Klage over utilstrækkelig undersøgelse og behandling af for tidligt født spædbarn

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hendes behandling af <****> den 4. januar 2005 i hjemmet, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 4. januar 2005 i hjemmet, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev født den 15. november 2004, 8 uger for tidligt.

Fra årsskiftet til 2005 var forkølet og havde besværet vejrtrækning. Da han fortsat havde besvær med vejrtrækning samt havde besvær med at sutte ved sin mors bryst, kontaktede forældrene vagtlægen den 4. januar 2005, kl. 04.29 med henblik på et vagtlægebesøg.

Den 4. januar 2005, kl. 05.33, aflagde vagtlæge A vagtlægebesøg hjemme hos . Efter undersøgelse af ham fandt vagtlæge A sine fund forenelige med astma, og hun ordinerede Bricanyl mixtur, 2 ml, 3 gange i døgnet.

Den 5. januar 2005, kl. 05.17 kontaktede s forældre igen vagtlægen, idet de opfattede s tilstand som forværret. Den visiterende vagtlæge foranledigede nyt vagtlægebesøg.

Vagtlæge B aflagde herefter besøg hos kl. 06.09, og tolkede tilstanden som slim i de øvre luftveje, og gav råd om kamillete og udmalkning for at give det på flaske, samt kontakt til egen læge ved forværring.

Da forældrene fortsat fandt dårlig, ringede de igen til vagtlægen den 5. januar 2005, kl. 06.48. Der blev her aftalt indlæggelse, og forældrene kørte selv til indlæggelse på pædiatrisk afdeling, , den 5. januar 2005, kl. 08.00. Ved indlæggelsen var akut medtaget, slap og gråbleg. Han havde flere pauser i vejrtrækningen og havde lav iltmætning i blodet. Der blev fundet tegn på lungebetændelse. måtte have en tube i luftrøret og træk vejret ved hjælp respirator i to døgn. blev udskrevet til hjemmet den 9. januar 2005.

På blev der påvist RSV-virus (respiratorisk syncytial virus) i luftvejene som forklaring på s sygdom.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke blev korrekt behandlet af vagtlæge A.

Det er herved anført, at vagtlæge A ikke stetoskoperede ham på ryggen, og ikke undersøgte hals, hud eller ører. Det er videre anført, at han havde en respirationsfrekvens på over 60 pr. minut, at han havde indtrækninger, ikke var i stand til at tage tilstrækkeligt med føde på grund af udtrætnings-/vejrtrækningsproblemer ved amning. Endelig er det anført, at vagtlæge A vurderede, at det var noget astmatisk og ordinerede Bricanyl mixtur.

2. At ikke blev korrekt behandlet af vagtlæge B.

Det er herved anført, at der var indtrådt en forværring af almentilstanden med grå farve, ingen fødeindtagelse fra om aftenen den 4. januar 2005, overfladisk og stødende vejrtrækning, to apnøperioder af 3-4 sekunders varighed hvert minut, træthed, slaphed og slimet og sej opkastning, men at vagtlæge B ikke vurderede, at han var alvorligt syg og anbefalede en flaske kamillete. Det er videre anført, at en ny vagtlæge 15 minutter senere telefonisk vurderede, at der var behov for at indlægge akut. Endelig er det anført, at der på blev konstateret infektion med RS-virus, og at han blandt andet blev sat i respiratorbehandling.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. januar 2005 i hjemmet.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at børn under et år, herunder ikke mindst for tidligt fødte børn, ofte får atypiske symptomer ved sygdom, og derfor er en undersøgelse oftest påkrævet.

Det fremgår af vagtlægejournalen den 4. januar 2005, at , der var født 8 uger for tidligt, havde besværet vejrtrækning, og at det lød astmatisk, og at han derfor blev visiteret til et vagtlægebesøg.

Efterfølgende besøgte vagtlæge A familien, og fandt ifølge vagtlægejournalen påskyndet og hørlig vejrtrækning (respiration). Det fremgår videre af journalen, at vagtlæge A objektivt fandt, at var i en god almen tilstand (AT), og at han sov. Vejrtrækningen var let påskyndet og besværet, og der sås indtrækninger. Lungestetoskopi afslørede astmalignende rallelyde (st.p.: ronchi), og der blev ordineret Bricanyl mikstur.

