Klage over at praktiserende læge ikke foranledigede yderligere undersøgelser hos 43-årig kvinde med føleforstyrrelser i hoved og arm

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 29. september 2005 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

, der på daværende tidspunkt var 43 år, var kendt med klassisk migræne. Den 26. september 2005 henvendte hun sig til læge , idet hun to dage tidligere havde haft forbigående tilfælde af føleforstyrrelser i venstre kind og venstre arm. Hun oplyste i forbindelse med undersøgelsen, at det ikke drejede sig om migræne. Læge fandt ikke noget unormalt ved undersøgelsen af hende og ordinerede herefter blodprøver.

Den 29. september 2005 fik af læge oplyst, at blodprøverne ikke viste noget unormalt, og ved samme lejlighed fik hun ordineret Magnyl.

Den 10. november 2005 henvendte sig igen til læge . Hun havde nogle dage forinden været ude for et biluheld, hvorefter hun fik voldsomme smerter i nakke og skuldre, men var dog i bedring.

Den 23. december 2005 var i konsultation hos en anden praktiserende læge på grund af føleforstyrrelser, og det blev aftalt, at hun skulle undersøges nærmere af en speciallæge.

Den 1. januar 2006 blev imidlertid akut indlagt på sygehuset, hvor man konstaterede, at hun havde en blodprop i hjernen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev indlagt til nærmere undersøgelse.

Det er herved anført, at henvendte sig til læge på grund af følelsesløshed i venstre side af kroppen, hvorefter hun fik foretaget tests og fik taget blodprøver. Det er videre anført, at blodprøverne ikke viste noget, og hun fik herefter udleveret recept på hjertemagnyl. Den 2. januar 2006 blev hun indlagt med en blodprop i hjernen. Hun mener derfor, at hun burde være indlagt til nærmere undersøgelse, da hun tidligere konsulterede lægen.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. september 2005 ved en telefonkonsultation, jf. lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at var 43 år gammel, at hun var overvægtig, at hun røg, og at hun brugte p-piller. Det fremgår videre, at hun led af migræne, som altid sad i højre side.

Det fremgår af journalen den 26. september 2005, at henvendte sig til læge . Hun følte sig stresset, dels hjemme, dels på arbejde. Da hun 2 dage tidligere havde været på indkøb, havde hun pludselig følt en snurrende fornemmelse i venstre kind og ud i venstre arm, specielt ud i 3. og 4. finger. Det fremgår videre, at hun led af migræne, men at symptomerne ikke var starten på et migræneanfald. Hun havde ingen skader på kraniet, ingen feber eller flåtbid. Ved den objektive undersøgelse fandt læge ikke tegn på ansigtslammelser eller styringsbesvær (koordinationsforstyrrelser) af armene, ligesom blodtrykket var acceptabelt. Han ordinerede herefter blodprøver.

Det er nævnets opfattelse, at s symptomer ved konsultationen den 26. september 2005 ikke i sig selv nødvendigvis var alarmerende. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at hendes symptomer ikke blot kunne tolkes som stressudløst, idet hun var 43 år gammel, kvinde, overvægtig, ryger og p-pillebruger samt tidvist havde migræne, som altid forekom i højre side (med fokalpræg).

Det er dog opfattelse, at læge foretog en relevant objektiv undersøgelse af , idet der ikke var tegn på lammelser eller besvær med at styre armene, og idet hendes blodtryk var acceptabelt.

Ifølge journalen den 29. september 2005 fik ved en telefonkonsultation forklaret, at blodprøverne ikke viste noget unormalt. Læge ordinerede derefter behandling med Magnyl i 14 dage.

Nævnet kan oplyse, at Magnyl indeholder acetylsalicylsyre, der anvendes som blodfortyndende middel med henblik på at forebygge blodpropper.

Det er herefter nævnets opfattelse, at ordinationen af Magnyl kun gav mening, såfremt der var mistanke om, at s symptomer var udløst af kredsløbsforhold i hjernen. Ved en 43-årig kvinde bør dette uden unødig forsinkelse medføre relevante undersøgelser.

Det er derfor nævnets opfattelse, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han ikke foranledigede yderligere undersøgelser.

Nævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. september 2005 ved en telefonkonsultation.