Klage over forsøg på anlæggelse af rygmarvsbedøvelse flere gange

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge A, anæstesiologisk afdeling, <****>, for hans journalføring af behandlingen af <****> den 31. oktober 2004, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, <****>, for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 1. november 2004, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, <****>, for hendes behandling af <****> den 1. november 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, <****>, for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 1. november 2004, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jfr. § 7.

Hændelsesforløb

havde følger efter børnelammelse i begge ben, dog mest på højre side.

Den 1. november 2004 fik på ortopædkirurgisk afdeling, , indsat en kunstig hofte på højre side på grund af slidgigt. Operationen foregik i rygmarvsbedøvelse (spinalanæstesi), der blev udført af afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling. Bedøvelsen forløb ifølge anæstesijournal og udtalelse fra afdelingslægen uden komplikationer.

Ifølge var det dagen før operationen (præoperativt anæstesiologisk tilsyn), blevet aftalt med narkoselæge, afdelingslæge A, at operationen skulle foretages i fuld bedøvelse.

har efterfølgende haft hørenedsættelse på det højre øre. Det fremgår ikke, om hørelsen igen er blevet normaliseret, ligesom graden af hørenedsættelse er uoplyst.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke forud for rygmarvsbedøvelsen havde fået information om komplikationer og bivirkninger til denne bedøvelse.

Det er herved anført, at lægen anvendte en anden bedøvelsesform, end hvad der var blevet aftalt. Det er således oplyst, at det var blevet aftalt, at skulle bedøves med fuld narkose, som hun havde modtaget information omkring, men at hun ved operationen blev bedøvet med rygmarvsbedøvelse, som hun ikke havde modtaget nogen information omkring.

2. At lægen ikke gennemførte selve bedøvelsen korrekt.

Det er herved anført, at efterfølgende har fået en høreskade på sit højre øre, og at hun mener det skyldes, at lægen har anvendt for meget eller forkert medicin i forbindelse med rygmarvsbedøvelsen. Det er videre anført, at var syg med bl.a. opkastninger i 3 dage efter operationen på grund af bedøvelsen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge A, anæstesiologisk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af den 31. oktober 2004.

Afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandlingen af den 1. november 2004.

Afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, , har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 1. november 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 1. november 2004 blev opereret med indsættelse af en kunstig hofte på højre side på grund af slidgigt, og at operationen foregik i spinalanæstesi (”rygmarvsbedøvelse”). Afdelingslæge B var lægeligt ansvarlig for anæstesien.

har hertil oplyst, at lægen anvendte rygmarvsbedøvelse, selvom det var blevet aftalt, at hun skulle bedøves med fuld narkose, som hun havde modtaget information omkring.

Det fremgår videre af sagen, at efterfølgende har haft hørenedsættelse på det højre øre.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af § 6, stk. 1 og 3, i lov om patienters retsstilling, at behandling som udgangspunkt ikke må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, og at der ved et informeret samtykke forstås et samtykke som er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 7, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan nævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Nævnet kan videre oplyse, at hørenedsættelse er en velbeskrevet komplikation til rygmarvsbedøvelse, ligesom det også kan forekomme efter generel anæstesi. I litteraturen angives forekomsten efter rygmarvsbedøvelse at variere fra 0,2 % til 8 %. Hørenedsættelsen er almindeligvis forbigående og af kort varighed.

Om komplikationer og bivirkninger til rygmarvsbedøvelse kan det anføres, at der ikke er alvorlige og ofte forekommende komplikationer m.m. Af alvorlige og sjældent forekommende komplikationer m.m. er der følgende: blodansamling udenpå den hårde hjernehinde (epiduralt hæmatom), byld udenpå den hårde hjernehinde (epidural absces), meningitis (hjernehindebetændelse) og permanente neurologiske forstyrrelser. Af bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer m.m. er der følgende: Smertejag ved indføring af spinalkanylen, blodtryksfald, forbigående rygsmerter og forbigående hovedpine (såkaldt spinalhovedpine). Af bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer m.m. er der følgende: Forbigående hørenedsættelse og forbigående påvirkning af andre såkaldte kranienerver.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig anerkendt faglig standard, at patienter forud for en rygmarvsbedøvelse informeres om, at der kan forekomme smertejag i forbindelse med anlæggelsen, at der kan komme blodtryksfald, og at der i nogle tilfælde vil kunne optræde en generende, men forbigående hovedpine.

