Klage over, at anmodning om aktindsigt i afdød patients journal ikke blev håndteret korrekt

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge , hjerteafdelingen, , for hans håndtering den 4. august 2003 af ægtefællens anmodning om aktindsigt i As journal, jf. lov om patienters retsstilling.

Sagsnummer:

06F007

Offentliggørelsesdato:

19. oktober 2006

Juridisk tema:

Tavshedspligt, Aktindsigt i helbredsoplysninger

Speciale:

Hjerte- og kredsløbssygdomme, medicinske (kardiologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge <****>, hjerteafdelingen, <****>, for hans håndtering den 4. august 2003 af ægtefællens anmodning om aktindsigt i As journal, jf. lov om patienters retsstilling.

Hændelsesforløb


A blev den 30. maj 2003 indlagt akut på intensiv afdeling, , under mistanke om bristet udposning på hovedpulsåren i nærheden af nyrerne. Undersøgelse på intensiv afdeling med ultralydsscanning gav stærk mistanke herom, hvorfor A straks blev kørt på operationsgangen. Under operationen blev der fundet en cirka 5 cm stor bristning i hovedpulsåren bagtil og mod venstre medførende en større blødning. I forbindelse med indgrebet blev der indsat en kunststofprotese, og yderligere en begyndende bristning blev oversyet.

A blev herefter overført og observeret på intensiv afdeling, hvor han befandt sig under hele forløbet, mens han blev tilset af speciallæger. De nærmeste dage herefter blev der foretaget medicinreguleringer, og forløbet var samlet set ganske tilfredsstillende frem til den 2. juni 2003, hvor A blev beskrevet som vågen, men noget sløv, forkvalmet og med væske mellem lungehinderne.

Om morgenen den 3. juni 2003 blev As vejrtrækning fundet påvirket i en sådan grad, at respiratorbehandling kunne komme på tale, men forinden blev der ordineret foretaget ny røntgenundersøgelse af brystkassen, idet tidligere røntgenundersøgelser af samme region havde vist let øget lungekartegning. Der blev løbende foretaget såkaldte arteriegasprøver, og resultatet først på morgenen var tilfredsstillende, men senere resultater viste forværring, og tilstanden forværredes pludselig, idet A fik ventrikelflimmer og herefter klinisk hjertestop.

Der blev iværksat genoplivning, men dette lykkedes ikke.

Ved senere foretaget obduktion blev den umiddelbare og tilgrundliggende dødsårsag fundet at være en stor blødning opstået omkring hovedpulsåren, hvor denne få dage tidligere var opereret.

Ved brev af 21. juli 2003 til ledende overlæge , hjerteafdelingen,, , anmodede As ægtefælle om aktindsigt i hans journal. Ved samme brev blev datteren B befuldmægtiget til at modtage den ønskede aktindsigt.


Den 4. august 2003 fik datteren udleveret obduktionserklæringen samt journalkontinuationer fra afdelingen (hjerteafdelingen). Hun modtog ikke observationsskemaer fra intensiv afdeling (afdeling) eller sygeplejekardex.

Den 13. august 2003 var datteren til et møde på sygehuset om As sygdomsforløb. I den forbindelse spurgte hun til observationsskemaerne fra intensiv afdeling samt sygeplejekardex. Det blev forklaret, at afdelingen for nylig var blevet digitaliseret, hvorfor det var vanskeligt at lave en udskrift af observationsskemaerne fra intensiv afdeling. Det lykkedes dog at udskrive en del af skemaerne. Resten kunne datteren se på skærmen. Det blev endvidere oplyst, at man ikke havde kunnet finde sygeplejekardex.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At der ikke inden for 10 dage efter begæring herom blev givet aktindsigt

Det er herunder anført, at der ikke blev givet aktindsigt i hele journalen. Det er således anført, at der manglede observationsskemaer fra intensiv afdeling samt sygeplejekardex.

Nævnets afgørelse af klagen


Ledende overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin håndtering den 4. august 2003 af ægtefællens anmodning om aktindsigt i As journal.

