Klage over at tegn på forvridning af testikel ikke blev opdaget af vagtlæge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 21. november 2004, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 24-årige ringede til Vagtlægecentralen søndag den 21. november 2004 cirka kl. 21.25 på grund af hævelse af venstre testikel gennem omkring 2 timer.

blev undersøgt i Lægevagten, , en time senere af vagtlæge, praktiserende læge . Vagtlægen mistænkte, at der var tale om betændelse i bitestiklen på venstre side (Epididymitis) og ordinerede behandling med antibiotika (Erycin enterotabletter, 500 mg 2 gange dagligt). blev bedt om at gå til egen læge, hvis tilstanden ikke blev bedre.

To dage senere, den 23. november 2004, opsøgte sin egen praktiserende læge med tiltagende smerter i testiklen og uden effekt af antibiotika. Venstre testikel og bitestikel var hævet og øm, og blev henvist til urologisk afdeling, , med henblik på ultralydsundersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget samme dag og viste ophævet blodgennemstrømning.

Ved akut operation senere den 23. november 2004 fandt man venstre testikel sort og død (nekrotisk), og den blev fjernet. Vævsundersøgelse (histologisk undersøgelse) viste blodfyldt dødt væv (hæmoragisk infarkt) af testikel og bitestikel.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At vagtlægen fejlagtigt ikke henviste til akut behandling på sygehuset, da der var tegn på forvridning af venstre testikel.

Det er herved anført, at i løbet af to timer havde fået ondt i venstre testikel, der var hævet til dobbelt størrelse. Det er videre anført, at vagtlægen kort følte på testiklen og vurderede, at der alene var tale om betændelse på bitestiklen og udskrev en recept på antibiotika. Det er desuden anført, at to dage senere blev undersøgt på sygehuset, da tilstanden ikke var bedret. Det er endelig anført, at det viste sig, at testiklen ikke kunne reddes, og at en sygehuslæge i den forbindelse fortalte, at man normalt skal betragte symptomer som s som tegn på forvridning af en testikel, hvilket fordrer udredning og behandling heraf inden 6 timer.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. november 2004.

Begrundelse

Af klagen fremgår det, at i løbet af et par timer fik udtalt hævelse af såvel testikel som bitestikel på venstre side, og der var kraftige smerter, men ikke feber.

Det fremgår af journalen, at den 21. november 2004 kl. 21.23 henvendte sig til lægevagten på grund af hævelsen i den venstre testikel, og at han blev undersøgt 1 time senere i lægevagtens konsultation af vagtlæge . Af journalnotatet kl.22.24 fremgår: ”Epididymitis sin (bitestikelbetændelse) Behandling: Erycin (antibiotika)”.

Vagtlæge har uddybende anført i sin udtalelse til sagen, at han ved sin objektive undersøgelse af fandt venstre side af pungen (scrotum) hævet. havde ikke feber, og der var ingen brok. Både bitestiklen og navnlig testiklen var tydeligt hævet og meget smertende ved berøring, men var i normal position. Tilstanden blev herefter vurderet som en infektion, og der blev indledt behandling herfor med antibiotika.

Nævnet kan oplyse, at smerter i den ene side af pungen, såfremt der ikke er brok, har to hyppige årsager: infektion eller drejning (torsion) af testiklen. Ved begge tilstande kan der være så udtalte smerter, at en grundig objektiv undersøgelse af pungen og dens indhold er vanskelig. Afklemning af en testikel (torsion) optræder langt hyppigst hos store drenge og yngre voksne (10-25 år), men tilstanden kan optræde i alle aldre. Betændelse af testikel/bitestikel (epididymit/orkit) optræder oftest hos mænd i 30-40 års alderen. Symptomerne opstår ofte hurtigt (inden for få timer), og der er ofte voldsom ømhed og betydelig hævelse i den ene siden af pungen. Detaljer kan ofte være umulige at skelne, men testiklen kan være optrukken og/eller drejet. Dette er imidlertid langt fra altid tilfældet.

Nævnet kan videre oplyse, at intet enkelt symptom kan bruges til at udelukke diagnosen torsion. Feber og eventuel helt lokal ømhed svarende epididymis (testikelvedhænget) kan tyde på, at der er tale om betændelse af bitestikel. Men ved forekomst af pludselige smerter og kraftig ensidig hævelse af såvel testikel som bitestikel vil kun en ultralydsundersøgelse kunne afgøre, om der foreligger en afklemning af blodforsyningen til testiklen.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse anført i en meddelelse i 2003 vedrørende diagnostik af torsio testis, at symptomerne hos den typiske patient, som kun findes i halvdelen af tilfældene, er akut indsættende smerter i pungen med hævelse og rødme af huden. Testiklen vil blandt andet være trukket op under skambenet (symfysen). Sundhedsstyrelsen anbefaler indlæggelse til yderligere undersøgelser, såfremt undersøgeren er det mindste i tvivl om, hvorvidt testiklen er torkveret.

Nævnet skal i forlængelse heraf oplyse, at torsion, hvorved blodforsyningen til testiklen er afklemt, skal behandles inden for få timer med operation, såfremt testiklen skal overleve, og det er derfor sædvanlig praksis at henvise til nærmere undersøgelse (scanning) ved mindste mistanke om torsion. Ved vurdering af mistanke om torsion er det som følge af det ovennævnte ikke i overensstemmelse med gældende retningslinier at tillægge det særskilt betydning, at testiklen fremtræder som normalt lejret.

Det er herefter nævnets opfattelse ud fra de foreliggende omstændigheder, at den kliniske situation i s tilfælde var, at det kun ved en yderligere vurdering på specialistniveau og en ultralydsscanning kunne afgøres, om der forelå en afklemning af den venstre testikel.

Nævnet finder således, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. november 2004, da han ikke henviste til yderligere udredning af tilstanden.