Klage over, at et brud i knæet efter et motorcykeluheld ikke blev opdaget

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 23. april 2004 i skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> og læge <****> for deres behandling af <****> den 16. april 2004 i skadeambulatoriet, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 16. april 2004 blev indbragt til skadestuen, , efter en trafikulykke med skade på venstre håndled og venstre knæregion samt pungen. Reservelæge foretog undersøgelse af venstre ben, specielt af knæregionen, uden at finde kliniske tegn på knoglebrud eller ledbåndsskade. fik tid i skade-ambulatoriet til den 23. april 2004 og blev informeret om at kontakte skadestuen ved symptomforværring.

Den 23. april 2004 blev undersøgt på skadeambulatoriet, , af reservelæge , der efter sin undersøgelse ikke fandt mistanke om knoglebrud, ledbåndsskade eller såkaldt compartment syndrom, og han tilrådede fortsat behandling med støttebind. blev herefter afsluttet.

Den 5. juni 2004 viste en MR-undersøgelse af venstre knæled et knoglebrud i knæet i den øverste ende af skinnebenet i god stilling. Desuden fandtes ledansamling og bristning af det indvendige ledbånd. Efterføl-gende blev der påvist fejlstilling af underbenet som følge af bruddet, for hvilket blev opereret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev korrekt behandlet i skadestuen, idet han ikke fik taget røntgenbillede af sit venstre ben.

Det er herved anført, at lægen vurderede, at der var tale om en forstuvning, men at det i forbindelse med en MR-scanning den 5. juni 2004 blev konstateret, at skinnebenet havde været brækket.

2. At ikke blev korrekt behandlet i ambulatoriet, idet han ikke fik lagt en genoptræningsplan, lige-som han blev afsluttet uden yderligere kontroller.

Det er herved anført, at lægen også ved denne lejlighed vurderede, at der var tale om en forstuvning af knæet og ledbånd, og at fik besked om at forholde sig i ro i 2-3 uger.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge og læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 16. april 2004 i skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 16. april 2004, at på motorcykel med 50 km/t havde påkørt en bil og var faldet hen over bilen og landet på den anden side.

Det fremgår herefter af journalen, at reservelæge ved en objektiv undersøgelse af blandt andet fandt højre ben (UE) i orden (i.a.), og at der på venstre ben ikke sås hævelse eller misfarvning over venstre knæ. Han kunne løfte benet strakt uden smerte i knæet og kunne bevæge fodleddet uden smerter. Der var normal kraft længere nede (distalt) på benet. Ved føleundersøgelse (palpation) var der ingen smerter om-kring knæskallen (patella) eller ledlinier. Der var intet anslag af knæskallen. Han var ikke i stand til at bøje benet (flektere) mere end 45 grader på grund af smerter i knæet. Smerterne var primært lokaliserede bag på knæet. Knæet kunne bøjes 60 grader passivt, hvorefter der fremkom så mange smerter, at han ikke kunne samarbejde yderligere. Der blev undersøgt for sideinstabilitet og skuffeløshed, som blev vurderet ikke at være til stede.

Videre fremgår det af journalen, at ved tryk på underbenet (crus) på bøjede knæ var smerteforpint. Ved føleundersøgelse af lårets muskulatur og tilhæftninger bag på underbenet var han specielt øm svarende til den ”yderste” (laterale) sene. Ved rotation af underbenet angav han ingen smerter i knæet. Der var ingen indirekte ømhed.

Det fremgår af journalen, at knæproblematikken blev konfereret med mellemvagten, læge , som ikke havde tid til at se i skadestuen, men som mente, at han burde ses i skadeambulatoriet, når benet ikke længere var hævet, så en læge fra ortopædkirurgisk ambulatorium kunne være til stede.

Endelig fremgår det af journalen, at reservelæge konkluderede, at blandt andet havde forstuvet knæet og behandlede med kompression (tubigrip) og informerede om RICE-princippet. Der blev givet støtte-krykker med.

Det er nævnets opfattelse, at der ikke var tegn på brud, da det specielt blev vurderet, om der var hævelse omkring knæet eller ansamling i selve knæleddet, og dette ikke blev fundet, og at der endvidere var undersøgt for direkte og indirekte ømhed. Nævnet finder derfor, at det var fagligt korrekt ikke at ordinere røntgen-undersøgelse.

Reservelæge har i en udtalelse af 5. august 2004 supplerende oplyst, at hun ikke fandt tegn på brud, og at hun derfor ikke bestilte røntgenbilleder, og at hun valgte at behandle knæet som en forstuvelse. Det fremgår videre, at reservelæge konfererede med mellemvagten med henblik på videre udredning.

På den baggrund finder nævnet, at reservelæge og læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 16. april 2004 i skade-stuen, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. april 2004 i skade-ambulatoriet, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 23. april 2004, at kom til kontrol af venstre knæ efter motorcykelulykken. Reservelæge fandt ifølge journalen venstre knæ og læg meget hævet. Ved inspektion af knæet var der ingen misfarvning. Ved føleundersøgelse af ledbåndene langs siderne af knæet (LCL og MCL) var der ømhed. Der var ingen indirekte ømhed af knæet. Ved funktionsundersøgelse fandt reservelæge stabile forhold ved ledbåndene langs siderne af knæet, og der var ingen skuffeløshed af knæet. Læggen var hævet til 1½ størrelse i forhold til højre side. Reservelæge konkluderede, at havde pådraget sig en forstuvning af venstre knæ, specielt med påvirkning af ledbåndene på siderne af knæet og ingen tegn på kompartmentsyndrom. Reservelæge fortsatte behandlingen med støttebind om knæet, og der blev givet information om observation af læggen, og blev afsluttet.

Nævnet finder, at reservelæge burde have ordineret røntgenundersøgelse af knæet, idet det fortsat var hævet efter et højenergitraume 7 dage forinden, hvor var kørt ind i bil med motorcykel med ca. 50 km i timen. Der var således efter nævnets opfattelse ikke tale om noget simpelt vridtraume i knæet, men et højenergitraume, og dette burde ved de fortsatte gener have rejst mistanke om, at der kunne foreligge et knænært brud, og derfor burde der være foretaget røntgenundersøgelse.

Nævnet finder endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, om der var foretaget yderligere kontrol for at konstatere, om hævelsen fra knæet var svundet, ligesom det burde være undersøgt for bevægelighed i knæet.

Efter nævnets opfattelse burde s tilstand derfor have været vurderet som diagnostisk uafklaret, og reservelæge burde derfor have lagt en plan for det videre forløb, enten i form af genoptræning og kontrol ved egen læge, eller fortsat ambulant kontrol.

På den baggrund finder nævnet, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. april 2004 i skadeambulatoriet, .