Klage over manglende diagnosticering af snoet sædstreng (testis torsio)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge A, urologisk afdeling, for hendes behandling af <****> den 15. december 2004 i skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i urologi B, urologisk afdeling, for hans behandling af <****> den 15. december 2004 i skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 18. december 2004 i Lægevagten, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge D, for hans behandling af <****> den 19. december 2004 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge E for hans behandling af <****> den 20. december 2004 på urologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

var kendt på urologisk afdeling, , da han i starten af 2000 og igen i oktober 2000 var blevet behandlet på grund af smerter i venstre side af pungen.

Den 15. december 2004 henvendte sig på skadestuen, på grund af akut opståede smerter i venstre side af pungen. Han blev undersøgt kl. 12.40 af reservelæge A.

Samme dag kl. 16.49 blev undersøgt hos Lægevagten, hvor vagtlægen henviste til skadestuen med diagnosen snoet sædstreng.

På skadestuen blev samme dag kl. 17.35 undersøgt af reservelæge A og af bagvagten, speciallæge B.

Den 18. december 2004 kl. 17.23 blev undersøgt af vagtlæge C, som foretog en undersøgelse af ham.
Da smerterne varede ved, blev den 19. december 2004 undersøgt på urologisk afdeling, af 1. reservelæge D, hvorefter behandlingen med antibiotika og smertestillende fortsatte.

Den 20. december 2004 kl. 23.44 blev igen undersøgt hos Lægevagten, hvor det blev noteret, at der var forværring trods relevant behandling, og han blev henvist til urologisk afdeling.

På urologisk afdeling blev samme nat undersøgt af læge E, som fandt, at venstre testikel var let forstørret, den var normalt lejret, ikke oprykket. Der var distinkt ømhed over venstre bitestikel. Reservelæge E kontaktede røntgenbagvagten kl. 01.30 med henblik på akut ultralydsundersøgelse, men fik at vide, at der ikke kunne tilbydes en akut undersøgelse den nat.

Der blev i stedet foretaget en ultralydsscanning af testiklerne den 21. december 2004, som viste, at venstre testikel var uden blod gennemstrømning. blev indlagt og opereret samme dag kl. 14.00, og det viste sig, at sædstrengen var snoet med to rotationer, og den overlæge, som var til stede ved operationen, vurderede, at testiklen var gået til grunde, og den blev bortopereret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling på den 15., 19. og 20. december 2004.

Det er herved anført, at den 15. december 2004 vågnede med stærke smerter i venstre testikel, og at han derfor tog på skadestuen. blev undersøgt og informeret om mulige diagnoser, herunder testis torsio, men det blev ikke fundet nødvendigt at foretage en ultralydsscanning. blev herefter sendt hjem med smertestillende piller og antibiotika. Det er anført, at smerterne tiltog allerede samme dag, og var flere gange hen over de næste 5 dage i kontakt med . fik flere gange at vide, at han blot skulle lade den smertestillende medicin virke. Det er yderligere anført, at blev scannet den 21. december 2004, og at det endte med, at hans venstre testikel blev fjernet på grund af testis torsio. Det er endelig anført, at hvis havde modtaget en anden behandling tidligere i forløbet, kunne hans testikel have været reddet.

2. At ikke modtog en korrekt behandling hos vagtlægen den 18. december 2004.

Det er herved anført, at blev henvist til skadestuen ved den første kontakt med lægevagten. Ved den anden kontakt den 18. december 2004 blev han undersøgt, men den undersøgende vagtlæge udelukkede testis torsio som årsag til hans smerter. Ved den tredje kontakt med lægevagten, blev igen henvist til skadestuen. Det er anført, at dersom s symptomer og stærke smerter var blevet taget alvorligt på et tidligere tidspunkt, kunne hans testikel have været reddet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge A, urologisk afdeling, har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. december 2004 i skadestuen, .

Speciallæge B, urologisk afdeling, har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. december 2004 i skadestuen, .

1. reservelæge D har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. december 2004 på urologisk afdeling, .

