Klage over, at en læge videregav oplysninger om en patients alkoholforbrug til dennes far

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 30. juni 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder det ikke godtgjort, at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger om <****> til dennes fader primo juli 2005 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26.

Hændelsesforløb

Den 30. juni 2005 opsøgte sin praktiserende læge , fordi han havde det dårligt psykisk. Læge og talte i den forbindelse om hans uddannelsesforløb og hans brug af cannabis og alkohol. Lægen opfordrede til at opsøge rådgivningscenteret, da han ikke blev vurderet til at lide af depression. forlod lægehuset, da konsultationen blev afbrudt på grund af et telefonopkald.

Primo juli 2005 kontaktede s fader telefonisk læge i anledningen af s konsultation med læge den 30. juni 2005.

Den 20. juli 2005 blev henvist til psykiatrisk behandling, da han havde haft overvejelser om selvmord og havde symptomer på depression og tilfælde med angst. Psykiatrisk afdeling, , henviste herefter til akut behandling på grund af depression. blev på baggrund af denne diagnose behandlet med antipsykotisk og antidepressiv medicin.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling den 30. juni 2005 af læge .

Det er herved anført, at havde det psykisk dårligt, men at lægen ikke spurgte nærmere til baggrunden herfor og fokuserede på, at han drak mere en 21 genstande om ugen. Lægen vurderede, at der var grundlag for at henvise til et rådgivningscenter for personer med et overforbrug af alkohol, ligesom lægen vejledte om at dyrke sport og normalisere sin døgnrytme. Det er endvidere anført, at det ved en konsultation 14 dage senere ved en anden læge fra Lægehuset blev konkluderet, at led af angst og depression, hvorefter han kom i medicinsk behandling herfor via distriktspsykiatrien.

2. At læge i juli 2005 uden samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om han til hans fader.

Det er anført, at oplysningerne vedrørte, at lægen vurderede, at havde et alkoholproblem.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 30. juni 2005.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at henvendte sig til læge den 30. juni 2005. havde den 12. april 2005 fået lavet en motorattest hos lægerne, men han havde derudover ifølge sin klage ikke haft lægekontakt de sidste 3 år.

Det fremgår videre af journalen den 30. juni 2005, at havde opgivet sin kokkeuddannelse i udlandet, og at han i længere tid havde følt sig nedtrykt. Læge udspurgte om en række forhold i hans liv, herunder om brug/misbrug af alkohol og illegale stoffer. oplyste, at han havde en alkoholindtagelse langt over den anbefalede maksimumgrænse på 21 genstande om ugen, og at han indtil for et halvt år tidligere havde misbrugt cannabis.

Det er noteret i journalen den 30. juni 2005, at læge under samtalen nævnte, at hun ville anbefale at kontakte det lokale rådgivningscenter for misbrug. På grund af en hastende telefonsamtale blev konsultationen afbrudt, hvor lægen anmodede om at vente i et tilstødende lokale. havde forladt konsultationen, da læge havde afsluttet den hastende samtale.

Patientklagenævnet kan oplyse, at alle praktiserende læger stræber efter, at samtaler med patienter kan foregå uden forstyrrelser. Men det er uundgåeligt, at der ind indimellem vil være behov for at lægen afbryder samtaler for at varetage akutte uafviselige gøremål, herunder en hastende telefonkontakt.

Det er nævnets opfattelse, at det var relevant, at læge bad om at opholde sig i et tilstødende lokale under samtalen, idet lægen havde sin tavshedspligt at iagttage.
Nævnet har i øvrigt lagt til grund, at havde forladt konsultationen, inden lægen kunne nå at bedømme s stemningsleje mere detaljeret, og inden hun kunne lave en aftale om en ny tid.

Det er således nævnets opfattelse, at samtalen imellem og læge således ikke blev fuldført, og må bedømmes på dette ufuldstændige grundlag. må primært selv tillægges ansvaret for, at dette blev tilfældet, eftersom han forlod konsultationen. Derved fik læge ikke mulighed for et danne sig et mere samlende billede over s tilstand, herunder om der var tale om depression eller anden psykisk lidelse som årsag til det påviste alkoholproblem. På det foreliggende grundlag og det pågældende tidspunkt af samtalen var et forslag om kontakt til et rådgivningscenter for misbrug relevant, og man ville dette sted kunne foretage en yderligere vurdering af forholdene.

Nævnet finder på den baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. juni 2005 i sin klinik.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt § 23, jf. § 26 i lov om patienters retsstilling, ved sin telefonsamtale med s fader primo juli 2005 i sin klinik. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge havde journalført samtalen med s fader.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 26, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Af s klage fremgår det, at hans fader få dage senere kontaktede læge . I den forbindelse oplyste læge s fader om, at havde et alkoholproblem. Det fremgår videre af klagen, at efter samtalen med lægen den 30. juni 2005 tog hjem og fortalte sine forældre, hvad der var sket. mener, at lægen har brudt sin tavshedspligt ved at fortælle om hans alkoholmisbrug.

Af læge udtalelse fremgår det, at hun blev kontaktet umiddelbart efter samtalen den 30. juni 2005 af s far. fader var blevet orienteret om samtalen af , herunder at han var blevet anbefalet at kontakte et misbrugscenter. Læge antog, at s fader havde fået de samme oplysninger af , som hun selv havde fået, samt at var klar over, at faderen ringede til hende. Det fremgår videre af udtalelsen, at læge ikke spurgte direkte om, hvorvidt faderen kontaktede hende med samtykke eller ej.

Samtalen mellem s fader og læge er ikke journalført.

Nævnet kan oplyse, at to forhold skal være opfyldt for, at der er tale om fortrolige oplysninger omfattet af § 23 i lov om patienters retsstilling. Således skal oplysningerne være fortrolige på grund af deres karakter, og oplysningerne skal være fortrolige i den forstand, at omverdenen ikke allerede kender til dem.

Nævnet har på det foreliggende lagt til grund, at efter besøget hos lægen den 30. juni 2005 valgte at fortælle faderen om i det mindste noget af indholdet af samtalen med lægen. Dette stod klart for læge ved faderens kontakt. Kontakten drejede sig primært om utilfredshed fra og faderen over henvisningen til et misbrugscenter.

Det er således nævnets opfattelse, at læge forståeligt bekræftede dette forslag over for s fader, idet lægen ud fra samtalen havde en begrundet forventning om, at også selv havde fortalt faderen om årsagen til dette forslag.

Nævnet finder på denne baggrund, at det ikke kan antages, at læge har videregivet fortrolige oplysninger om til hans fader primo juli 2005 i sin klinik.

Nævnet finder det herefter ikke tilstrækkelig godtgjort, at læge handlende under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin videregivelse af oplysninger til s fader i primo juli 2005 i sin klinik.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at læge havde journalført samtalen med s fader primo juli 2005 i sin klinik. Nævnet skal dog bemærke, at læge ikke har overtrådt lægelovens regler om journalføring i den forbindelse.