Klage over læge A?s tilsidesættelse af sin tavshedspligt ved videregivelse af urigtige oplysninger til kommune X, og læge A?s afslag på en anmodning om aktindsigt. Klage over læge B?s ukorrekte behandling.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans håndtering af <****>s anmodning i marts 2003 om aktindsigt i sin journal, jf. lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at praktiserende læge A har videregivet oplysninger til Kommune X om <****> den 15. marts 2003, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. 26, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A i forbindelse med udfærdigelsen af helbredsattest af 15. marts 2003 til Kommune X vedrørende <****>, jf. lægelovens § 8, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> den 2. april og den 16. juni 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

blev i 1996 under indlæggelse på Sygehus (tidligere ) behandlet for en blodprop i venstre ben. Årsagen hertil blev aldrig fundet, men var i ½ år i antikoagulationsbehandling. I årene derefter udviklede tiltagende psykiske symptomer som træthed og tendens til depression.

I 2001 blev opereret med fjernelse af den nedre højre biskjoldbruskkirtel. Herefter blev s blodværdier normaliserede, men hendes øvrige symptomer bestod fortsat.

I 2002 blev tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra 1. januar 2001.

Praktiserende læge A var læge for i perioden fra den 1. maj 2001 til den 15. september 2003.

Den 15. marts 2003 udarbejdede læge A en såkaldt generel helbredsattest til Kommune X. Det blev blandt andet anført i helbredsattesten, at s ægtefælle boede i udlandet, samt at selv klarede alt husligt arbejde inklusive større indkøb.

I september 2003 skiftede til praktiserende læge B.

Den 2. april 2004 klagede over knuder i benene. Læge B havde ved en tidligere undersøgelse den 16. december 2003 opfattet tilsvarende symptomer som føleforstyrrelser og havde i den forbindelse henvist til undersøgelse hos en speciallæge i neurologi, som fandt, at der var tale om muskulære smerter.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge A i marts 2003 gav afslag på en anmodning om aktindsigt med den begrundelse, at lægen ikke var i besiddelse af de pågældende undersøgelsesresultater.

Det er herved anført, at lægen var i besiddelse af blod- og urinprøveresultater.

2. At læge A den 15. marts 2003 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om hende til Kommune X.

Det er herved anført, at oplysningerne vedrørte blod- og urinprøveresultater.

3. At læge A videregav urigtige oplysninger til Kommune X.

Det er herved anført, at lægen i forbindelse med udarbejdelse af en generel helbredsattest videregav urigtige oplysninger vedrørende hendes funktionsevne.

4. At praktiserende læge B den 2. april og den 16. juni 2004 ikke foretog en korrekt behandling af s ben.

Det er hertil anført, at den 2. april 2004 henvendte sig hos læge B på grund af knuder i benet, men lægen foretog ingen undersøgelse af benet på trods af, at knuderne var store og smertefulde. Det er videre anført, at blodprøveresultater viste, at en behandling var påkrævet. Den 16. juni 2004 henviste læge B hende til en kirurg uden en forudgående røntgenundersøgelse eller lignende.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 20, stk. 1, ved sin håndtering i marts 2003 af s anmodning om aktindsigt i sin journal.

Begrundelse

Ifølge s klageskrivelse anmodede hun i marts 2003 om aktindsigt i sin journal.

Ifølge læge As udtalelse til sagen har han ikke på noget tidspunkt modtaget en henvendelse fra vedrørende anmodning om aktindsigt.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge A om, hvorvidt anmodede om aktindsigt. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at i marts 2003 anmodede om aktindsigt i sin journal.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 1, ved sin videregivelse af oplysninger om den 15. marts 2003 til Kommune X.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en praktiserende læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En praktiserende læge kan dog i henhold til § 26, stk. 1. videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Nævnet kan videre oplyse, at en generel helbredsattest sædvanligvis udfærdiges i forbindelse med en pensionsansøgning. En sådan sag startes på patientens foranledning.

Det fremgår af praktiserende læge As udtalelse til sagen, at ansøgte Kommune X om forhøjelse af en tidligere tilkendt mellemste førtidspension. Kommunen anmodede i den anledning læge A om udfærdigelse af en generel helbredsattest (LÆ 145).

Det er nævnets opfattelse, at ved sin underskrift på ansøgningsblanketten til Kommune X vedrørende ansøgning om forhøjelse af pension gav samtykke til, at kommunen indhentede helbredsmæssige oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen.

Det fremgår af journalen af den 20. januar 2003, at bestilte tid hos læge A til udfærdigelse af attesten.