Reservelæge E har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. december 2004 på urologisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 15. december 2004, at i starten af 2000 blev behandlet med antibiotika på grund af smerter i venstre side af pungen. Da han fortsat havde gener derfra, blev han den 9. oktober 2000 undersøgt på urologisk afdeling, hvor bitestiklen (epididymis) blev fundet let fortykket, og der var let væskeansamling. Der blev foretaget undersøgelser for betændelse, som dog alle var normale.

Ifølge journalen den 15. december 2004 kl. 12.40 henvendte sig i skadestuen, , på grund af akut opståede smerter i venstre side af pungen (scrotum), og han blev undersøgt af reservelæge A. Af journalen fremgår det, at siden 1994 af og til havde haft smerter i pungen, hvilket han havde taget smertestillende medicin for. Der havde ikke været temperaturforhøjelse eller flåd fra urinrøret. Undersøgelsen viste udtalt forstørrelse af bitestiklen (epididymis), som var øm, spændt og hård. Der kunne føles kirtler, som ikke var ømme, i begge lysker. Der blev podet, og blev behandlet med antibiotika, Vibradox og smertestillende medicin. Der blev aftalt kontrol til 14 dage senere.

Den 15. december 2004 kl. 16.49 blev undersøgt hos Lægevagten. Af lægevagtsnotatet fremgår, at vagtlægen henviste til skadestuen med diagnosen snoet sædstreng (torsio testis).

På skadestuen blev kl. 17.35 undersøgt af reservelæge A og bagvagten, speciallæge B. Af journalen og udtalelse fra læge B fremgår det, at torsio testis blev nøje overvejet, men lejringen af testiklerne og sædstrengen blev vurderet som normal, og yderligere undersøgelser, herunder operativ eksploration, blev ikke fundet påkrævet.

Den 19. december 2004 henvendte sig ifølge journalen på urologisk afdeling, da han på grund af fortsatte smerter ønskede en ny vurdering. Han blev undersøgt af 1. reservelæge D. Undersøgelsen viste ifølge journalen, at venstre testikel var normalt placeret, let hævet, men blød i konsistens. Bitestiklen føltes tydelig hævet og øm med lette betændelsestegn over venstre del af pungen. Behandlingen med antibiotika og smertestillende fortsatte, og 1. reservelæge D anbefalede desuden, at som supplerende smertestillende tog Pamol og Ibuprofen.

Det fremgår endvidere af journalen, at 1. reservelæge D informerede om, at ømheden og hævelsen kunne stå på i uger. Såfremt der kom tiltagende rødme, hævelse eller feber, måtte søge egen læge med henblik på mistanke om kompliceret bylddannelse (abscesdannelse).

Det fremgår af journalen den 20. december kl. 23.44, at blev undersøgt hos Lægevagten, som noterede, at der var forværring trods relevant behandling og henviste til modtagelsen, urologisk afdeling.

På urologisk afdeling blev samme nat ifølge journalen undersøgt af reservelæge E, som fandt, at venstre testikel var let forstørret, normalt lejret og ikke oprykket. Der var distinkt ømhed over venstre bitestikel. Reservelæge E kontaktede røntgenbagvagten kl. 01.30 med henblik på akut ultralydsundersøgelse.

Af læge Es udtalelse til sagen fremgår, at røntgenafdelingen på baggrund af s sygehistorie på fem dage prioriterede undersøgelse af ham efter andre mere akutte opståede tilstande, og undersøgelse med henblik på ultralydsscanning blev aftalt til kl. 9 den 21. december 2004.

Ultralydsscanning af testiklerne den 21. december 2004 viste ifølge journalen blandt andet, at venstre testikel var uden blodgennemstrømning (flow). blev indlagt, og operation blev aftalt. Operationen blev foretaget kl. 14.00 samme dag, og det viste sig, at sædstrengen var snoet med to rotationer, og den overlæge, som var til stede ved operationen, vurderede, at testiklen var gået til grunde, og den blev bortopereret.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at der i denne sag er tale om en patient, der på tidspunktet for sin sygdom havde en alder, hvor der typisk er risiko for snoning af sædstreng og blodkar til testiklen (torsio testis). Under forløbet havde han akut og tiltagende smertegennembrud og manglende effekt af den antibiotika, der blev ordineret i stigende styrke.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at blev henvist fra lægevagten på mistanke om torsio testis, men på trods af dette og den for diagnosen typiske sygehistorie, mente alle de involverede læger fra urologisk afdeling ud fra den objektive undersøgelse af kunne udelukke denne diagnose.

