Klage over at praktiserende læge ikke indlagde patienten akut ved første henvendelse og ikke kørte med i ambulancen ved mistanke om meningitis.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 24. januar 2005 ved et hjemmebesøg, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 24. januar 2005 kl. 8 kontaktede s mand telefonisk praktiserende læge , fordi hans hustru siden den foregående dag havde haft feber på op til 40 grader, hovedpine, kulderystelser og smerter i hele kroppen og i leddene. Læge vurderede, at led af begyndende influenza, og han tilbød at undersøge hende i konsultationen. s mand fandt imidlertid, at hun ikke var i stand til at møde op i konsultationen, hvorefter læge i stedet gav råd og vejledning med besked om at ringe igen ved en eventuel forværring.

Kl. 14.30 kontaktede selv telefonisk læge , idet hun havde fået tiltagende hovedpine og nakke-rygsmerter. Læge aflagde herefter hjemmebesøg hos . På baggrund af sin undersøgelse fandt han grundlag for at indlægge hende akut på Sygehus A til observation for meningitis.

Kl. 15 blev indlagt på medicinsk afdeling, Sygehus A, hvor man fandt tydelige tegn på en bakteriel infektion med en kraftig systemisk påvirkning. Der blev påbegyndt antibiotisk behandling med tre forskellige stoffer og binyrebarkhormon (Solu-medrol).

Kl. 18.15 udviklede hudblødninger (petekkier) i ansigtet, på brystet og på højre overarm. Det blev fra mikrobiologisk afdeling oplyst, at der var tale om infektion med pneumococcer, hvorfor man stoppede dele af den antibiotiske behandling.

Kl. 22 blev indlagt på intensivafdelingen, Sygehus B, med diagnosen blodforgiftning med pneumococcer (pneumococsepsis) og pludselig forekomst af blødninger i huden (DIC), siveblødning fra stikkanaler, blodtryksfald samt åndedrætsbesvær, påvirkning af hjernen og nyresvigt. s tilstand var de følgende dage præget af multiorgansvigt og udvikling af hudnekroser på specielt arme og ben.

Den 28. januar 2005 blev overflyttet til, Sygehus C, for at undgå infektion i hudnekroserne og for eventuelt at kunne få foretaget en nødvendig plastikkirurgisk efterbehandling. s tilstand blev imidlertid dårligere på trods af intensiv terapi, og den 30. januar 2005 afgik hun ved døden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en tilstrækkelig behandling

Det er herved anført, at praktiserende læge den 24. januar 2005 blev kontaktet med henblik på at aftale et hjemmebesøg, idet havde 40 i feber og så ondt i leddene, at hun ikke kunne komme ud af sengen. Læge afslog at komme på dette tidspunkt. Endvidere er det anført, at læge kom på hjemmebesøg om eftermiddagen, hvorpå han indlagde . Endelig er det anført, at senere afgik ved døden.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Læge har overtrådt lægelovens § 6, ved sin behandling af den 24. januar 2005 i sin klinik.

Begrundelse

Af journalen den 24. januar 2005 fremgår det, at s mand telefonisk kontaktede læge , idet hans hustru havde haft feber siden den foregående eftermiddag, og idet hun havde ondt i hovedet samt havde smerter i led og muskler i hele kroppen. Endvidere fremgår, at oplyste, at der ikke havde været kontakt til lægevagten i løbet af natten. Læge vurderede, at led af begyndende influenza, og han gav råd samt vejledte om, at skulle ringe igen ved forværring i s tilstand.

Af læge s udtalelse til sagen af 3. august 2005 fremgår det, at læge ved den telefoniske henvendelse tilbød undersøgelse i konsultationen, hvilket s mand afslog, idet han mente, at hun var for syg til at komme. Endvidere fremgår det, at læge ud fra de i telefonen givne oplysninger vurderede, at det drejede sig om en klassisk begyndende influenza. Læge gav derfor råd om, at skulle indtage rigeligt med væske og tage Paracetamol, og han indskærpede, at der skulle tages kontakt til ham igen, såfremt der ikke var sket en bedring i løbet af dagen.

Nævnet kan oplyse, at klassiske symptomer på influenza er pludselig sygdom med feber, hovedpine og muskel/led-smerter.

Det er nævnets opfattelse, at den 24. januar 2005 om morgenen frembød klassiske symptomer på influenza.


Ifølge journalen den 24. januar 2005 kl. 14.30 kontaktede selv telefonisk læge , idet det var blevet værre med hendes nakkesmerter.

Ifølge klagen havde s mand allerede ved telefonkonsultationen om morgenen angivet, at havde smerter i kroppen, herunder også nakkerygsmerter. Endvidere har klager i brev af 9. november 2005 angivet, at de oplysninger som læge fik om eftermiddagen, var de samme oplysninger, som han havde fået ved telefonkonsultationen om morgenen.

Ifølge læge blev han kontaktet af klokken 14.30, idet det var blevet værre med hendes nakkesmerter.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke var oplyst om nakkesmerterne ved telefonkonsultationen om morgenen.

Ifølge journalen aflagde læge herefter hjemmebesøg hos , der oplyste, at hun siden den foregående eftermiddag havde haft en temperatur på 40 grader, der pludseligt var kommet. Hun oplyste endvidere, at hun havde tiltagende nakke-ryg-led-muskelsmerter, men at hun ikke havde synkesmerter eller hostede. Hun havde nu smerter ved nakken ved den mindste bevægelse. Læge fandt ved sin undersøgelse, at var varm og blussende med ganske let påvirket bevidsthed men uden udslet. Læge fandt tillige, at havde en let rødme af sine trommehinder, kraftig rødme af svælget, men ingen svulst på mandlerne. Læge fandt endvidere, at havde tydelig nakke-rygstivhed med smerter ved mindste bevægelse. s blodtryk var 100/70, og hendes puls var regelmæssig på 110 pr. min. På baggrund af sin undersøgelse fandt læge grundlag for at indlægge akut på Sygehus A til observation for meningitis. Læge kontaktede den vagthavende på Sygehuset og forespurgte ham om, hvorvidt der skulle gives antibiotika. Den vagthavende læge svarede benægtende herpå.

Det fremgår af officiel meddelelse fra Sundhedsstyrelsen af 11. juni 2003 vedrørende behandling af meningitis i almen praksis og ved vagtlægetilkald, at der skal ske tilkald af ambulance med henblik på akut indlæggelse med udrykning. Den indlæggende læge bør selv ledsage patienten med henblik på at sikre frie luftveje og behandle eventuelle kramper.

Videre fremgår det, at der i ventetiden på en ambulance skal gives omgående injektion med benzylpenicillin. Såfremt dette ikke er muligt, for eksempel ved en chokeret patient eller et meget lille, uroligt barn, skal der gives dyb injektion af benzylpenicillin.

Det er ud fra en konkret vurdering nævnets opfattelse, at det på trods af Sundhedsstyrelsens officielle meddelelse var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at læge ikke gav penicillin, idet han havde rådført sig med den vagthavende læge på Sygehuset.

Videre er det imidlertid nævnets opfattelse, at læge burde have fulgt med ambulancen til Sygehuset.

Patientklagenævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. januar 2005 i sin klinik.

Nævnsmedlem har afgivet følgende dissens:

Det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard ikke omgående at indgive injektion med benzylpenicillin i overensstemmelse med officiel meddelelse fra Sundhedsstyrelsen, når patienten blev indlagt på mistanke om meningitis. Også selvom dette blev drøftet med vagthavende læge på Sygehuset.