Klage over stafylokokinfektion som følge af epiduralkateter i forbindelse med anlæggelse og genanlæggelse af kateteret

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 23. november 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerskerne A og B for deres behandling af <****> den 24. og 25. november 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske C for hendes behandling af <****> den 24. november 2004, ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

Den 23. november 2004 fik på Sygehus X, ortopædkirurgisk afdeling, indsat højresidig knæprotese på grund af slidgigt.

Med henblik på smertebehandling efter operationen fik den 23. november 2004 anlagt epiduralkateter, hvori der indsprøjtedes morfin og lokal-bedøvelsesmiddel. Epiduralkateteret blev anlagt ukompliceret af reservelæge .

havde den 24. november 2004 kl. 08.30 stærke smerter. Det viste sig, at epislangen var gået fra. Sygeplejerske C tilså om morgenen og satte slangen sammen. blev tilset af anæstesisygeplejerske A, der konstaterede, at epikateteret ikke var gledet ud, og at indstiksstedet så normalt ud. kørtes på opvågningen.

Den 25. november 2004 kl. 10.40 var der tilsyn af anæstesisygeplejerske B, der konstaterede, at havde kvalme og svimmelhed ved mobilisering.

Efter aftale med afdelingslæge ordineredes i stedet for morfin i pumpen et andet lokalbedøvelsesmiddel (Naropin). Derefter var smertelindringen god.

Den 27. november 2004 klagede over rygsmerter. Undersøgelse viste, at der var rødme og hævelse svarende til indstiksstedet af epiduralkateteret. Epiduralkateteret fjernedes, og der dyrkedes fra spidsen. Samtidig startedes antibiotikum-behandling (Zinacef) i venen.

Den 28. november 2004 havde feber, og ultralydsundersøgelse gav mistanke om blødning i underhuden.

Den 29. november 2004 indløb svar på dyrkning fra epiduralkateterspidsen, der viste stafylokokinfektion. blev samme dag overflyttet til kirurgisk afdeling, Sygehus Y, til vurdering.

På Sygehus Y udførtes MR-scanning, der ifølge journalen ikke sikkert viste en byld.

blev tilbageflyttet til Sygehus X, ortopædkirurgisk afdeling, den 2. december 2004. Den 8. december 2004 blev hun udskrevet til fortsat antibiotikabehandling og ambulant kontrol på Sygehus X, ortopædkirurgisk afdeling, og Sygehus Y, kirurgisk afdeling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus X den 23. november og natten mellem den 24. og den 25. november 2004.

De har herved anført, at fik lagt epiduralkateter den 23. november 2004, men at hun tabte dele af kateteret på badeværelsesgulvet natten mellem den 24. og den 25. november 2004. Det er anført, at fik en stafylokokinfektion i ryggen som følge af epiduralkateteret, idet hun mener, at der var urent i forbindelse med anlæggelsen og genanlæggelsen af kateteret.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. november 2004, ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X.

Anæstesisygeplejerskerne A og B har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved deres behandling af den 24. og 25. november 2004, ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X.

Sygeplejerske C har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved hendes behandling af den 24. november 2004, ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at anlæggelsen af epiduralkateteret den 23. november 2004 skulle fungere som smertelindring efter operationen. Anlæggelsen blev foretaget af reservelæge og foregik ukompliceret. Der blev indsprøjtet morfin og lokalbedøvelsesmiddel. Anlæggelsen omfattede steril afvaskning 2 gange, afdækning med sterile stykker, anvendelse af sterile engangsartikler samt brug af sterile handsker.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at var smertefri indtil den 24. november 2004 kl. 3.00.

Det fremgår af sygeplejerske Cs udtalelse til sagen, at hun om morgenen den 24. november 2004 opdagede, at kateteret til epipumpen var gået fra ved filteret, og at hun fulgte afdelingens instruks og afsprittede kateteret, hvorefter hun klippede et lille stykke af med en steril saks.

Det er nævnets opfattelse, at denne procedure er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet man ved afspritning sikrer, at der ikke er forurening på det ydre kateter, og at man ved at klippe et stykke af kateteret sikrer, at der ikke er forurening i den indvendige del.

Ifølge journalen og udtalelse fra anæstesisygeplejerske A tilså hun kl. 9.00. Anæstesisygeplejerske A smertescorede , kontrollerede at kateteret ikke var gledet ud, og kontrollerede indstiksstedet og fandt intet abnormt. Da effekten af epiduralkateteret var mangelfuld, formentlig fordi det havde været adskilt i et vist tidsrum, blev kørt på opvågningen til opsprøjtning.

Den 24. november 2004 kl. 10.40 var der tilsyn af anæstesisygeplejerske B, der konstaterede, at havde kvalme og svimmelhed ved mobilisering. Efter aftale med en afdelingslæge ordineredes i stedet for morfin i pumpen et andet lokalbedøvelsesmiddel Naropin, og smertelindringen var god herefter.

Det fremgår af journalen, at den 27. november 2004 klagede over rygsmerter, og at der var rødme og hævelse svarende til indstiksstedet af epiduralkateteret. Dette blev fjernet, og der blev dyrket fra spidsen. blev sat i behandling med antibiotika i form af Zinacef, der blev givet i venen (intravenøst).

Dyrkning fra epiduralkateterspidsen viste den 29. november 2004 stafylococcus aureus, men bloddyrkning viste ingen vækst af bakterier. Den antibiotiske behandling blev suppleret med Rimactan. blev samme dag overflyttet til kirurgisk afdeling, Sygehus Y, hvor der blev udført en scanning, der ikke sikkert viste en byld.

Det er nævnets opfattelse, at epidural byld (absces) er en sjælden, men kendt komplikation ved anlæggelse af epidural kateter. Stafylococcus aureus, som blev fundet hos , er den hyppigst forekomne bakterie ved epidural byld.

Nævnet kan oplyse, at epidural byld af den beskrevne type forekommer i størrelsesforholdet 1:10.000 af samtlige indlæggelser og forekommer typisk spontant i 80-90 % af tilfældene, mens det i 10 % af tilfældene forekommer ved instrumentering i ryggen. Epidural byld forekommer med en frekvens på 1-1000 til 1-10.000 ved anlæggelse af epiduralkateter.

Det er nævnets opfattelse, at den hos opståede komplikation med stafylokokinfektion fra epiduralkateterspidsen var hændelig og ikke kan tilskrives, at behandlingen i forbindelse med anlæggelsen af epiduralkateteret samt den efterfølgende behandling i forbindelse med, at slangen til epiduralpumpen gik fra, blev udført under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder på den baggrund, at reservelæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 23. november 2004, ligesom nævnet finder, at anæstesisygeplejerskerne A og B samt sygeplejerske C handlede i overensstemmelse men normen for almindelig anerkendt faglig standard den 24. og 25. november 2004.