Det er desuden nævnets opfattelse, at de objektive fund ved torsio testis er usikre og ofte sammenfaldende med fund ved bitestikelbetændelse. Specielt er vurdering af testiklens lejring særdeles usikker, og den traditionelt angivne tværlejring er ofte ikke påviselig. Diagnosen hviler derfor hovedsageligt på sygehistorien.

Nævnet finder derfor, at reservelæge A og speciallæge B, urologisk afdeling, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 15. december 2004 på , idet de allerede ved de første kontakter med burde have foretaget yderligere undersøgelser for at udelukke, at der i det konkrete tilfælde var tale om torsio testis ved enten at foretage ultralydsundersøgelse og Doppler-flow undersøgelse eller ved at have observeret ham tæt klinisk under en indlæggelse eller burde have foranlediget, at der blev foretaget et undersøgende (eksplorativt) indgreb med henblik på at fastslå diagnosen med sikkerhed. Nævnet har herved lagt vægt på, at der opstår uoprettelig skade på vævet i testiklen allerede efter seks timer.

Nævnet finder desuden, at 1. reservelæge D handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 19. december 2004 på urologisk afdeling, , ved at sende hjem uden at foretage anden undersøgelse end en almindelig, manuel, objektiv undersøgelse og afvente effekten af den antibiotiske behandling. Nævnet her herved lagt vægt på, at en ultralydsundersøgelse eller en operation på dette tidspunkt kunne have fastslået årsagen til s smerter og desuden have sparet ham for yderligere 1-2 døgn med disse smerter.

Nævnet finder endvidere, at reservelæge E handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 20. december 2004 på urologisk afdeling, , ved ikke at have foretaget en eksplorativ operation for at få en sikker diagnose og i tilfælde af torsion reetablere blodforsyningen ved at ophæve snoningen (detorkvering), da der ikke var mulighed for øjeblikkeligt at få foretaget en ultralydsundersøgelse. Nævnet finder desuden, at reservelæge E kunne have bedt sin bagvagt om at kontakte røntgenafdelingen med henblik på at få udført den ønskede ultralydsscanning akut, idet det er den kliniske afdeling, som afgør indikationen og ikke røntgenafdelingen.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. december 2004 i Lægevagten.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 18. december 2004, at konsulterede læge C i Lægevagten på grund af smerter i venstre side af pungen, og smerterne havde da stået på gennem tre dage.

Der var ved første konsultation i lægevagten den 15. december 2004 blevet henvist videre til skadestuen på grund af mistanke om akut afklemning af blodtilførslen til testiklen (torsio testis). På skadestuen var mistanken imidlertid blevet afkræftet, og blev sat i antibiotisk og smertestillende behandling på mistanke om infektion i bitestiklen.

Ifølge journalen ordinerede læge C antibiotika Ciproxin og det stærkere smertestillende præparat Dolol og informerede om at søge læge, hvis der ikke var bedring efter ét døgn.

Ifølge læge Cs udtalelse blev der foretaget en meget grundig klinisk undersøgelse, hvorved der blev fundet holdepunkter for infektion af bitestiklen, hvorefter læge C ordinerede stærkere smertestillende og fortsat antibiotisk behandling.

Det er nævnets opfattelse, at det hos yngre mænd er særdeles vanskeligt ved klinisk undersøgelse at afgøre, om en smertefuld tilstand i pungen skyldes en bitestikelbetændelse eller en truende testistorsion, som ubehandlet kan medføre tab af testiklen.

Nævnet finder derfor, at læge C handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at stole på sin kliniske undersøgelse alene, da sygehistorien gav anledning til mistanke om testistorsion, og smerterne var vedvarende og ikke viste tegn til at forsvinde på antibiotisk behandling.