Klage over behandlingen i forløb efter hofteoperation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 27. november 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 24. til den 27. november 2005, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge B for hans journalføring af behandlingen af <****> den 27. november 2005 på Sygehus X, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af <****>s forældre den 27. november 2005 på Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

, som var multihandicappet, mentalt retarderet, uden sprog og 100 % plejekrævende, blev efter en undersøgelse tilbudt en hofteoperation på grund af tiltagende stramhed i muskulaturen med sammentrækninger af musklerne i begge hofter.

Den 24. november 2005 blev indlagt på Sygehus X med henblik på at få foretaget en hofteoperation. Selve operationen forløb ukompliceret.

Fra den 25. november til den 27. november 2005 var indlagt, og under det efterfølgende forløb blev hun tilset af forskellige læger og behandlet for morfinforgiftning og tegn på infektion.

Den 27. november 2005 fik pludselig under almindelig pleje og vending eksplosive opkastninger, som havnede i luftvejene. Plejepersonalet forsøgte at suge og ventilere , men da overlæge A ankom til afdelingen, var der stop for vejrtrækning og hjertefunktion. s pupiller var udvidede, og hun reagerede ikke for lys, hvorfor der ikke blev gjort forsøg på genoplivning.

Hospitalsobduktionen viste dobbeltsidig lungebetændelse i svær grad med 1 liter væske i lungehinden og opstemning af blod og væske i organerne.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus X den 27. november 2005.

Det er herved anført, at lægen ordinerede Oxycontin 20 mg x 2, og at behøvede modgift hertil. Det er anført, at lægen på samme tidspunkt ordinerede en ny omgang Oxycontin, 10 mg x 2.

Det er endvidere anført, at blev fejlmedicineret med morfinpræparatet Oxycontin, og at hun ikke fik relevant modgift mod morfin i form af præparatet Narcanti.

Det er videre anført, at klagerne undrer sig over mængden af morfindosis til i forhold til hendes smertetilstand, og at klagerne er af den opfattelse, at fik en morfinforgiftning, der medførte lungebetændelse.

2. At ikke fik lægeligt og medicinsk tilsyn den 27. november 2005 i tidsrummet fra kl. 13. til kl. 22.00.

Det er herved anført, at læge C havde anført i journalen den 27. november 2005, at der skulle bestilles et medicinsk tilsyn. Det er i den forbindelse anført, at der forefindes to side 4 i journalen, hvori der på den ene side 4 er skrevet, at der var tilsyn af kl. 22.00, og at det heraf fremgår, at der var normale leukocytter den 24. november 2005. På den første udgave af side 4 var der ikke tilsyn af før kl. 23.30.

3. At s forældre som nærmeste pårørende ikke fik information omkring s tilstand, herunder hvor kritisk hendes tilstand var.

Der er anført, at læge A ikke drøftede s situation og tilstand med s forældre. Det er videre anført, at alle læger fokuserede meget på, at var multihandicappet og plejekrævende, og at lægerne ud fra hendes præmorbide tilstand vurderede, at der ikke var grund til intensiv behandling. Det er anført, at nok var handicappet, men at hun ikke lå hen som en ”grøntsag”, og at hun havde en aktiv tilværelse.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af (kl. 13.00) den 27. november 2005 på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X.

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, der i øvrigt var involveret i behandlingen af i perioden fra den 24. til den 27. november 2005, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at der den 25. november 2005 blev foretaget en hofteoperation i fuld bedøvelse af overlæge D. Der blev foretaget en fjernelse af højre hoftes kugleled (Girdlestones operation) på grund af tiltagende stivhed og begyndende slidgigt hos . Operationen forløb uden komplikationer. skulle efter operationen lejres på ryggen, og hun kunne udskrives, når smertesituationen var under kontrol.

Ifølge journalen tilså læge E den 26. november 2005 kl. 11.00 på grund af, at hun havde smerter og ordinerede en øgning af præparatet Oxycontin (oxycodonhydrochlorid) til 2 x 20mg.

