Klage over manglende opfølgning på røntgenundersøgelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A fra medicinsk afdeling, <****>, for hendes behandling af <****> i forbindelse med opfølgning på røntgenundersøgelse foretaget den 25. juni 2004, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 27. juni 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge C for hans udfærdigelse af procedure vedrørende opfølgning på undersøgelsesresultater på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 21. juni 2004 blev indlagt akut på medicinsk afdeling, , hvor det blev vurderet, at hun havde en urinvejsinfektion med feber. Der blev iværksat behandling med antibiotika samt ordineret diverse prøver.

Ved undersøgelse den 24. juni 2004 blev der fundet unormale forhold ved lytteundersøgelse af lungerne, hvorfor der blev bestilt en røntgenundersøgelse af brystkassen, som blev foretaget den 25. juni 2004.

Den 26. juni 2004 blev røntgenbillederne set af overlæge A, som vurderede, at de fundne forandringer ikke gav anledning til en ændret behandling.

Den 27. juni 2004 blev udskrevet af overlæge B.

Den 28. juni 2004 blev røntgenbillederne beskrevet af en radiolog, som anbefalede yderligere udredning med CT-scanning af brystkassen og maven. Røntgenbeskrivelsen blev samme dag fremsendt til medicinsk afdeling.

I august 2004 blev af den praktiserende læge sat i penicillinbehandling på grund af lungebetændelse. Hun blev efterfølgende henvist til røntgenundersøgelse af brystkassen, som blev foretaget den 17. september 2004 og viste et nytilkommet filtrat opadtil på højre side og betydelig fortætning centralt på højre side og med en skygge, som ved sammenfald af lungevæv, gående helt ud til siden.

Den 25. september 2004 blev igen indlagt på , hvor det ved fortsatte undersøgelser viste sig, at hun havde lungecancer med metastaser. Operativ behandling var ikke mulig, men kemoterapi blev iværksat.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At flere læger på røntgenbillederne overså tydelige tegn på lungekræft i højre lunge.

Det er herved anført, at en CT-scanning den 11. oktober 2004 viste en betydelig forværring af tilstanden.

Overlæge A fra medicinsk afdeling, , har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i forbindelse med opfølgning på røntgenundersøgelse foretaget den 25. juni 2004.

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. juni 2004 på medicinsk afdeling, .

Ledende overlæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin udfærdigelse af procedure vedrørende opfølgning på undersøgelsesresultater på medicinsk afdeling, . Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis der i proceduren blev stillet krav om, at den læge, der fik forelagt svaret til gennemsyn, signerede og daterede originalsvaret.

Begrundelse

Den 21. juni 2004 blev indlagt akut på medicinsk afdeling, , på mistanke om nyrebækkenbetændelse. Det fremgår af journalen, at hun havde tilkaldt vagtlægen, da hun pludselig følte en voldsom varme i kroppen samtidig med, at hun frøs og havde rysteture. Hun var desuden svimmel. Hun var den foregående dag sat i behandling for urinvejsinfektion.

Det fremgår videre af journalen, at det ved indlæggelsen blev vurderet, at det drejede sig om urinvejsinfektion med feber, og der blev ordineret diverse blodprøver og iværksat antibiotisk behandling. Det blev noteret i indlæggelsesjournalen, at angav let åndenød, som opstod under anfald af ryste- og fryseture, men at der ikke var åndenød ved undersøgelsen.

Ved undersøgelse den 22. juni 2004 herunder ved klinisk undersøgelse af hjerte og lunger blev der ifølge journalen ikke fundet noget abnormt. Den antibiotiske behandling blev intensiveret ligesom den medicinske behandling af s sukkersyge blev justeret.

Senere samme dag forelå der ifølge journalen svar på bloddyrkning, hvor man havde fundet tarmbakterier (E-coli), og den antibiotiske behandling blev justeret i overensstemmelse med dette (Gentamycin).

Ved undersøgelse den 24. juni 2004 blev det noteret i journalen, at havde anfaldsvis vejrtrækningsbesvær (dyspnø), og der blev ved den kliniske undersøgelse (stetoskopi) fundet en noget svækket vejrtrækningslyd nedadtil i venstre side, hvorfor der blev ordineret røntgenundersøgelse af brystkassen (thorax).

Fredag den 25. juni 2004 fik foretaget røntgenundersøgelsen, og den 26. juni 2004 blev røntgenbillederne set af overlæge A, som ifølge journalen vurderede, at der sammenlignet med tilsvarende røntgenbilleder optaget i august 2003 fortsat var strøgformede forandringer i højre lunge og forstørret hjerte.

Søndag den 27. juni 2004 blev ifølge journalen udskrevet af overlæge B. Hun var ved udskrivelsen afebril og velbefindende. Der blev ved udskrivelsen ikke planlagt kontrol eller opfølgning på behandlingen.

Mandag den 28. juni 2004 blev billederne fra den 25. juni 2004 beskrevet af en afdelingslæge fra radiologisk afdeling. Ifølge røntgenbeskrivelsen blev der fundet suspekte forandringer, som blev anbefalet udredt ved CT-scanning af brystkassen og maven. Resultatet af undersøgelsen blev ikke indført i journalen på medicinsk afdeling.

Det fremgår af udtalelse fra radiologisk afdeling, at røntgenbeskrivelsen den 28. juni 2004 blev skrevet ind og sendt i papirform til den henvisende afdeling.

Det fremgår af udtalelse fra en overlæge fra medicinsk afdeling, at skriftlige svar på røntgenundersøgelser, der fremkommer efter en patient er udskrevet, lægges sammen med en journal til en af afsnittets læger, fortrinsvis den læge, der har skrevet epikrise (lægebrev) eller som følger patienten i ambulatoriet. Det fremgår videre, at ingen svar arkiveres uden at være præsenteret for en læge.

I epikrise udfærdiget af overlæge A og dateret den 4. august 2004 vedrørende s indlæggelse i perioden fra den 21. til den 27. juni 2004 på medicinsk afdeling, , er der ingen bemærkninger om den foretagne røntgenundersøgelse.

Overlæge A har anført i brev af 25. oktober 2006, at hendes normale procedure er at skrive epikriser, så snart patienten planlægges udskrevet, hvorfor epikrisen sagtens kan være dikteret den 26. juni 2004. Det er desuden anført, at det ikke kan udelukkes, at det endelige røntgensvar ikke blev forelagt for en læge på afdelingen.

Nævnet finder, at overlæge A, medicinsk afdeling, , handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med opfølgning på røntgenundersøgelsen den 25. juni 2004, idet hun på trods af, at hun den 26. juni 2004 beskrev i journalen, at røntgenbilledet ikke var normalt, i forbindelse med sin udfærdigelse af epikrisen, undlod at sikre sig, at den skriftlige røntgenbeskrivelse blev fremskaffet og beskrevet, uanset hvornår hun dikterede epikrisen.

Nævnet finder videre, at overlæge B fra medicinsk afdeling, , ikke handlede under normen for almindelig faglig standard i forbindelse med opfølgning på røntgenundersøgelsen 25. juni 2004, idet den endelige røntgenbeskrivelse først forelå efter hans udskrivelse af , hvorfor han havde grund til at forvente, at den endelige beskrivelse i henhold til afdelingens procedure ville blive forelagt den læge, der skrev epikrisen.

Endelig finder nævnet, at medicinsk afdelings procedurer med hensyn til opfølgning på undersøgelsesresultater var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder imidlertid, at havde været hensigtsmæssigt, hvis der i proceduren blev stillet krav om, at den læge, der fik forelagt svaret til gennemsyn, signerede og daterede originalsvaret.