Klage over manglende undersøgelse og forkert behandling af skulder

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 17. januar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge B og læge C for deres behandling af <****> den 15. og den 18. januar 2005 på skadestuen, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge D og praktiserende læge E for deres behandling af <****> den 14. februar og den 26. april 2005 i Lægehuset <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 15. januar 2005 faldt på en glat vej og slog højre skulder i jorden og fik derefter tiltagende smerter og bevægeindskrænkning af skulderen. I skadestuen på Sygehus X blev han samme dag undersøgt af læge B, som efter sin undersøgelse konkluderede, at der formentlig var tale om en muskelrelateret skade. Læge B valgte at se tilstanden an nogle dage, og det blev aftalt, at skulle møde i ortopædkirurgisk ambulatorium 3 dage senere.

Overlæge A gennemlæste og godkendte den 17. januar 2005 skadejournalen.

Den 18. januar 2005 blev undersøgt af læge C i ortopædkirurgisk ambulatorium på Sygehus X. Hun fik ifølge sit journalnotat at vide, at det gik væsentligt bedre med fremgang dag for dag. Efter sin undersøgelse konkluderede hun, at der var tale om en bløddelslæsion i den store skuldermuskel (m. deltoideus), og at der ikke var grund for yderligere undersøgelser. fik instruktion i optræning og blev afsluttet fra sygehuset.

Den 14. februar 2005 gik til praktiserende læge D, Lægehuset , fordi han fortsat havde smerter og betydelig bevægeindskrænkning af skulderen. Læge D undersøgte skulderen og henviste til fysioterapeutisk behandling.

Fra den 23. februar til den 20. april 2005 modtog 12 behandlinger hos fysioterapeut med nogen bedring i starten, men bedringen gik i stå.

Den 26. april 2005 blev undersøgt af praktiserende læge E, Lægehuset , som henviste til ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, med henblik på. kikkertundersøgelse af skulderleddet. Senere ringede til læge E og ønskede sig henvist til Sygehus Y, hvilket han herefter blev.

Den 31. maj 2005 blev undersøgt på Sygehus Y, og den 17. juni 2005 foretog man operation, hvor man forsøgte at sy en bristet sene sammen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægen i skadestuen på Sygehus X ikke foretog tilstrækkelig undersøgelser.

2. At egen læge ikke foretog en korrekt og tilstrækkelig undersøgelse og behandling af .

har herved anført, at der den 31. maj 2005 på Sygehus Y blev konstateret svære skader i skuldermusklerne, og at han fik tid til operation den 17. juni 2005. Det var da ikke muligt at trække musklerne frem til fiksering, fordi der var gået lang tid siden skaden skete. Overlægen var af den opfattelse, at skulle være kommet tidligere.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge B og læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 15. og den 18. januar 2005 på skadestuen, Sygehus X.

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. januar 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 15. januar 2005, at kom til skadestuen, efter at han var faldet på glat vej tidligere samme dag. Han oplyste, at han var landet på højre skulder, og at han havde tiltagende smerter og indskrænket bevægelighed i denne skulder.

Det fremgår desuden af journalen den 15. januar 2005, at blev undersøgt af læge B, som journalførte, at der var direkte ømhed ind foran på skulderen, ingen indirekte ømhed, samt ingen hævelse eller misfarvning. Det journalførtes videre, at ikke kunne flektere (fremad-opad) i skulderen op til 90°, men måtte have modsatte arm til hjælp med dette, men han kunne godt flektere i skulderen over 90°. Det journalførtes efterfølgende, at ikke kunne dreje udad i skulderen samt ikke kunne bevæge skulderen i abduktion (tilsiden-opad). Øvrige bevægeudslag blev angivet som normale. Det journalførtes slutteligt, at den anførte bevægeindskrænkning af blev angivet som ikke udelukkende at være betinget af smerter men også på grund af manglende kraft.

Det fremgår videre af journalen, at læge B efterfølgende optog røntgenbilleder af skulderen, som var uden tegn til brud eller ledskred.

Endelig fremgår det af journalen den 15. januar 2005, at læge B skønnede, at der var tale om en beskadigelse i muskulus deltoideus (den store muskel hen over skulderåget) og tilrådede at se an inden ambulant kontrol 3 dage senere.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at læge B beskrev detaljerede observationer (bevægeindskrænkning, kraftnedsættelse, lokaliseret ømhed), som var foreneligt med svær mistanke om læsion i den store skulderledssene (rotator cuffen). Man kan imidlertid ikke forvente, at en yngre læge uden specialistuddannelse kan stille denne diagnose i skadestuen, hvorfor det var acceptabelt, at der blev sikret en kontrol i ambulant regi 3 dage senere.

