Klage over utilstrækkelig undersøgelse af brystsmerter hos en 33-årig kvinde

HændelsesforløbDen 29. april 2004 kl. 18.30 ringede 112...

Sagsnummer:

0654730

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2006

Speciale:

Intern medicin

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Hændelsesforløb Den 29. april 2004 kl. 18.30 ringede <****> 112...

Hændelsesforløb
Den 29. april 2004 kl. 18.30 ringede 112, idet hun i forbindelse med gymnastikudøvelse havde fået smerter i brystet med udstråling til ryg og arme. Under transporten til sygehuset blev hun overvåget med EKG.

Kl. 18.45 blev indbragt til medicinsk afdeling, , hvor hun blev undersøgt af reservelæge . En ny EKG-undersøgelse viste normale forhold, og på baggrund af sin kliniske undersøgelse vurderede reservelægen, at det drejede sig om overbelastning af et led i rygsøjlen i forbindelse med fysisk anstrengelse.

Kl. 19.30 fik smertestillende medicin, og hun blev ladt alene på stuen sammen med sin mor og søster.

Kl. 20.00 blev personalet tilkaldt, idet havde haft opkastninger og kramper, hvorefter hun var blevet bevidstløs. Man konstaterede, at hun havde hjertestop, hvorfor der blev indledt hjertestopbehandling. s bevidsthedsniveau blev langsomt øget, og kl. 20.15 var hun vågen.

Kl. 21.00 blev overflyttet til med henblik på videre behandling. Her blev det konstateret, at havde haft en blodprop i hjertets kranspulsåre.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling, idet reservelæge ikke foranstaltede yderligere undersøgelser af s hjerte.

Det er herved blandt andet anført, at blev dårlig under udøvelsen af gymnastik, hvorfor hun meget smerteforpint blev kørt til , hvor der blev foretaget en EKG-undersøgelse. Videre er det anført, at smerterne på et tidspunkt var lokaliseret i ryggen strålende frem i brystet og armene, og at hun havde en blodprop i hjertet. Derudover er det anført, at reservelæge ikke sørgede for, at blev overvåget, men at hun blev efterladt alene på stuen. Endelig er det anført, at i dag lider af hukommelsessvigt, at hendes hjerte ikke fungerer optimalt, og at hun måske er afskåret fra at få børn.

Nævnets afgørelse af klagen
Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. april 2004 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 29. april 2004, at blev kl. 18.30 indbragt til medicinsk afdeling, , idet hun i forbindelse med udøvelse af gymnastik havde fået smerter opadtil i brystkassen både foran og på ryggen med udstråling til armene. Kl. 18.55 blev der foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen (elektrokardiografi, EKG), som viste normale forhold. oplyste, at hun ikke tidligere havde haft en hjertesygdom, og at der ikke var nogen hjertesygdom i familien.

Videre fremgår det, at blev undersøgt af reservelæge . Han fandt hendes smertepåvirket, med normal vejrtrækning og med normale farver. Der var endvidere normalt blodtryk (130/80) og normal puls (88). En lytteundersøgelse af hjertet og lungerne var ligeledes normal. Ved tryk på den nederste halshvirvel og de øverste brysthvirvler blev s smerter forværrede, og der kom udstråling til armene. Reservelæge vurderede, at s smerter hidrørte fra de små led i rygsøjlen, og at disse var udløst af fysisk anstrengelse. Han ordinerede smertestillende medicin i form af Diclon 100 mg som stikpille og tablet Tramadol 50 mg, og han informerede hende om, at der skulle foretages en fornyet undersøgelse af ryggen lidt senere. Herefter forlod reservelægen stuen og lod blive alene sammen med sin søster og sin moder.

Det fremgår af klagers partshøringssvar af 10. november 2005, at blev fejlmedicineret, idet medicineringen var direkte kontraindiceret til hendes symptomer og uafklarede diagnose, samt ikke afstemt med eksisterende medicinsk behandling med Cipramil.

Nævnet kan oplyse, at behandling med Diclon er kontraindiceret ved sværere hjerteproblemer. (hjerteinsufficiens).

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at ordinere behandling med Diclon, idet der ikke var mistanke om, at havde hjerteproblemer.

Nævnet kan oplyse, at Cipramil er en serotonin optagelseshæmmer. Behandling med serotonerge lægemidler, som for eksempel Tramadol, kan medføre øget risiko for serotonin-relaterede bivirkninger, herunder kramper.

Det er nævnets opfattelse, at det må anses for meget usædvanligt, at en enkelt dosis Tramadol 50 mg skulle kunne medføre kramper hos en patient, der i forvejen er i behandling med Cipramil. I s tilfælde skyldtes kramperne efter nævnets opfattelse iltmangel (hypoxi) på grund af en blodprop i hjertet og de deraf mulige komplikationer, som for eksempel hjerterytmeforstyrrelser.

På den baggrund er det nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at behandle med Tramadol.

Det fremgår af journalen den 29. april 2004 kl. 20, at s pårørende tilkaldte personalet, idet var blevet bevidstløs. Hun havde fået hjertestop, og det blev senere konstateret, at hun havde en blodprop i hjertet.

Nævnet kan oplyse, at akut opståede brystsmerter giver mistanke om blodprop i hjertet. I vurderingen af en patient med brystsmerter indgår oplysninger om smerternes debut og karakter, en omhyggelig klinisk undersøgelse samt en elektrokardiografi. Hvis der herefter er bestyrket mistanke om akut blodprop i hjertet, f.eks. på baggrund af typiske elektrokardiografiske fund, vil man fortsætte observation og behandling i henhold til særlige retningslinier, det vil sige blodfortyndende og blodpropopløsende medicin, akut ballonudvidelse etc.

Videre kan nævnet oplyse, at såfremt elektrokardiogrammet viser normale forhold afhænger den videre observation og udredning af den konkrete kliniske situation. Hos en del patienter vil man f.eks. tage blodprøver (koronarenzymer), idet disse har en stor diagnostisk betydning. I andre tilfælde vil man overveje andre årsager til brystsmerter, herunder lidelser i knogler, led og muskler i brystvæggen. I forbindelse med overvejelserne vil det være naturligt at medtage andre forhold, som for eksempel eventuelle disponerende faktorer til hjertekarsygdom, patientens alder etc.

Nævnet kan videre oplyse, at akut blodprop i hjertet ikke i alle tilfælde er ledsaget af elektrokardiografiske forandringer, og at sådanne forandringer til tider først viser sig efter flere timer. Såfremt der er betydelig klinisk mistanke om akut blodprop i hjertet, vil man derfor fortsætte observation og tage nyt EKG på et senere tidspunkt.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er et udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at reservelæge fejlagtigt vurderede, at der var tale om muskelsmerter i ryggen. Nævnet har herved lagt vægt på, at var ung, at hun ikke tidligere havde haft hjertesygdomme, at smerterne var opstået i forbindelse med udøvelse af gymnastik, samt at EKG-undersøgelsen viste normale forhold.

Videre er det nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard at lade forblive alene på stuen med sine pårørende, idet der på baggrund af undersøgelsen ikke var tydelige kliniske tegn på en blodprop i hjertet.

Nævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. april 2004 på medicinsk afdeling, .