Klager over at en praktiserende læge ikke foretog en tilstrækkelig behandling af et sår hos en insulinkrævende sukkersygepatient

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 21. januar til den 4. marts 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0761715

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2007

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 21. januar til den 4. marts 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


har i 40 år havde haft insulinkrævende sukkersyge.

I juni 2004 blev opereret i højre håndled for tryk på nerve (karpaltunnelsyndrom) på Sygehus X. Efterfølgende fik nedsat følesans i de tre yderste fingre på højre hånd.

Den 18. november 2004 fik en forbrænding på højre langfinger.

Den 19. januar 2005 kontaktede sin egen læge på grund af denne forbrænding, og hun fik tid hos læge den 21. januar 2005.

Ved konsultationen den 21. januar 2005 undersøgte læge og fandt et inficeret sår på højre langfinger gående op til mellemleddet. Lægen ordinerede antibiotikum (Penicillin) og sæbebade.

Ved telefonkonsultation den 17. februar 2005 med læge fortalte , at såret ikke var bedre, hvorfor blev set af lægen samme dag. Såret indeholdt dødt og nydannet væv, der blev bortskåret. Såret blev podet, og podningen viste gram negative stave.

Ved kontrol i lægens klinik den 18. og den 22. februar 2005 blev det konstateret af sygeplejersken, at såret var tiltagende pænere.

Den 20. februar 2005 henvendte sig på skadestuen, Sygehus Y, fordi hun var bekymret over den manglende heling af såret på højre langfinger. Undersøgelsen af s finger viste ingen tegn på byld. Der blev ordineret fortsat antibiotikum. blev henvist til opfølgning på ortopædkirurgisk ambulatorium, Sygehus Y. I øvrigt fandtes svampeinfektion i fingerneglen på højre langefinger, hvorfor der ordineredes tabletter (Conasol), som skulle indtages, til en ny negl var vokset ud. Der er i skadestuejournalen intet anført om, at egen læge skulle foretage stivkrampevaccination.

Ved undersøgelse den 4. marts 2005 hos en medhjælp i s konsultation skulle såret ifølge aftale med lægen ses an.

Den 8. marts 2005 ændrede læge den på skadestuen ordinerede behandling af neglesvamp.

Den 10. marts 2005 blev indlagt på Sygehus Z, ortopædkirurgisk afdeling, af en anden læge. Den 12. marts 2003 fik amputeret højre langefinger midt på den mellemste fingerknogle.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At læge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling af i perioden fra den 21. januar til den 9. marts 2005.

Det er herved anført, at den 18. november 2004 brændte sig på højre hånds langefinger. Hun fik herefter infektion i fingeren. Læge så herefter flere gange på s finger, som hun fik renset. havde fortsat betændelse i fingeren, men lægen ville ikke henvise hende til Sygehus Z, selvom hun er diabetiker. Lægen ville ligeledes ikke give stivkrampe vaccination og tilstrækkelig antibiotika. Det er endvidere anført, at sygeplejersken hos læge ikke anvendte sterile produkter ved rensning af såret på s finger. fik efterfølgende amputeret fingeren.

Nævnets afgørelse af klagen


Læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 21. januar til den 8. marts 2005 i sin klinik.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 19. januar 2005, at ved telefonkonsultation med en anden læge i Lægehuset oplyste, at hun for måneder siden havde brændt sig på højre hånds tredje finger. fik herefter tid til konsultation den 21. januar 2005.

Det fremgår videre af journalen den 21. januar 2005, at havde et betændt (inficeret) sår på højre hånds tredje finger med let rødme til andet yderste led. Læge ordinerede herefter behandling med Dicillin (penicillin med særlig virkning på hudbakterier) og sæbebade samt gav information. Ifølge læge s udtalelse informerede han om infektion, forværring og sårpleje. Efterfølgende oplyste , at hun ikke kunne synke kapslerne, hvorefter lægen ændrede den ordinerede Penicilin.

