Anmodninger om tiltalerejsning for læger

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere kommunelæge <****> for hans behandling af <****> den 26. februar 2004 ved en telefonisk henvendelse, jf. lægelovens § 6.

Det skal desuden indskærpes over for kommunelæge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at kommunelæge <****> har udvist grovere forsømmelse ved behandlingen af <****> har nævnet samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod kommunelæge <****> for overtrædelse af § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.

Patientklagenævnet finder endvidere grundlag for at kritisere kommunelæge <****> for hans manglende journalføring af behandlingen af <****> den 26. februar 2004 ved en telefonisk henvendelse, jf. § 13, stk. 2.

Hændelsesforløb

ringede den 26. februar 2004 til kommunelæge og bad om en recept på præparatet Methotrexat, hvorefter kommunelæge sendte en recept til apoteket på 100 stk. Methotrexat.

Den 12. marts 2004 blev efter et sygebesøg af kommunelæge indlagt på psykiatrisk afdeling til observation for psykose. Hun blev straks efter overflyttet til intensivafdelingen på . Hun havde umåleligt blodtryk som følge af alvorlig blodforgiftning, svær leverpåvirkning med deraf følgende gulfarvning af huden, og knoglemarvens funktion var alvorligt skadet. På trods af intensiv behandling afgik ved døden den 13. marts 2004.

Et efterfølgende retsligt ligsyn viste, at dødsårsagen var forgiftning med lægemidlet Methotrexat. Det viste sig, at i perioden fra den 26. februar 2004 til sin indlæggelse den 12. marts 2004 havde taget meget mere Methotrexat, end hun burde. Hun havde taget en tablet tre gange dagligt i stedet for en tablet en gang om ugen.

Sundhedsstyrelsen har indberettet følgende:

• Kommunelæge s behandling og manglende journalføring af behandlingen af den 26. februar 2004.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Kommunelæge har overtrådt § 6 ved sin behandling af den 26. februar 2004 ved en telefonisk henvendelse. Det skal desuden indskærpes over for kommunelæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at kommunelæge har udvist grovere forsømmelse ved behandlingen af , har nævnet samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod kommunelæge § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.

Kommunelæge har overtrådt § 13, stk. 2, ved sin manglende journalføring af behandlingen af den 26. februar 2004.

Begrundelse

Det fremgår af udskrift af receptmedicin til fra apotek, at kommunelæge den 26. februar 2004 ordinerede Methotrexate ”Paranova” tabletter 2,5 mg 100 stk. til .

Det fremgår af kommunelæge s udtalelse til sagen, at han aldrig har ordineret Methotrexat tabletter til nogle af sine patienter med angivelse af dosering, fordi Methotrexatbehandling af kommunelæge opfattes som en specialistbehandling henliggende i andre specialer end almen praksis. Kommunelæge anfører videre, at han altid spørger patienterne, når de bestiller disse stoffer (cytostatika) om, hvem der har ordineret det, men under medicinindtagelse skriver han altid, at denne er efter aftale – hvilket er underforstået efter aftale med speciallæge.

Det fremgår videre af kommunelæge s udtalelse til sagen, at den 26. februar 2004 bestilte Methotrexat hos ham, og at han fik oplyst af hende, at hun normalt fik medicinen af en speciallæge i reumatologi. Kommunelæge anfører videre, at han herefter udskrev medicinen til uden at anføre, hvordan hun skulle tage medicinen. Det fremgår videre af udtalelsen, at kommunelæge havde indlagt på psykiatrisk afdeling nogle år tidligere, og at han herefter ikke havde set så meget til hende i konsultationen, men havde besøgt hjemmet en del gange i forbindelse med s fars sygdom i 2003.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at kommunelæge den 26. februar 2004 ordinerede præparatet Methotrexat 2,5 mg 100 stk. til uden angivelse af dosis.

Patientklagenævnet finder, at det af hensyn til patientsikkerheden er afgørende, at der i forbindelse med medicingivning m.v. foretages den rette identifikation af patient og præparat og dosis, herunder udregning af dosis.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at var kendt af kommunelæge med en psykisk lidelse. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der var tale om et potent præparat, idet præparatet har en række alvorlige bivirkninger, hvis det tages i for store mængder. Præparatet kan skade knoglemarven med deraf følgende forstyrrelser i dannelsen af både hvide og røde blodlegemer. Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at ordinere kontrol af blandt andet blodets indhold af hvide og røde blodlegemer, før behandlingen iværksættes og under behandlingen.

Nævnet kan oplyse, at Methotrexat sædvanligvis ordineres 5 til 7,5 mg x 1 ugentligt, og at dosis i sjældne tilfælde kan ligge helt oppe på 20 mg x 1 ugentligt, svarende til 8 tabletter á 2,5 mg.

Det er nævnets opfattelse, at iværksættelse af behandling med Methotrexat er en specialistopgave, og at fornyelse af recepter derfor oftest ske i specialistregi. Undtagelsesvis bliver almen praksis bedt om receptfornyelse, men grundet det usædvanlige deri, er det nævnets opfattelse, at lægen bør sikre sig, at behandlingen sker ved specialist, og at relevante kontroller jævnligt gennemføres.

På denne baggrund finder nævnet samlet, at kommunelæge handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at ordinere et potent præparat uden dosisangivelse og uden at have foranlediget blodprøvekontrol til en patient der var kendt med en psykisk forhistorie.

Patientklagenævnet finder, at journalnotatet indeholder frasen: ”Methotrexat C, e.o. EN”, men i øvirgt ingen årsag til ny ordination, aktuel dosering, information og rådgivning eller aftale om blodprøvekontrol.

Nævnet finder på denne baggrund, at kommunelæge har overtrådt § 13, stk. 2, idet journalen ikke beskriver diagnostiske overvejelser eller indikatorer for behandlingen, samt informationer og rådgivning vedrørende dosering og kontrol.

Patientklagenævnet skal desuden indskærpe overfor kommunelæge , at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at kommunelæge har udvist grovere forsømmelse ved behandlingen af , har nævnet samtidig besluttet at anmode anklagemyndigheden om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod kommunelæge for overtrædelse af § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.