Klage over for lang bandageringstid efter operation af håndledsbrud

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 8. april 2005 på skadestuen, på Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 9. marts 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge C for hendes behandling af <****> den 14. april 2005 på ortopædkirurgisk ambulatorium, på Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 4. marts 2005 faldt og slog sin højre hånd. På skadestuen, Sygehus X, blev det konstateret, at han havde et brud på den tredje mellemhåndsknogle, og der blev i første omgang anlagt en gipsskinne.

Den 7. marts 2005 blev det besluttet ved en røntgenkonference, at skulle tilbydes en operation, idet den ene del af den knogle, som var brækket, lå forkert.

Den 8. marts 2005 blev indlagt.

Den 9. marts 2005 blev opereret af overlæge B. fik indsat K- tråde i knoglen, og selve bruddet blev bragt i en noget nær normal stilling. Efter operationen lagde overlæge B en behandlingsplan, som bestod i, at der skulle foretages røntgenkontrol dagen efter operationen, samt at den samlede bandageringstid skulle være på 4 uger.

Den 8. april 2005, 4 uger og 2 dage efter operationen, henvendte sig på skadestuen, Sygehus X, på grund af smerter og en dunkende fornemmelse i armen. Reservelæge A løsnede gipsen, hvorpå hun anlagde en ny forbinding. fik derpå besked på at henvende sig igen enten til egen læge eller til skadestuen i tilfælde af nye smerter.

Torsdag den 14. april 2005, 5 uger og 1 dag efter operationen, henvendte sig igen på skadestuen, Sygehus X, hvor han blev undersøgt af reservelæge C, der anlagde en ny gips.

Den 3. maj 2005, 7 uger og 6 dage efter operationen, kom til planlagt fjernelse af K- trådene. Der var på dette tidspunkt nedsat bevægelighed i såvel håndled som i 4 af fingrene, hvorefter han blev henvist til ergoterapi med henblik på behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At bandagen blev lagt for stramt

Det er herved anført, at selvom bandagen blev lagt om flere gange blev den ved med at stramme.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 8. april 2005 på skadestuen, Sygehus X.

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 9. marts 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X.

Reservelæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 14. april 2005 på ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. marts 2005, at der var fundet indikation for i fuld narkose, operativt at sammenføje knoglebruddet (intern osteosyntese) af den højresidige 3. mellemhåndsknogle (3. metacarp) brud med 2 k-tråde. Videre fremgår det, at man ved hjælp af gennemlysning i 2 planer kunne se, at man kunne sætte bruddet på plads i en acceptabel stilling (reponere frakturen til acceptabel stilling). Overlæge B foretog herpå 2 små længdesnit på begge sider af strækkesenen (ekstensorsenen), hvorpå hovedet (caput) af 3. mellemhåndsknogle (metacarp) kom frem, hvorpå bløddelene blev holdt til side med en pean. Herpå opborede overlæge B 2 K-tråde på 1,2 mm til brudniveau (frakturniveau). Bruddet blev herpå sat på plads, og K-tråden blev boret op i den øverste del af brudstykket (fragmen til basis). Overlæge B sikrede sig herpå, at der ikke var nogen rotationsfejlstilling. Videre fremgår det af journalen, at overlæge B konstaterede, at det hele så pænt ud ved gennemlysning, hvorpå K-trådene blev afkortet og påmonteret kugler. Herefter genanlagde overlæge B bandagen, hvorpå armen blev hævet i en sommerspose. Endelig fremgår det af journalen, at overlæge B opstillede en behandlingsplan, hvoraf det fremgik, at skulle til røntgenkontrol efter operation den følgende dag, hvorefter han skulle udskrives. Endvidere skulle gå med bandage i 4 uger.

Patientklagenævnet finder, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. marts 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X.

Af journalen den 8. april 2005 fremgår det, at angav, at han havde smerter og en dunkende fornemmelse i armen, herunder at han specielt havde smerter omkring håndleddet samt MCP-leddet på femte finger. Videre fremgår det, at reservelæge A ved sin undersøgelse fandt, at der var god puls i pulsåren langs underarmens spoleben (arteria radialis), og at der var normal følelse af hånd og fingre. Reservelæge A fandt endvidere, at der ingen tegn var på trykgener omkring 5. MCP-led, men at det dog så ud til, at gipsskinnen og støttebindet havde siddet lidt stramt omkring håndleddet og underarmen. Reservelæge A løsnede herpå gipsen og lagde en ny forbindning. Hun gav endvidere besked på, at henvende sig igen enten til egen læge eller skadestuen ved nye smerter. Endelig noterede reservelæge A, at skulle komme i begyndelsen af maj til fjernelse af K-tråde og gips svarende til 3. metakarp højre hånd.

Det fremgår blandt andet af reservelæge As udtalelse til sagen, at skulle have haft fjernet gipsen og K-trådene i ambulatoriet 4 uger efter operationen (planlagt af operatøren).

Det fremgår endvidere af reservelæge As supplerende udtalelser til sagen af 23. juni og 16. juli 2006, at hun retteligt så i skadestuen og ikke som tidligere oplyst i ambulatoriet. Det er endvidere anført, at A, på det tidspunkt, hvor hun så , lige var startet som turnuslæge på afdelingen, idet hun havde været ansat der i en måned, og at hun ikke havde nogen erfaring med hvornår K-tråde skulle fjernes.

Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at en læge er urutineret netop gør det nødvendigt at sikre sig orientering i den lagte plan for patienten, uanset om patienten bliver set i skadestuen eller i ambulatoriet. Reservelæge A burde således efter nævnets opfattelse have orienteret sig om den lagte plan for ikke mindst, da hun gav ham en tid til fjernelse af gipsen og K-trådene.

Patientklagenævnet finder herefter, at reservelæge A handlede under normen for almindelig anerkendt standard i forbindelse med behandlingen af den 8. april 2005 på skadestuen, Sygehus X.

Den 14. april 2005 fremgår det af journalen, at kom på grund af gipsgener, idet han angav, at han især havde smerter ved 3. finger. Reservelæge C fandt ved sin undersøgelse, at der ingen hævelse var af fingrene, samt at der var normale blodforsynings- og nerveforhold (normale neurovaskulære forhold). Reservelæge C lagde herpå gipsen om, så den strammede knapt så meget.

Det fremgår blandt andet af reservelæge Cs udtalelse til sagen af 6. december 2005, at ved konsultationen oplyste, at der var lagt en plan for, hvornår gipsfjernelse skulle foretages, hvorfor reservelæge C koncentrerede sig om det akutte problem.

Det fremgår endvidere af reservelæge Cs supplerende udtalelse til sagen af 29. juni 2006, at hun den 14. april 2005 havde været ansat i 1½ måned som turnuskandidat på afdelingen, og at hun ikke havde nogen erfaring med, hvornår K-tråde skulle fjernes. Hun orienterede sig i den videre plan for og så, at der var givet tid til fjernelse af K–tråde den 3. maj 2005.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at reservelæge C koncentrerede sig om det akutte problem i form af stramning af gipsen og således ikke foranledigede, at den allerede planlagte tid for fjernelse af gipsskinnen og K-tråden blev ændret.

Patientklagenævnet finder herefter, at reservelæge C ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med behandlingen af den 14. april 2005 på skadestuen, Sygehus X.