Klage over komplikation efter bypassoperation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hendes undersøgelse og behandling af <****> den 13. november 2002 og efterfølgende på kirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 17. oktober 2002 blev indlagt på Sygehus Y med blodprop i hjertet. Han blev indstillet til bypassoperation, som blev udført den 13. november 2002 på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Den 17. november 2002 oplyste , at han havde oplevet synsbesvær på begge øjne. Han blev herefter tilset af en øjenlæge og en neurolog og fik foretaget både en CT- og en MR-skanning af hjernen, men ingen af disse undersøgelser kunne forklare det opståede synsbesvær.

Den 1. april 2004 fik foretaget en elektrisk undersøgelse af synsnerverne. Det fremgår af brev af 19. april 2004 fra øjenafdelingen, Sygehus Z, til , at undersøgelsen viste, at synsbesværet var forårsaget af, at ledningshastigheden i begge synsnerverne var nedsatte. Årsagen hertil var uafklaret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev korrekt behandlet i forbindelse med en operation.

Det er herved anført, at efter operationen har mistet det meste af sit syn, og at lægen, der foretog operationen bagefter udtalte, at det var noget, der skete i ca. 0,6 % af tilfældene.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. november 2002 og efterfølgende på kirurgisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse

Den 12. november 2002 blev indlagt på kirurgisk afdeling, Sygehus X, med henblik på hjerte-bypassoperation. Det fremgår af journalen, at han den 17. oktober 2002 havde haft en blodprop i hjertet, og at man i den forbindelse ved kranspulsåreundersøgelse havde påvist såkaldt tre-kars-sygdom. Han havde tidligere været fuldstændig rask fraset type 2 diabetes.

Den 13. november 2002 foretog 1. reservelæge operationen, som ifølge beskrivelsen forløb uden komplikationer. Det blev konstateret, at kranspulsårerne var præget af svær åreforkalkning. Efter operationen blev overført til intensiv afdeling.

Det er nævnets vurdering, at operationen blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Den 14. november 2002 blev det noteret i journalen, at havde haft et tilfælde med utilpashed, kvalme og langsom puls, men at forløbet herudover var uden komplikationer.

Det fremgår endvidere af journalen, at i forløbet efter operationen periodevis oplevede svimmelhed og blodtryksfald.

Det er nævnets vurdering, at der blev reageret relevant herpå.

Den 17. november 2002 oplyste ifølge journalen, at han siden aftenen før havde haft synsbesvær på begge øjne, idet det var som om, at den ene halvdel af synet var forsvundet. Der blev konfereret med den vagthavende på øjenafdelingen, Sygehus Z, der ønskede at undersøge ham samme dag.

Det fremgår endvidere af journalen, at det ved tilsynet fra øjenafdelingen blev fundet svulst af synsnervepapillen på begge øjne, og at man mistænkte en eventuel mindre blødning i hjernen som årsag hertil. Der blev foretaget en akut CT-skanning af hjernen, som ikke viste noget abnormt (i.a.). Behandlingen af blev herefter konfereret med bagvagten på neurologisk afdeling, som foreslog, at der blev foretaget MR-scanning i løbet af ugen, og desuden ønskede at tilse ham.

Det fremgår af journalen, at det neurologiske tilsyn blev foretaget den 19. november 2002 og en MR-skanning den 20. november 2002, men ingen af disse undersøgelser viste blødning eller andre forhold, som kunne forklare det opståede synsbesvær.

Nævnet kan oplyse, at der ved en bypassoperation er 0,5-2 % risiko for at få en blodprop i hovedet. Risikoen herfor er afhængig af alder og af, om man tidligere har haft en blodprop i hovedet.

Nævnet kan endvidere oplyse, at kortvarig nedsat blodgennemstrømning i hovedet hos en patient med kendt åreforkalkning kan give synsproblemer, og at der i sådanne tilfælde er håb om forbedring efter nogen tid.

Det er nævnets vurdering, at ved første mistanke om synsproblemer uden unødig ventetid fik foretaget relevante undersøgelser for at udelukke sygdomstilstande, der kunne udvikle sig i yderligere alvorlig retning.

Det er endvidere nævnets vurdering, at de foretagne undersøgelser ikke viste nogen tegn på blodprop.

Samlet finder nævnet, at den behandling modtog af 1. reservelæge i forbindelse med operation den 13. november 2002 og efterfølgende på kirurgisk afdeling, Sygehus X, ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.