Klage over, at snitsår blev syet, mens der sad glasskår i såret.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygehuslæge for hans behandling af den 12. marts 2005 på skadestuen, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0657514

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2007

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygehuslæge <****> for hans behandling af <****> den 12. marts 2005 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 12. marts 2005 opsøgte skadestuen på , efter at have skåret sig på et vindue. Ved undersøgelsen fandt sygehuslæge mindre snitsår på begge underarme, der blev syet.

Den 28. april 2005 blev der ved en røntgenundersøgelse fundet et glasskår liggende under underhuden, som efterfølgende blev fjernet ved operation.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• at ikke blev korrekt behandlet den 12. marts 2005, idet han fik syet højre arm sammen, mens der stadig sad et stykke glasskår i den.

Det er herved anført, at der ikke blev taget et røntgenbillede for at konstatere, at alle glasskår var fjernet. Det er videre anført, at den 12. maj 2005 fik fjernet glasskåret på et andet sygehus, og at han i mellemtiden ikke har kunnet bruge armen.

Nævnets afgørelse af klagen


Sygehuslæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 12. marts 2005 på skadestuen, .

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at den 12. marts 2005 havde pådraget sig 3 små snitsår på højre underarm og et lille snitsår på venstre underarm, idet han havde skåret sig på et vindue, som var gået i stykker.

Videre fremgår det af journalen, at i lokalbedøvelse fik syet sårene.

Nævnet kan oplyse, at det ved undersøgelse af sår, som er fremkaldt af knust glas, anbefales at undersøge med et kirurgisk instrument, eksempelvis en pincet, om der er glasskår eller glasrester i sårene. Som supplement til den kliniske undersøgelse kan der endvidere ved mistanke om tilstedeværelse af et fremmedlegeme foretages røntgenundersøgelse, selvom vinduesglas i mange tilfælde ikke kan ses på en røntgenoptagelse.

På den baggrund finder nævnet, at sygehuslæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse af den 12. marts 2005 på skadestuen, , idet han ikke foretog undersøgelse af sårene med et kirurgisk instrument med henblik på påvisning af et eventuelt glasfremmedlegeme før sammensyningen.