Klage over manglende iværksættelse af behandling for blodmangel.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> den 4. august 2005 på Sygehus Y,

Det skal desuden indskærpes overfor læge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb

pådrog sig juni 2005 et venstresidig hoftebrud. Han blev overflyttet til , hvor han den 7. juni 2005 blev opereret.

den 5. juli 2005 genindlagt i på grund af ledskred (luksation), hvilket han blev opereret for. I efterforløbet havde han lavt blodtryk og langsom puls, og der fandtes lav blodprocent, der blev behandlet med blodtransfusion. Under indlæggelsen skete der flere ledskred, og hver gang blev hoften sat på plads. Han blev tilbageflyttet til Sygehus Y den 22. juli 2005.

Den 4. august 2005 blev pludselig dårlig i forbindelse med toiletbesøg. Han var bleg og sorttalende med lavt blodtryk (84/44) og lidt påskønnet puls (90). Der blev taget kontakt til læge, der vurderede, at tilstanden skulle ses an og der skulle tages blodprøver næste dag. Imidlertid forværredes tilstanden i løbet af aftenen. Vagthavende sygeplejerske kontaktede læge , der vurderede, at tilstanden skulle ses an. Der skulle tages blodprøver næste dag.

Omkring midnat natten til den 5. august 2005 blev ukontaktbar, var bleg og klamsvedende med overfladisk vejrtrækning. Blodtrykket var lavt (58/40), pulsen hurtig og overfladisk. Sygeplejersken kontaktede læge og forklarede ham situationen. Der blev givet besked om at give ilt og væsketilskud. Hvis han levede natten over, skulle der tages blodprøver næste dag. Lægen fandt ikke grundlag for at foretage akutte prøver om natten. Der blev givet behandling som ordineret. Efter ilttilskud blev tilstanden bedret ganske lidt. Familien blev tilkaldt med orientering om, at situationen var kritisk.

Den 5. august 2005 om morgenen var nærmest sovende og ukontaktbar, meget bleg og kold. Der blev målt en akut blodprocent, der var meget lav (1,7). Der blev givet blodtransfusion to gange i løbet af dagen, og tilstanden stabiliseredes lidt. Der blev påbegyndt behandling med medicin mod maveblødning (Nexium). Samme formiddag fik han blødning fra tarmen, og der kom blodig opkastning. Der forsøgtes behandling med mavesårsmedicin (Pantoloc), ligesom der blev givet medicin for at standse blødningen (Cyklokapron). Der blev nedlagt sonde i mavesækken. Tilstanden blev forværret den 6. august 2005. Det blev besluttet at give yderligere blodtransfusion, og at overflytte ham til behandling på Sygehus X, . Her blev der efterfølgende foretaget kikkertundersøgelse af mavesækken, og der fandtes tegn på mavesår, hvilket blev behandlet (tabl. Nexium, Imadrax og tabl. Glacid).

blev tilbageflyttet til Sygehus Y den 14. august 2005, hvor tilstanden stabiliseredes.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At læge på Sygehus Y ikke foretog en korrekt behandling, da havde alvorlige blodmangel den 4. august 2005.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. august 2005 på Sygehus Y..

Det skal desuden indskærpes læge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra Sygehus X, at havde haft problemer efter en hofteoperation med efterfølgende ledskred, og der havde under indlæggelsen været episode med lav blodprocent som medførte kredsløbspåvirkning (lavt blodtryk), hvorfor det havde været nødvendigt med blodtransfusion.

Ifølge journalen havde s almene tilstand stabiliseret sig, og han blev den 22. juli 2005 flyttet tilbage til Sygehus Y.

Det fremgår af sygeplejekardeks, at var i gang med aktiv træning, at han indimellem havde været noget træt, men at der derudover ikke havde været større legemlige problemer. Han var nok præget af, at han også havde parkinsons sygdom, men at han var vågen, klar og i stand til at kommunikere med omgivelserne.

Om eftermiddagen den 3. august 2005 blev ifølge journalen og sygeplejekardeks tiltagende træt, sorttalende og plejepersonalet fandt ham bleg med lavt blodtryk. Læge tilså herefter ham om eftermiddagen, og lægen ordinerede intravenøst væske tilskud med henblik på mistanke om, at han var i væskeunderskud (dehydreret).

Ifølge læge s udtalelse af den 19. august 2005, fandt han, at var døende.

Det er nævnets vurdering, at læge ikke foretog en nærmere objektiv undersøgelse. Der foreligger ikke yderligere overvejelser fra lægen som kan belyse hvilke diagnostiske overvejelser, som i øvrigt lå bag antagelsen om at var døende.

Ifølge journalen den 4. august 2005 ordinerede læge blodprøver (salte og blodprocent) taget den følgende dag.

Ifølge journalen den 5. august 2005 lige over midnat den 5. august 2005 kontaktede vagthavende sygeplejerske ifølge sygeplejekardeks læge idet, idet var fundet bevidstløs, klam, bleg og svedende med overfladisk vejrtrækning. Der var meget lavt blodtryk (58/40), og ifølge sygeplejekardeks ordinerede lægen ilt og fortsat væske natten over samt blodprøver ”hvis patienten lever natten over” den følgende morgen.

Ifølge læge s udtalelse blev han kl. 1.30 kontaktet af vagthavende sygeplejerske, men han opfattede ikke, at sygeplejersken ønskede, at han kom og tilså , men at hun udelukkende ville give ham en orientering.

Det fremgår af journalen, at var nedblødt på grund af et blødende mavesår hæmoglobin (17 mmol/liter), men at tilstanden blev stabiliseret ved medicinsk behandling den følgende dag og efterfølgende kikkertundersøgelse på Sygehus X.

På baggrund af journalen, sygeplejekardeks og læge s udtalelse er det nævnets vurdering, at lægen tog udgangspunkt i var uafvendeligt døende.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at der ikke var fagligt grundlag for denne antagelse i forhistorien, og at det på den baggrund var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge undlod nærmere udredning vedrørende årsagen til at ret pludselig den 4. august 2005 fik det klart værre med tydelige tegn på kredsløbspåvirkning.

Videre er det nævnets vurdering, at der den 4. august 2005 forelå en betydelig mulighed for, at igen havde fået blødning og at der dermed kunne være tale om en behandlelig lidelse. Det var på den baggrund påkrævet, at de ordinerede blodprøver blev taget akut samme aften.

Endvidere er det nævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge ikke på eget initiativ og på baggrund af de foreliggende oplysninger fra vagthavde sygeplejerske, opsøgte og undersøgte uden større forsinkelse. Sygeplejersken havde oplyst lægen om symptomer, der klart pegede på en kritisk udvikling i s tilstand, og det var derfor nødvendigt, at lægen ved selvsyn dannede sig et skøn over den foreliggende situation, herunder behovet for akut yderligere undersøgelse og behandling.

På den baggrund finder nævnet, at læge handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. august 2005 på Sygehus Y.