Klage over praktiserende læges behandling af struma med Thycapsol

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****>s stofskiftelidelse i perioden fra den 5. januar 2000 til august 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****>s luftvejssymptomer i perioden fra den 27. juli til den 3. august 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde siden sin ungdom haft forstørret skjoldbruskkirtel, dvs. struma. Medio 1999 søgte praktiserende læge , idet strumaen var vokset. Stofskiftet havde indtil da altid været normalt, men følte sig nu træt. Læge iværksatte undersøgelse af stofskifteparametre samt røntgen- og ultralydsundersøgelse. Primo januar 2000 blev af læge sat i behandling med Thycapzol mod sin struma.

Den 27. juli 2004 var til konsultation hos læge , idet hun havde hostet slim op gennem fire uger. Læge lyttede på lungerne og kunne høre lidt sekret. Kontrol af en infektionsparameter var indenfor normalområdet. blev dog sat i behandling med antibiotika.

Ved en konsultation hos læge den 30. juli 2004 gav udtryk for, at hun stadig havde hoste. Lægen stetoskoperede hendes lunger og kunne høre enkelte bilyde. var igen hos lægen den 3. august 2004, hvor hun gav udtryk for, at hun havde fået det dårligere. Hun hostede og var træt og havde tabt to kilo. Objektivt fandt lægen, at var alment medtaget. Ved stetoskopi af lungerne var der normale forhold. Infektionsparametrene var dog steget, hvorfor lægen indlagde på medicinsk afdeling, , på mistanke om lungebetændelse.

På medicinsk afdeling, , fik konstateret lungebetændelse. Under denne indlæggelse blev det samtidig besluttet, at mod sin struma skulle fortsætte med Thycapzol-behandlingen, men at hun, når hun var færdigbehandlet for sin lungebetændelse, kunne følges i medicinsk ambulatorium med henblik på yderligere diagnosticering af skjoldbruskkirtellidelsen og eventuel behandling med radiojod. blev udskrevet fra medicinsk afdeling den 7. august 2004.

blev på den 2. september 2004 radiojodbehandlet for sin skjoldbruskkirtellidelse. Ved en kontrol den 4. oktober 2004 kunne det konstateres, at hendes skjoldbruskkirtel klinisk og biokemisk fungerede normalt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at læge ikke undersøgte omhyggeligt nok, da hun konsulterede ham den 30. juli 2004.

Det er herved anført, at på grund af hoste havde konsulteret lægen flere gange. Der var tidligere taget blodprøve, som ikke viste tegn på infektion. Da hun mødte til konsultation den 30. juli 2004 blev der ikke taget blodprøve. Det er yderligere anført, at beskrev sine symptomer for lægen, som lyttede til hendes lunger, men fandt alt normalt. blev ikke henvist til røntgenundersøgelse. Da mødte til konsultation den 3. august 2004 blev der taget en ny blodprøve. Det viste sig, at hun havde lungebetændelse, og hun blev herefter indlagt på hospital.

2. at læge behandlede s forhøjede stofskifte med præparatet Thycapzol.

Det er herved anført, at siden ungdommen havde haft struma. Dette har betydet, at hun lider af forhøjet stofskifte. Under hendes hospitalsindlæggelse for lungebetændelse blev hun oplyst om, at Thycapzol højst måtte indtages i to år, da et forhøjet stofskifte skal kureres og ikke behandles livsvarigt. Hun havde på det tidspunkt været i behandling med Thycapzol i ca. 5 år. Det er endelig anført, at hun i dag får radiojodbehandling for struma, som medfører stofskifteproblemet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af s luftvejssymptomer i perioden fra den 27. juli til den 3. august 2004 i sin klinik.

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 27. juli 2004, at havde haft hoste igennem nogle uger, da hun blev undersøgt af læge . Hendes samlever var sat i behandling for lungebetændelse den foregående dag. Lægen fandt normal lytteundersøgelse, og en blodprøve viste ikke tegn til bakterieinfektion (CRP < 8), ligesom lægen fandt et normalt blodtryk (150/70). Da s samlever var sat i behandling for en lungebetændelse, fik hun også ordineret penicillin (1600 mg primcillin to gange daglig), men ifølge journalen fra sygehuset den 3. august 2004 indtog hun kun den halve dosis de første tre dage (800 mg to gange daglig).

Nævnet kan oplyse, at praktiserende læger meget ofte ser patienter, hvor hoste er det dominerende symptom, og ofte vil der være tale om virusinfektioner, som kan følges af bakterielle komplikationer (lungebetændelse) eller astma. Lægelige vurderinger vil ofte bero på et skøn på basis af det kliniske billede, og supplerende undersøgelser (blodprøver, røntgen) vil kun relativt sjældent være nødvendige i første omgang.

