Klage over fejlagtig behandling efter nakkeskade (brud på halshvirvelsøjle)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, <****> for hans udarbejdelse af instruks vedrørende røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen hos tilskadekomne patienter, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge <****> for hans udarbejdelse af instruks for ansvar og kompetence for læger i vagt.

Hændelsesforløb

Den 25. oktober 2004 var , som lider af Morbus Bechterew i svær grad og anvender invalideknallert, ude for et trafikuheld, hvor han med lav hastighed kørte bag op i en bil. blev af Falck indbragt til skadestuen, Sygehus X. Her blev undersøgt af en lægevikar. Ved undersøgelsen påviste lægevikaren et kvæstningssår på venstre underben samt ømhed i venstre skulder. Desuden klagede over smerter i venstre side af nakken, men der blev ikke påvist lammelser eller føleforstyrrelser i arme elle ben. Lægevikaren fandt ikke anledning til at tilkalde sin bagvagt.

Efter endt behandling på skadestuen blev hjemsendt med halskrave samt aftale om skiftning af såret på venstre ben hos sygeplejerske.

Den 28. oktober 2004 blev tilset i hjemmet af sin praktiserende læge, idet han havde klager over smerter i venstre ben. Lægen fandt meget lidt medtaget, og fremførte ikke klager, som fik den praktiserende læge til at opfatte situationen alarmerende. Smerterne i venstre ben blev tilskrevet det aktuelle kvæstningssår.

Den 30. oktober 2004 forsøgte en social- og sundhedsassistent efter aftale med Sygehus X at fjerne den anlagte halskrave, men fik akutte tegn på påvirkning af rygmarven.

Social- og sundhedsassistenten genanlagde umiddelbart halskraven og foranledigede, at blev tilset af læge og dermed genhenvist til Sygehus X. Her blev han undersøgt af en reservelæge samt af en overlæge, som havde bagvagten. Der blev nu foretaget røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen, hvorved påvistes et brud af 7. halshvirvel. Overlægen forsøgte herefter at få overført til neurokirurgisk afdeling, Sygehus Y, hvorfra han dog samme dag blev indlagt i neurokirurgisk afdeling, Sygehus Z, til akut operation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne på skadestuen ikke foretog en korrekt behandling af s brækkede nakke.

Det er herved anført, at på trods af s voldsomme smerter ved ankomsten til skadestuen den 25. oktober 2004, blev han kort tid efter sendt hjem med en halskrave samt en forbinding på benet med beskeden om, at han ikke havde brækket noget. Efterfølgende blev s smerter forværrede, således at hjemmehjælpen måtte assistere med toiletbesøg. Det er endvidere anført, at da halskraven blev taget af, blev s smerter ubeskrivelige, han havde svært ved at synke og var ved at kvæles ved et forsøg på at indtage vand. Det er endelig anført, at den 29. oktober 2004 af vagtlægen blev genindlagt og på trods af, at hans døtre ved ankomsten til skadestuen oplyste, at led af Morbus Bechterew, hvorfor hans smerter kunne skyldes atypiske brud, gik der flere timer før lægerne opdagede, at han havde brækket nakken.

Nævnets afgørelse af klagen

Ledende overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med udarbejdelse af instruks vedrørende røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen hos tilskadekomne patienter.

Ledende overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med udarbejdelse af instruks vedrørende ansvar og kompetence for læger i vagt.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der forelå en specifik instruks for ikke-autoriseret lægepersonale, herunder medicinstuderende ansat som vikarer for yngre læger.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 25. oktober 2004, at , som lider af Morbus Bechterew i svær grad og anvender invalideknallert, var ude for et trafikuheld, hvor han med lav hastighed kørte bag op i en bil. blev af Falck indbragt til skadestuen, Sygehus X. Her blev undersøgt af en lægevikar. Ved undersøgelsen påviste lægevikaren et kvæstningssår på venstre underben samt ømhed i venstre skulder. Desuden klagede over smerter i venstre side af nakken, men der blev ikke påvist lammelser eller føleforstyrrelser i arme eller ben. Lægevikaren fandt ikke anledning til at tilkalde sin bagvagt.