Det er nævnets opfattelse, at læge den 21. januar 2005 foretog en relevant behandling af . Det er videre nævnets opfattelse, at læge korrekt informerede om infektionstegn, forværring og sårpleje.

Det er noteret i journalen den 25. januar 2005, at ved en telefonkonsultation med en anden læge i Lægehuset fik information om sæbebade.

Det er videre noteret i journalen den 17. februar 2005, at oplyste, at hun alligevel var startet med Dicillin for fire dage siden, hvilket ikke havde hjulpet. Læge fandt, at såret nu fremstod med vævsdød (nekrose), hvorfor granulationsvæv blev bortskåret. blev herefter behandlet med Aquacel (sårrensende middel), og der blev aftalt kontrol dagen efter. Såret på fingeren blev ligeledes podet (bakterieprøve fra såret til dyrkning og resistens).

Det er nævnets opfattelse, at læge den 17. februar 2005 foretog en korrekt behandling af .

Det fremgår af journalen den 18. februar 2005, at blev tilset af en sygeplejerske fra s praksis som fandt, at såret var pænere end dagen før.

Det fremgår videre af journalen den 22. februar 2005, at igen blev tilset af en sygeplejerske fra s praksis som fandt, at såret var meget pænere, og at huden var tør.

Patientklagenævnet kan oplyse, at de almindelig gængse principper for skiftning af inficerede sår er jævnlig skiftning med sårrensende forbindsstoffer samt behandling med antibiotika efter dyrkning og resistensbestemmelse. De almindelig daglige sårskiftninger foretages, hvad enten det er på hospital eller i praksissektoren, ved sygeplejerske eller hjemmesygeplejerske med lægen som overordnet ansvarshavende.

Det fremgår af s klage, at sygeplejersken hos læge ikke anvendte sterile produkter ved rensningen af såret på hendes finger.

Det fremgår af s udtalelse til sagen, at den pågældende sygeplejerske, der rensede såret på s finger, er en meget kompetent sygeplejerske med 24 års erfaring, og at der til formålet er anvendt de korrekte produkter til rensning af såret på s finger.

Nævnet har lagt til grund, at det er læge s ansvar, at der i hans konsultation bliver anvendt sterile produkter blandt andet ved rensning af sår.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt sygeplejersken anvendte sterile produkter ved rensningen af s finger. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at der i s konsultation ikke blev anvendte sterile produkter ved rensningen af s finger den 18. og den 22. februar 2005.

Det fremgår videre af journalen den 4. marts 2005, at s sår efter aftale med læge først skulle undersøges på ny den følgende tirsdag.

Det fremgår af udskrivningsbrev den 20. februar 2005 fra skadestuen, Sygehus Y, at der ikke var ordineret stivkrampevaccination, men der beskrives sår med infektion, som var i relevant behandling med Dicillin og skiftning ved egen læge uden behov for åbning (incision for betændelse).

Det er noteret i journalen den 8. marts 2005, at havde fået ordineret Conasol (kapsler indeholdende svampemiddel) mod neglesvamp på Sygehus Y. Læge ændrede i den forbindelse ordinationen til Loceryl (medicinsk neglelak indeholdende svampemiddel).

Nævnet kan oplyse, at sår hos sukkersygepatienter kræver ekstra opmærksomhed på grund af nedsat sårhelingstendens.

Det er nævnets opfattelse ud fra ovenstående, at der i forløbet gik overordentlig lang tid fra forbrændingen skete i november 2004 til første lægekontakt den 21. januar 2005, hvor læge fortog en relevant behandling af . Først den 17. februar 2005 blev s sår atter undersøgt af læge , hvor dette var forværret. Det er således nævnets opfattelse, at det derfor havde været hensigtsmæssigt, om der var aftalt jævnlig sårkontrol enten i lægeprakis, sårambulatorium på sygehus eller ved hjemmesygeplejersken.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 21. januar til den 8. marts 2005 i sin klinik.