Da stadig havde hoste blev hun den 30. juli 2004 ifølge journalen atter undersøgt af læge , som igen fandt normal lytteundersøgelse af lungerne. Der var dog tegn på astmalignende reaktion (bronkitis), og lægen rådede til at benytte den astmainhalator, som hun havde i forvejen (bricanyl).

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant, at læge ikke skønnede, at var voldsommere påvirket, og at det var relevant, da der ved lytteundersøgelsen var diskrete tegn til astmalignende reaktion i forbindelse med infektion, at ordinere supplerende bronchieudvidende behandling (bricanyl). Derudover var tidligere sat i penicillinbehandling, som kunne forventes at tage højde for alvorligere lungebetændelse (med for eksempel pneumokokker).

Det fremgår videre af journalen, at læge den 3. august 2004 konstaterede, at var træt og havde tabt to kilo. Lægen fandt hende alment medtaget, og da der var tegn på bakterieinfektion (CRP 160), indlagde han .

Da ifølge journalen den 3. august 2004 fik det klart værre, og da en fornyet blodprøve nu viste tegn på sværere bakterieinfektion (CRP 160) på trods af den givne behandling, var det efter nævnets opfattelse relevant, at ved undersøgelsen hos læge blev indlagt akut til yderligere udredning og behandling.

Det er således på det foreliggende grundlag nævnets opfattelse, at læge foretog relevant behandling af s luftvejssymptomer i perioden fra den 27. juli til den 3. august 2004.

Nævnet finder på det grundlag, at læge har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i perioden fra den 27. juli til den 3. august 2004 i sin klinik.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af s stofskiftelidelse i perioden fra den 5. januar 2000 til august 2004 i sin klinik.

Begrundelse

havde fra hun var ung haft struma, men først fra omkring sommeren 1999 fik hun ifølge journalen symptomer på forhøjet stofskifte. Læge henviste derfor til udredning, som ifølge journalen den 18. august 1999 viste en struma (multidodøs, toksisk struma).

Det fremgår af journalen i perioden fra januar 2000 til 20. november 2003, at blodprøver viste, at s stofskifte lå i overkanten, idet triiodthyronin den 24. januar 2000 viste 2.6, den 22. marts 2000 viste 2.6., den 13. juni 2001 viste 3.22, den 1. august 2002 viste 2.97 og den 20. november 2003 viste 2.71.

Nævnet kan oplyse, at multidodøs, toksisk struma er en forstørret skjoldbruskkirtel med mange hormonproducerende områder spredt rundt omkring i kirtlen. Denne tilstand er temmelig almindelig, specielt hos kvinder, og behandlingen, som tilrådes, vil oftest være radiojodbehandling. Medicinsk behandling med et hormonreducerende stof (som Thycapsol) kan også vælges, men der ses næsten altid tilbagefald, når man efter 1 til 2 års behandling forsøger at ophøre med behandlingen. Og det er sædvanlig faglig anbefaling, at sådant ophørsforsøg skal forsøges efter cirka 1½ år, og at der ved tilbagefald bør overvejes anden behandling, oftest radiojod, sjældnere operation.

I denne sag oplyser , at hun fik oplysning om muligheden for operation af læge , men ikke om, at den almindeligste behandlingsform ved multinodøs, toksisk struma var radiojodbehandling. Det fremgår desuden af journalen, at lægen ikke formulerede en behandlings- og kontrolstrategi for behandlingen med Thycapzol, hvor forhold som eventuelle bivirkninger af behandlingen, dennes længde og de nødvendige løbende kontroller blev fastlagt.

Ifølge læge s partshøringssvar af 19. oktober 2005 oplyste han om muligheden for radiojodbehandling.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt lægen oplyste om muligheden for radiojodbehandling. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at læge ikke oplyste om muligheden for radiojodbehandling.

Ifølge læge s partshøringssvar af 19. oktober 2005 aftalte han ved hver kontrol en ny kontrol efter ½-1 år afhængig af tilstanden. Lægen anser dette som udtryk for, at han havde en behandlings- og kontrolstrategi for behandlingen med Thycapzol.

Det fremgår videre af sagen, at læge cirka en gang om året tog blodprøve med henblik på kontrol af den givne behandling, og at stofskiftet ved disse lejligheder lå i overkanten. Da imidlertid syntes at have været velbefindende på den givne Thycapzoldosis, var det efter nævnets opfattelse relevant, at læge accepterede de fundne prøvesvar for stofskiftet.

Men det var imidlertid ikke relevant at fortsætte behandling af den pågældende type udover 1½-2 år uden at foreslå at standse den medicinske behandling, som kan have uhensigtsmæssige bivirkninger, og eventuelt overveje anden behandling, hvis ikke stofskiftet var normaliseret.

Nævnet finder på det grundlag, at læge ikke har behandlet s stofskiftelidelse i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i perioden fra den 5. januar 2000 til august 2004 i sin klinik.