Efter endt behandling på skadestuen blev hjemsendt med halskrave samt aftale om skiftning af såret på venstre ben hos sygeplejerske.

Det fremgår af journalen den 28. oktober 2004, at blev tilset i hjemmet af sin praktiserende læge, idet han havde klager over smerter i venstre ben. Lægen fandt meget lidt medtaget, og fremførte ikke klager, som fik den praktiserende læge til at opfatte situationen alarmerende. Smerterne i venstre ben blev tilskrevet det aktuelle kvæstningssår.

Det fremgår af journalen den 30. oktober 2004, at en social- og sundhedsassistent efter aftale med Sygehus X forsøgte at fjerne den anlagte halskrave, men fik akutte tegn på påvirkning af rygmarven. Social- og sundhedsassistenten genanlagde umiddelbart halskraven og foranledigede, at blev tilset af læge og dermed genhenvist til Sygehus X. Her blev han undersøgt af en reservelæge samt af en overlæge, som havde bagvagten. Der blev nu foretaget røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen, hvorved påvistes et brud af 7. halshvirvel. Overlægen forsøgte herefter at få overført til neurokirurgisk afdeling, Sygehus Y, hvorfra han dog samme dag blev indlagt i neurokirurgisk afdeling, Sygehus Z, til akut operation.

Patientklagenævnet har lagt til grund, at den 25. oktober 2004 blev behandlet af en medicinstuderende. Da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til behandling foretaget af medicinstuderende, bliver spørgsmålet om den instruks, som den medicinstuderende havde fået på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, i stedet behandlet.

Patientklagenævnet skal oplyse, at ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, har udarbejdet en instruks, der omhandler ordination af røntgenundersøgelse af halsrygsøjlen (columna cervicalis). Af denne instruks fremgår det, at der ikke skal udføres røntgenundersøgelse af halsrygsøjlen, såfremt der ikke er tegn på føleforstyrrelser eller lammelser som følge af tryk/træk eller mulig læsion af den forlængede rygmarv eller de nerverødder, der løber ud mellem ryghvirvlerne, såkaldte neurologiske udfald.

Det er ligeledes nævnets opfattelse, at der sjældent foreligger alvorlige skader i rygsøjlen uden, at der er neurologiske udfald.

På denne baggrund finder nævnet, at ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udarbejdelsen af instruks vedrørende røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen hos tilskadekomne.

Nævnet skal videre bemærke, at der foreligger en instruks for yngre læger ansat som forvagt på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X. Det fremgår af denne instruks, at forvagten betjener skadestuen, herunder foretager undersøgelse og behandling af akut indbragte patienter. Behandling iværksættes efter aftale med den respektive bagvagt.

Ledende overlæge har i sin udtalelse af 29. marts 2005 oplyst, at da lægestuderende har forskellige forudsætninger, forventes det, at den enkelte dagvagt laver aftaler med sin forvagt om, hvilke kompetencer han/hun vil uddelegere til sin forvagt, og hvordan det formelle samarbejde i vagterne skal være.

Ledende overlæge har endvidere i sin udtalelse af 30. august 2005 oplyst, at dage hvor ikke-autoriseret lægepersonale, herunder medicinstuderende, fungerer som forvagt, modtager bagvagten ekstra honorarer, hvilket blandt andet betyder, at bagvagten skal have skærpet opmærksomhed på forvagtens varetagelse af arbejdsopgaverne.

Nævnet kan herefter konstatere, at der foreligger retningslinier for ansvar og kompetence for læger i vagt på ortopædkirurgisk afdelingen, Sygehus X. Imidlertid er der ikke udarbejdet en egentlig instruks for medicinstuderende, der arbejder som vikarer for yngre læger.

Nævnet finder herefter, at ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med udarbejdelsen af instruks for ansvar og kompetence for læger i vagt.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om ledende overlæge havde udarbejdet en specifik instruks for ikke-autoriseret lægepersonale, herunder medicinstuderende, ansat som vikarer for yngre læger.