Vagtlæge A har i en udtalelse af 8. februar 2005 blandt andet oplyst, at hun ved den objektive undersøgelse af lungerne altid lytter til både for- og bagfladen af lungerne og vurderer eventuel indtrækning på forsiden af lungerne.

Ifølge klagen blev der ikke foretaget lungestetoskopi på ryggen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klageren og fra vagtlæge A om hvorvidt der blev foretaget lungestetoskopi af ryggen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at vagtlæge A ikke foretog lungestetoskopi af s ryg.

Af vagtlæge As udtalelse til sagen fremgår det endvidere, at hun ikke foretog yderligere undersøgelser af , da problemstillingen dels virkede enkel, idet der var tale om vejrtrækningsproblemer, og dels fordi han ikke havde feber.

Nævnet finder, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at vagtlæge A behandlede uden yderligere undersøgelse.

Efter nævnets opfattelse må det anses for at være påkrævet og i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard altid at undersøge akut syge spædbørn med en almen vurdering af vejrtrækningsforhold, væskestatus og almen tilstand, herunder eventuel sløvhed/slaphed.
Derudover bør der efter nævnets opfattelse undersøges for eventuelt infektionsfokus svarende til lunger, ører og hals, ligesom der bør undersøges for ryg/nakkestivhed og pletter på huden.

På den baggrund finder nævnet, at vagtlæge As handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. januar 2005 i hjemmet.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. januar 2005 i hjemmet.

Begrundelse

Af vagtlægejournalen den 5. januar 2005 fremgår det, at den visiterende vagtlæge fik oplyst, at var forkølet og glypede en del. Han havde afføring med noget slim. Det fremgår videre, at han var født for tidligt med termin primo januar. Han var respirationspåvirket, men havde ikke feber. Moderen var utryg. Der blev herefter ordineret vagtlægebesøg.

Vagtlæge B fik ved sit besøg ifølge journalen oplyst at havde været snottet og havde hostet i 3-4 dage, at han ikke havde spist ret meget det sidste døgn, men at han tissede fint. Ifølge journalen fandt vagtlæge B objektivt let bleg, med en temperatur på 37,2°, og lytteundersøgelse af lunger og hjerte (st. p et c) var normal. Mave (abdomen) og hoved (fontaneller) var normale. Han reagerede normalt, da han blev vækket. Af journalen fremgår det endelig, at tilstanden skulle ses an, og at der blev givet råd om kamillete og eventuelt at malke ud og give det på flaske, og om at se egen læge ved forværring.

Vagtlæge B har i en udtalelse af 7. februar 2005 blandt andet oplyst, at der ikke var paradoks respiration og ikke indtrækninger, men kun den almindelige blødhed af brystkassens (thorax) skelet, som ses ved spædbørn i varierende grad. Ved lytning på brystkassen hørtes kun lette raslelyde, som vagtlæge B tolkede som slim i de øvre luftveje. Der blev ikke observeret pauser i vejrtrækningen (apnøperioder), som forældrene havde oplyst om. Det fremgår videre af udtalelsen, at ikke virkede akut påvirket.

Vagtlæge B har i forbindelse med en partshøring i brev af 1. september 2005 blandt andet anført, at han fik oplyst, at moderen frygtede, at havde vejrtrækningspauser, og at det drejede sig om perioder af ca. 3 sekunders varighed ca. hvert minut. Karakteren og varigheden forekom vagtlæge B at være meget kort, og da han samtidig ved sin undersøgelse af ikke observerede nogen form for apnø eller perifer blåfarvning (cyanose), var det hans klare opfattelse, at der ikke reelt var tale om apnø, hvilket han følte sig beroliget ved. Endelig er det anført, at der ikke var oplysninger, der burde have ført til en indlæggelse af .

Vagtlæge B fandt ved sin undersøgelse af den 5. januar 2005 efter nævnets opfattelse kun ganske diskrete fund, men selvom disse i sig selv ikke var specielt alarmerende, var den supplerende oplysning om gentagne apnøperioder, oplysning om nedsat væskeindtagelse, tidligere vagtlægebesøg, bekymrede forældre og udtalt for tidlig fødsel (præmaturitet), oplysninger, som efter nævnets opfattelse burde have ført til indlæggelse af . Netop præmature børn kan udvikle apnøperioder i tilfælde af alvorligere luftvejsinfektioner, og symptomet bør efter nævnets opfattelse altid give anledning til overvejelse om indlæggelse til afklaring.

På den baggrund finder nævnet, at vagtlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. januar 2005 i hjemmet.