Den 27. november 2005 anførte reservelæge C i journalen, at var blevet sløvere igennem natten og var ukontaktbar til morgen, og han ordinerede injektion af Narcontin 0,8 mg på mistanke om morfinforgiftning, hvorpå vågnede op. Herefter ordineredes nedsættelse af Oxycontin til 2 x 10 mg.

Det fremgår af journalen den 27. november 2005 kl. 10.35, at der var kommet blodprøvesvar, og at de hvide blodlegemer (leukocytterne) lå på 0,4, mens de ved indlæggelsen havde været normale (normalområdet er mellem cirka 5,0 og 9,0). Reservelæge C ordinerede derfor medicinsk tilsyn.

I sin udtalelse har reservelæge C anført, at han som forvagt blev tilkaldt til , som var blevet dårlig. Ved gennemgang af journalen fandt han ud af, at dagen før var blevet sat op i Oxycontin på grund af smerte, og da hun ikke reagerede umiddelbart på tiltale eller smertestimuli, tolkede han situationen som overdosering af Oxycontin og gav derfor modgift med injektion af Narcanti 0,8 mg. vågnede op på dette og kunne kontaktes og virkede herefter i sin sædvanlige tilstand. Da hun stadig havde smerter, nøjedes han med at reducere Oxycontin til 10 mg x 2. Cirka 1 time senere blev han ringet op, og det blev fortalt, at der var kommet blodprøvesvar, som blandt andet viste et meget lavt antal hvide blodlegemer på 0,4. Han ordinerede på denne baggrund yderligere blodprøver samt tog telefonisk kontakt til medicinsk bagvagt med henblik på medicinsk tilsyn.

Kl. 11.30 blev der målt et lavt blodtryk på 58/34, ingen temperaturforhøjelse og dårlig iltmætning (saturation) på 0,66. var kølig perifert og blåfarvet på fingrene, ved stetoskopi fandtes overalt normal respiration, ingen dæmpning, ingen bilyde og maven var blød og uøm. Endvidere var forbindingen upåfaldende, og der blev ikke set tegn på blodprop i benene (Dyb Venøs Trombose, DVT). Overlæge A ordinerede på mistanke om morfinforgiftning igen Narcanti samt 1000 ml natriumclorid til hurtig indløb og 2 portioner blod.

Det er nævnets opfattelse, at lægerne reagerede relevant på de symptomer, som udviste, og som tydede på morfinforgiftning. Der blev behandlet med modgift og observeret en god klinisk effekt af denne behandling, og der blev foretaget en reducering af dosis af Oxycontin ved den fremtidige behandling. Det var endvidere relevant at ordinere medicinsk tilsyn, da leukocyttallet var under normalområdet.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at lægerne iværksatte flere undersøgelser og behandling med væske, blod og modgift og foretog en vurdering af gasforholdene i blodet, da forinden havde haft god effekt af behandlingen med modgift.

Det fremgår af journalen den 27. november 2005 kl. 13.00, at s blodtryk var uforandret lavt. Det fremgår endvidere af journalen, at reagerede på tiltale, og at det kliniske billede lignede sepsis (blodforgiftning med bakterier i blodbanen). Overlæge A journalførte desuden, at grundet s præmorbide tilstand var der ikke indikation for at overflytte hende til intensiv behandling på intensiv afdeling. Det er ligeledes journalført, at s forældre ønskede aktiv behandling af infektion og i tilfælde af, at der indtrådte hjertestop. Overlæge A ordinerede herefter injektion af præparatet Zinacef (antibiotika) 750 mg x 3 ind i venen.

Det er nævnets opfattelse, at det kliniske billede, som det er beskrevet, gav begrundet mistanke om såkaldt septisk chok, som er en livstruende tilstand, der kræver akut og intensiv behandling. I den konkrete situation var det s forældre, der grundet hendes mentale retardering var hendes værger, og de ønskede aktiv behandling af .

Det er nævnets opfattelse, at overlæge A burde have overflyttet umiddelbart til intensiv afdeling samt umiddelbart have iværksat intensiv antibiotisk behandling ind i venen.