Det er derfor nævnets opfattelse, at det var usandsynligt, at ikke var bekendt med, at der skulle afgives oplysninger til kommunen.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge A kunne gå ud fra, at der forelå en gyldig tilladelse fra til, at læge A kunne videregive oplysninger om hende til Kommune X.

Det er nævnets opfattelse, at der i den af læge A til Kommune X fremsendte generelle helbredsattest ikke var oplysninger, der var irrelevante for behandlingen af pensionsansøgningssagen, og som derfor burde have været undtaget i forbindelse med fremsendelsen.

Patientklagenævnet finder således, at praktiserende læge A var berettiget til den 15. marts 2003 at videregive de pågældende oplysninger om til Kommune X.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 8, stk. 1, ved sin udfærdigelse af erklæringen af den 15. marts 2003 til Kommune X vedrørende .

Begrundelse

Der er klaget over, at der fremgik fejlagtige helbredsoplysninger vedrørende s funktionsevne i den af læge A udfærdiget helbredsattest af den 15. marts 2003.

Nævnet kan oplyse, at en generel helbredsattest udfærdiges på baggrund af en omfattende udspørgen og undersøgelse af patienten, der ifølge sagens natur er til stede i konsultationen i forbindelse hermed. De fleste læger afsætter i størrelsesordenen en time til selve konsultationen. Heri ligger, at der i forbindelse med udfærdigelsen foregår en omfattende dialog mellem læge og patient. En generel helbredsattest udfærdiges sædvanligvis i forbindelse med pensionsansøgning. Nævnet kan oplyse, at en sådan sag startes på patientens foranledning, hvor patienten giver kommunen samtykke til at indhente blandt andet helbredsmæssige oplysninger. Indholdet af attesten kan patienten få kendskab til ved forespørgsel, men der foreligger ikke formaliserede regler om, at patienten uopfordret skal orienteres om attestens ordlyd.

Det fremgår af læge As udtalelse til sagen, at selv har givet oplysning om, at hun passede husligt arbejde. læge A havde endvidere ved flere lejligheder iagttaget i det almindelige bybillede, og intet tydede på, at hun ikke var i stand til på egen hånd at gennemføre for eksempel indkøb. havde ligeledes ved flere lejligheder oplyst om, at hun foretog rejser til udlandet, hvor hun besøgte sin mand.
Det fremgår videre af læge As udtalelse, at han den 15. marts 2003 tilsyneladende ikke var helt opdateret med hensyn til, om s mand opholdt sig i Danmark. Punktet må anses at være uvæsentligt for den samlede bedømmelse, og som anført af læge A har kommunen formentlig ligget inde med den korrekte version.

På baggrund af det ovenstående har nævnet lagt til grund, at læge A på baggrund af sin samtale med og øvrige iagttagelser, har anført relevante helbredsoplysninger om hende i helbredsattesten af den 15. marts 2003.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 2. april og den 16. juni 2004 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. april 2004, at konsulterede læge B, idet hun angiveligt var bekymret for nogle knuder på det ene ben.

Det fremgår videre af journalen, at der få måneder inden konsultationen den 2. april 2004 var gennemført omfattende neurologisk undersøgelse samt ledsagende MR-scanning, netop på grund af gener i benet. Alle undersøgelser viste normale forhold.

Det fremgår ligeledes af journalen den 19. marts 2004, at en speciallæge i neurologi skønnede, at generne sandsynligvis var muskulært betingede. I lyset heraf fandt læge B ikke grundlag for yderligere undersøgelser desangående.

Det er nævnets opfattelse, at s helbredstilstand på dette punkt var velbelyst, og det var derfor relevant, at læge B den 2. april 2004 vurderede, at der ikke var grundlag for at foretage yderligere undersøgelser.

Det er noteret i journalen den 16. juni 2004, at var i konsultation hos læge B vedrørende en knude på ryggen. Ifølge journalen redegjorde læge B for, at det sandsynligvis drejede sig om en godartet fedtknude, og at denne kunne fjernes af en praktiserende speciallæge. ønskede en række supplerende undersøgelser, som læge B ikke fandt fagligt velbegrundede.

Nævnet kan oplyse, at en fedtknude af omtalte type (liporn) før eventuel fjernelse sædvanligvis ikke kræver indledende undersøgelser. Diagnosen er som regel enkel og det kirurgiske indgreb med få undtagelser ligeledes.

Det er derfor nævnets opfattelse, at det var korrekt, at læge B ikke tilbød yderligere undersøgelse, men tilbød hende en henvisning til en praktiserende speciallæge med henblik på fjernelse af knuden.

På denne baggrund finder nævnet, at læge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. april og den 16. juni 2004 i sin klinik.