Begrundelse


Det fremgår af sagen, at A afgik ved døden den 3. juni 2003 på . Ved brev af 21. juli 2003 anmodede As hustru om aktindsigt i hans journal. Hun bad om, at kopi af journalen blev sendt til datteren, B. Brevet var adresseret til den administrerende overlæge på hjerteafdelingen, .

Det fremgår videre af sagen, at B den 4. august 2003 fik udleveret kopi af obduktionserklæringen og kontinuationerne fra hjerteafdelingen, Hun fik derimod ikke kopi af observationsskemaer fra intensivafdeling eller sygeplejekardex.

Det er anført i klagen, at 10-dages fristen for imødekommelse af aktindsigt ikke blev overholdt.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter § 23 i lov om patienters retsstilling. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Det fremgår dog af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det må antages ikke at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Nævnet kan oplyse, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, er placeret i lovens kapitel 5 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt.

Det forhold, at § 28 ikke giver ret til aktindsigt betyder, at de formelle regler i lovens kapitel 4 vedrørende besvarelse af anmodninger om aktindsigt og gennemførelse af aktindsigt ikke finder anvendelse. Der er således ikke pligt til at besvare en anmodning om videregivelse af helbredsoplysninger om en afdød patient inden 10 dage.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at B først den 4. august 2003 modtog svar på anmodningen om aktindsigt.

Nævnet finder i øvrigt, at B den 4. august 2003 modtog tilstrækkelige oplysninger i henhold til § 28, stk. 1, i lov om patienters retsstilling om As sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde. Således fremgår sygdomsforløbet af de udleverede journalkontinuationer, mens dødsårsagen og dødsmåden fremgår af patologirapporten.

Der er endvidere klaget over, at der ikke blev givet aktindsigt i hele journalen. Det er således anført, at der manglede observationsskemaer fra intensiv afdeling samt sygeplejekardex.

Det fremgår af § 28, stk. 1, 2. pkt., at der endvidere kan videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 26, stk. 2, nr. 2. Efter denne regel kan der videregives andre og flere oplysninger end blot oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Af § 26, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at sundhedspersoner uden patientens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. til andre formål end behandling, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre privatpersoner.

Reglen er en såkaldt ”værdispringsregel”, der indebærer, at de hensyn, der taler for videregivelse til myndigheder, organisationer, private personer med flere, klart skal overstige hensynet til en patients krav på fortrolighed.

Nævnet skal herunder bemærke, at bestemmelsen primært tager sigte på de situationer, hvor der er behov for at videregive fortrolige oplysninger om en patient til politi og anklagemyndighed mv., såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn, samt til patientens pårørende, hvor patienten har eller havde en alvorlig arveligt betinget sygdom.

Det er nævnets opfattelse, at bestemmelsen også i visse situationer kan finde anvendelse, såfremt en anmodning fra de nærmeste pårørende om aktindsigt i en afdød patients journal beror på en konkret mistanke om, at der er sket fejlbehandling.

Det er nævnets opfattelse, at ledende overlæge ikke havde anledning til at tro, at ønsket om aktindsigt beroede på en mistanke om fejlbehandling af A. Nævnet har herved lagt vægt på, at der i anmodningen af 21. juli 2003 ikke er anført noget om mistanke om fejlbehandling.

Nævnet har i denne forbindelse bemærket sig, at klager ved brev af 9. juni 2003 til den administrerende overlæge på anæstesiologisk afdeling, , ytrede kritik af den behandling, som A havde modtaget. Nævnet har lagt til grund, at ledende overlæge ikke var bekendt med indholdet af dette brev, da det ikke var adresseret til ham.

Det er herefter nævnets opfattelse, at betingelserne for videregivelse af helbredsoplysninger i henhold til § 26, stk. 2, nr. 2, ikke var opfyldt.

Samlet finder nævnet herefter, at ledende overlæge ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin håndtering den 4. august 2003 af ægtefællens anmodning om aktindsigt i As journal.