Nævnet finder på baggrund af ovennævnte, at overlæge As behandling var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 27. november 2005 kl. 23.30, at overlæge A blev tilkaldt, da under pleje kastede op og fik en del af opkastet ned i luftvejene. Ifølge journalen fandt overlæge A med hjertestop og uden vejrtrækning, da han kom til sengeafdelingen. Det fremgår endvidere, at s pupiller var udvidede og uden reaktion på lys, og der blev derfor ikke gjort yderligere forsøg på genoplivning

Nævnet finder på baggrund af de foreliggende oplysninger om hjerte- og respirationsstop samt lysstive pupiller, at det må lægges til grund, at der var opstået så betydelig organskade på blandt andet hjernen, at dette ikke var foreneligt med mulighed for genoplivning, og at overlæge As beslutning om ikke at gøre yderligere forsøg på genoplivning var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder derfor, at de læger på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus X, der i øvrigt var involveret i behandlingen af i perioden fra den 24. til den 27. november 2005, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 for hans journalføring af sin behandling af den 27. november 2005.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at der findes to udgaver af side 4 i journalen, hvori der på den ene side 4 er skrevet, at der var tilsyn af kl. 22.00, og at det heraf fremgår, at der var normale leukocytter den 24. november 2005. Ifølge den første udgave af side 4 var der ikke tilsyn af før kl. 23.30.

Det fremgår af journalen den 27. november 2005, at der kl. 22.00 var medicinsk tilsyn af læge B, som fandt, at der formentlig var tale om blodforgiftning, selvom nu var uden temperaturforhøjelse. Det fremgår endvidere af journalnotatet, at der var truffet beslutning om, at ikke skulle behandles intensivt. Ved den objektive undersøgelse blev hun fundet vågen, varm og tør, uden anmærkninger vedrørende lunge og hjertestetoskopi, ligesom huden blev fundet normal. Læge B konkluderede, at der var tale om blodforgiftning og et lavt antal hvide blodlegemer, som kunne være udløst af infektionen, men også kunne være udløst medicinsk, og at det måtte forventes normaliseret i løbet af et par uger. Læge B forslog hæmatologisk kontrol den følgende dag og ordinerede injektion af Meronem (meropenem) 1g x 3 samt ophør med Cefuroxim samt vanlig medicin udover et stor portion blod og injektion af binyrebarkhormon (Solumedrol 40 mg x 2).

Det fremgår af udtalelse fra overlæge D, at der var et håndskrevet notat fra det medicinske tilsyn foretaget den 27. november 2005, som ikke var blevet skrevet ind i journalen, da familien fik en kopi. Ved en samtale den 22. december 2005 fik familien udleveret en kopi af den opdaterede journal.

Nævnet finder derfor, at læge B har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af sin behandling af den 27. november 2005.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin information af s forældre den 27. november 2005.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at s tilstand og behandling blev diskuteret med de pårørende den 27. november 2005. Det fremgår blandt andet af journalnotat kl. 13.00, at overlæge A havde drøftet situationen med s forældre.

Det fremgår endvidere af overlæge As udtalelse til sagen, at da s tilstand ifølge hans vurdering var uændret i løbet af aftenen, så han ingen grund til at opfordre de pårørende til at overnatte på hospitalet.

Det fremgår endvidere af journalen, at s død indtrådte pludseligt under den almindelige pleje, og at man i den situation ikke havde mulighed for at tilkalde de pårørende før efterfølgende, og at man valgte at tage kontakt til familien kl. 00.30 natten mellem den 27. og den 28. november 2005.

Det fremgår desuden af overlæge As udtalelse, at dødsfaldet kom uventet for ham, men at det i øvrigt var hans opfattelse, at familien var informeret om s alvorlige tilstand.

Nævnet kan oplyse, at det generelt er almindelig praksis at informere og som i denne sag med en svært handicappet patient at involvere de nærmeste pårørende, når tilstanden udvikler sig som i det konkrete tilfælde med mistanke om blodforgiftning (sepsis). I sådan tilfælde informeres almindeligvis om patientens aktuelle tilstand, at tilstanden kan være livstruende, samt om hvad den videre plan er.

Det er nævnets opfattelse, at s død indtrådte uventet og pludseligt, og at man derfor ikke havde mulighed for at informere de pårørende til , inden hun døde.

Nævnet finder derfor, at overlæge A har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af ´s forældre den 27. november 2005.