer komplikationsrisikoen ved sårskiftninger. Generelt tillægges anvendelse af maske som infektionsprofylakse på en operationsstue mindre betydning end tidligere.



Det er imidlertid nævnets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at anvende handsker ved sårskiftninger, som en generel hygiejnisk foranstaltning ud over hånddesinfektion og rene instrumenter.



Ifølge anvendte speciallæge ikke handsker ved hans sårevision den 3. september 2004.



Nævnet finder, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 9. august til den 7. september 2004 på . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at speciallæge havde anvendt handsker ved hans sårrevision den 3. september 2004.



Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 31. august til den 6. september 2004 i sin klinik.



Begrundelse


Det fremgår af journalen den 31. august 2004, at henvendte sig til læge , der fandt, at det var den opererende læge, der primært skulle håndtere problemet og kontaktede derfor denne, der indvilgede i at se den følgende dag.



Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge den 31. august 2004 vurderede, at det var speciallæge skulle vurdere sårproblemer, idet opererende læge dels er specialist på området, dels i detaljer ved, hvad der er foretaget i forbindelse med operationen samt har behandlet de efterfølgende komplikationer.



Det fremgår videre af journalen den 6. september 2004, at igen var i konsultation hos læge , da hendes tilstand var yderligere forværret, hvorfor han indlagde hende.



Det er nævnets vurdering, at læge indlagde uden unødig forsinkelse, da tilstanden udvikler sig yderligere ugunstigt.



Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at læge har iværksat relevant undersøgelser og har reageret relevant på det ved undersøgelsen konstaterede.



Nævnet finder, at læge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 31. august til den 6. september 2004 i sin klinik.