Klage over manglende henvisning til yderligere undersøgelser ved neurologiske symptomer

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 21. oktober 2004 til den 14. januar 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 21. oktober 2004 henvendte sig til sin praktiserende læge . Hun gennem længere tid haft hukommelsesbesvær, talebesvær, og ind i mellem vrøvlende, træthed, og i et enkelt tilfælde havde hun været helt ukontaktbar. Desuden havde hun i næsten to år ikke kunne læse og skrive.

Læge vaccinerede for influenza, ordinerede gigttabletter, og henviste til neurolog.

Den 22. oktober 2004 var på laboratoriet, hvor der blev taget
EKG, som var normal, ligesom svarene på blodprøveundersøgelsen lå indenfor normalområdet.

Da s tilstand blev stadig værre, kontaktede hendes datter læge den 5. januar 2005 for at høre, hvornår hendes mor blev henvist til videre udredning. Lægen oplyste, at hun ikke havde foretaget nogen henvisning på grund af tidsmangel.

Den 13. januar 2005 kontaktede s datter læge , og lægen talte herefter med en medicinsk dagvagt på hospitalet, der mente at problemet var neurologisk karakter, men at indlæggelse kun kunne tilbydes så frem det af henvisningen fremgik, at der eventuelt var tale om en hjernesvulst.

Ved konsultation den 20. januar 2005 var s blodtryk 160 over 90, pulsen 100 til 120, og hun fremtrådte lettere dement. Læge fandt, at der ikke var noget neurologisk unormalt. Samme dag udarbejdede hun en henvisning til neurologisk afdeling, under diagnosen observation for hjernetumor og altzheimer.

var den 31. januar 2005 til forundersøgelse i neurologisk ambulatorium, hvor der blev iværksat yderligere undersøgelser på grund af mistanke om hjernetumor. Den 3. marts 2005 fik hun konstateret en venstreside frontalt beliggende meningeom.

Den 23. maj 2005 blev opereret, og fik fjernet en bindevævstumor.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• at lægen begik fejl, idet hun på baggrund af foretaget undersøgelse vurderede, at der ikke var behov for skanning. har oplyst, at lægen først i januar 2005 henviste til skanning.

Nævnets afgørelse af klagen
Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 21. oktober 2004 til den 14. januar 2005 i sin klinik.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 21. oktober 2004, at sammen med sin datter henvendte sig til læge , da hun havde hukommelsesbesvær, talebesvær, træthed, ligegyldighed og enkelt tilfælde af ukontaktbarhedsanfald. Lægen anførte i journalen ”obs afasiepisoder”. Lægen målte blodtryk, der var på 160/100 og på 150/90, og henviste hende til neurolog (specialist i nerve- og hjernesygdomme).

Nævnet kan oplyse, at afasieperioder er perioder med manglende talefunktion.

Ifølge journalen den 13. januar 2005 kontaktede s datter læge , der pressede på for indlæggelse af sin mor. Lægen talte med en medicinsk bagvagt, der vurderede hendes gener som neurologiske. Neurologisk bagvagt kunne kun tilbyde indlæggelse efter lister, herunder mistanke om en hjernesvulst kunne fremskynde processen.

Ifølge journalen den 14. januar 2005 udarbejdede læge en henvisning til neurologisk afdeling.

Det er nævnets vurdering, at der var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der gik næsten 3 måneder, fra det blev aftalt, at læge ville henvise til en neurolog, og indtil henvisningen udarbejdedes.

Videre er det nævnets vurdering, at læge burde have sendt henvisningen til neurologen på et tidligere tidspunkt på baggrund af s datters gentagne rykkere for at få sin mor henvist til videre udredning.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af fra den 21. oktober 2004 til den 14. januar 2005 i sin klinik.