På denne baggrund finder nævnet, at læge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. januar 2005.

Det fremgår af skadesedlen, at den er signeret , og det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at han gennemlæste og godkendte skadejournalen den 17. januar 2005 og således ikke sikrede sig, at der blev foretaget yderligere, da kom til konsultation den 18. januar 2005.

Det er nævnets vurdering, at det ikke er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at den detaljerede beskrivelse i skadestuen ved den efterfølgende gennemgang af overlæge A ikke medførte en yderligere udredning af s skulder. Overlæge A burde enten selv have sikret, at blev indkaldt til yderligere undersøgelse af skulderen med henblik på læsion af rotator cuffen (ultralydsscanning eller MR-scanning) eller som minimum have journalført, at man ved konsultationen den 18. januar 2005 ved yderligere undersøgelser skulle vurdere, om der var en sådan læsion i skulderen.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. januar 2005

Det fremgår af journalen den 18. januar 2005, at læge C så , og at han angav bedring af skulderen dag for dag. Efter sin undersøgelse journalførte hun, at der var smerte ved bevægelse udad-opad over 80° samt ved fleksion, og at der ikke var ømhed ved palpation af skulderen. Læge C konkluderede, at det måtte skyldes en beskadigelse af muskulus deltoideus, og hun tilrådede bevægetræning samt belastning til smertegrænse samt afsluttede den videre konsultation.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at læge Cs undersøgelse var tilstrækkelig, og på grundlag af de journalførte observationer var det ikke almindelig faglig standard at mistænke læsion af rotator cuffen.

Patientklagenævnet finder herefter, at læge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 18. januar 2005.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge D og læge E har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 14. februar og den 26. april 2005 i Lægehuset .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra skadestuen, at den 15. januar 2005 var faldet direkte på højre skulder. Han havde været på skadestue samme dag og i ortopædkirurgisk ambulatorium på Sygehus X den 18. januar 2005. Man havde fundet tegn til bløddelslæsion, som man mente ville ophele efter træning. Der var normalt røntgenbillede af skulderen.

Det fremgår af journalen den 14. februar 2005, at var hos læge D på grund af ”manglende bevægelighed ” af armen. Det fremgår også af journalen, at læge D ved sin undersøgelse af skulderregionen fandt nedsat aktiv udad og fremadbevægelse af denne omkring 45 grader. Han henviste s til behandling hos en fysioterapeut og ordinerede slynge til aflastning.

Det fremgår videre af journalen samme dag, at der på det pågældende tidspunkt fortsat var smerter.

Nævnet kan oplyse, at dette forhold kan gøre en mere detaljeret undersøgelse vanskelig, og at forholdene i en skulder i forvejen kan være vanskelige at vurdere.

Derudover havde været undersøgt på ortopædkirurgisk afdeling, hvor man ifølge journalen havde fundet tegn til læsion i den runde skuldermuskel (deltoideus).

Det var på denne baggrund nævnets vurdering, at det var relevant at henvise til behandling og genoptræning hos en fysioterapeut, idet det måtte og kunne forventes, at en professionel samarbejdspartner som en fysioterapeut ville sende tilbage til lægen ved mistanke behov for ny lægelig vurdering.

Patientklagenævnet finder herefter, at læge Ds undersøgelse og behandling af den 14. februar 2005 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Da der ikke efter 12 behandlinger var yderligere fremgang med s skulder, blev han da også henvist tilbage til en lægelig vurdering (afsluttet hos fysioterapeut den 20. april 2005).

Det fremgår af journalen den 26. april 2005, at var hos læge E, som henviste til undersøgelse på Sygehus Y.

Det er nævnets vurdering, at var forsøgt relevant behandlet hos fysioterapeut, forinden han ved sin anden henvendelse i lægehuset blev visiteret til specialafdeling med henblik på yderligere udredning af gener efter et fald på højre skulder.

Nævnet kan oplyse, at diagnostik af skulderlæsioner desværre ikke sjældent sker med nogen forsinkelse. Ofte forsøges behandling med udgangspunkt i en mistanke om en given skade. Dette skøn kan vise sig at være forkert, og yderligere udredning vil herefter komme på tale, førend den korrekte diagnose stilles.

På denne baggrund finder nævnet, at læge E har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. april 2006.