Klage over at have mistet stemmen efter bedøvelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge for hans behandling af den 5. juli 2004 på kirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

05F014

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2005

Speciale:

Anæstesiologi/intensiv

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 5. juli 2004 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



Den 30. juni 2004 var til forundersøgelse på kirurgisk afdeling, , da hun havde været generet af svulstdannelse under begge armhuler, siden hun havde fået foretaget en brystreduktion, og ønskede nu operation for dette. Der blev aftalt operation i fuld bedøvelse den 5. juli 2004.

Den 30. juni 2004 blev der samtidig foretaget forundersøgelse ved en narkoseoverlæge.

Den 5. juli 2004 blev operationen gennemført, hvor der blev fjernet hud og fedtvæv under begge armhuler. Reservelæge forestod narkosen af assisteret af en anæstesisygeplejerske. Hun blev bedøvet og derefter intuberet. Intubationen var vanskellig, idet oversigtsforholdene var dårlige, således at kun den bageste del af åbningen til luftrøret kunne ses.

Den 13. juli 2004 havde henvendt sig til en speciallæge i øre næse halssygdomme, da hun var meget hæs, og fordi hun var anstrengt ved at tale. Ørelægen efterså stemmebåndende med kikkertundersøgelse (fiberoptik), og fandt en hævelse på stemmebåndet. Lægen forventede at hævelsen ville aftage i løbet af 2 uger.

Den 6. juli 2004 blev udskrevet og der blev aftalt suturfjernelse på kirurgisk afdeling på 12. dagen. Ved suturfjernelsen den 19. juli 2004 oplyste hun, at have mistet stemmen og var hæs.

Ved kontrol den 16. august2004 hos den privat praktiserende øre næse halslæge var s stemme blevet lidt bedre, men hun havde fortsat betydeligt besvær med at tale. Stemmebåndende var ikke længere hævet, men at de bevægede sig en smule uregelmæssigt. Videre var der hævelse i en anden del af struben ved indgangen til stemmeorganet og luftrøret. Dette fund kunne muligvis skyldes påvirkning af mavesyre på grund af tilbageløb fra mavesækken, som følge af spiserørsbrok.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med en brystoperation.

har herved anført, at hun efter operationen havde mistet stemmen, og var hæs. Hun har været til ørelæge, der har henvist hende til en talepædagog.

Nævnets afgørelse af klagen



Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. juli 2004 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse



Det fremgår af journalen den 30. juni 2004, at var til forundersøgelse på kirurgisk afdeling med henblik på en korrektion af den tidligere brystreduktion. Ved forundersøgelsen blev hun både undersøgt af en kirurg og af en overlæge fra anæstesiologisk afdeling, der konstaterede, at hun var en svært overvægtig, hun målte 162 cm og vejede 107 kg.

Det fremgår af anæstesijournalen, at reservelæge havde vanskeligheder med, at få en god oversigt af strubeindgangen med laryngoskopet, idet kun den bageste del af stemmebåndsridsen kunne iagttages. Det var derfor nødvendigt med i alt tre forsøg, idet tuben i forbindelse med nedføringen blev forsynet med en såkaldt plastikstiver (stilette), hvorefter operationen kunne blive gennemført.

Nævnet kan oplyse, at man ved en operation af den aktuelle type er det principielt muligt at sikre patientens luftvej på to forskellige måder. Den ene er, at anvende en specialkonstrueret maske med en oppustelig ring (larynxmaske), som bliver anbragt i den nederste del af patientens svælg bag strubeindgangen, hvorved der kan pustes luft ned i patientens luftrør og lunger. Ved anvendelse af en larynxmaske bliver stemmebåndene således ikke berørt af masken. Den anden måde at sikre luftvejen på er, at føre et plastikrør ned i luftrøret (endotracheal intubation), en sådan intubation foregår under synets vejledning, idet anæstesilægen efter, at patienten er faldet i søvn fører et instrument (laryngoskop) ned i patientens svælg, hvorved indgangen til struben kan iagttages (laryngoskopi). Ved anvendelse af en endotracheal tube vil denne uundgåeligt røre ved stemmebåndene.

Det er nævnets vurdering, at der var forhold, som talte imod brugen af larynxmasken ved anlæggelse af bedøvelse af , herunder at hun var betydeligt overvægtig med et såkaldt BMI (Body Mass Index) over 40, dels at hun led af spiserørsbrok, hvilket indebærer en risiko for, at der under anæstesien kan løbe maveindhold op i svælget og ned i lungerne (aspiration).

Nævnet kan oplyse, at en sådan såkaldt aspiration kan blive forhindret ved anvendelse af en endotracheal tube, men kan ikke med sikkerhed forhindres ved brug af larynxmasken.

Det er herefter nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at reservelæge valgte intubation frem for larynxmasken ved anlæggelsen af bedøvelse på .

Herefter finder nævnet, at reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. juli 2004 på kirurgisk afdeling, .