Ifølge fik hun ingen information om komplikationer og bivirkninger til rygmarvsbedøvelsen, da bedøvelsesformen blev ændret fra fuld bedøvelse ved operationen. Hun havde således alene modtaget information om komplikationer og bivirkninger til fuld bedøvelse.

Ifølge afdelingslæge B informerer hun altid om almindelige bivirkninger og komplikationer, så som blodtryksfald umiddelbart efter anlæggelsen af bedøvelsen samt risiko for postspinal hovedpine hos patienter under 50 år. Afdelingslæge B har videre oplyst, at rygmarvsbedøvelse (spinalanæstesi) er afdelingens standard til den aktuelle operation, og at hun orienterer patienterne om, at en rygmarvsbedøvelse er forbundet med færre komplikationer end fuld bedøvelse (generel anæstesi). Ifølge afdelingslæge B oplyste hun om dette, hvorpå accepterede at få rygmarvsbedøvelse.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og afdelingslæge B om, hvorvidt blev informeret om bivirkninger og komplikationer og gav samtykke til rygmarvsbedøvelse forud for anvendelse af denne. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at afdelingslæge B ikke informerede om bivirkninger og komplikationer og fik samtykke til rygmarvsbedøvelse forud for anvendelse af denne.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, , handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin information af og indhentelse af samtykke fra forud for indgivelsen af rygmarvsbedøvelse den 1. november 2004 på anæstesiologisk afdeling, .

har til sagen oplyst, at det dagen før operationen blev aftalt med narkoselæge, afdelingslæge A, at operationen skulle foretages i fuld bedøvelse.

Afdelingslæge A har til sagen oplyst, at han ikke husker tilsynet, men anfører, at reglen er, at den aftalte bedøvelse anføres på en såkaldt ”præseddel”, der indtastes i den elektroniske anæstesijournal efter ”prækonference” dagen før planlagt anæstesi. ”Præsedlen” makuleres efter endt bedøvelse.

Den ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling, , C, har på Patientklagenævnets forespørgsel oplyst, at det er de anæstesilæger, der har deltaget i prækonferencen, som har ansvaret for at indtaste den udfyldte ”præseddel” i den elektroniske patientjournal.

Den aftalte bedøvelse fremgår dog ikke af s anæstesijournal.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge A, anæstesiologisk afdeling, , har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at have journalført præsedlen i den elektroniske journal som vanligt efter prækonferencen den 31. oktober 2004.

Den ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling, , C, har videre på Patientklagenævnets forespørgsel oplyst, at anæstesilægen har alt tilgængeligt journalmateriale til rådighed i forbindelse med anæstesien.

Det er således nævnets opfattelse, at afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, , ved operationen den 1. november 2004 burde have opdaget, at oplysningerne på præsedlen ikke var ført ind i journalen.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge B, anæstesiologisk afdeling, , har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke den 1. november 2004 at have journalført, hvilken bedøvelsesform der var aftalt, samt at der var blevet informeret om komplikationer og bivirkninger til denne bedøvelsesform.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Afdelingslæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. november 2004 på anæstesiologisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 1. november 2004 blev opereret med indsættelse af en kunstig hofte på højre side på grund af slidgigt, og at operationen foregik i spinalanæstesi (”rygmarvsbedøvelse”). Afdelingslæge B var lægeligt ansvarlig for anæstesien.

Det fremgår videre, af den elektronisk førte anæstesijournal, at anlæggelsen af spinalanæstesien foregik problemfrit, der blev anvendt en spinalkanyle af dimensionen 27 G og indsprøjtet 14 mg Marcain.

Det er nævnets vurdering, at den anvendte teknik, det indgivne medikament og mængden heraf er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Af anæstesiskemaet fremgår det, at ved operationens afslutning havde begyndende bevægelse i benet igen samt svien i operationsområdet.

Nævnet kan oplyse, at dette ligeledes indikerer, at den indgivne mængde var velvalgt.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge B har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. november 2004 på anæstesiologisk afdeling, .