Klage over at vagtlæger overså hjertesygdom

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 1. juli 2006 i vagtlægeklinikken på Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 2. juli 2006 ved et hjemmebesøg, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge C for hans behandling af <****> den 3. juli 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 1. juli 2006 blev undersøgt af vagtlæge A på grund af smerter i begge arme. Vagtlæge A fandt efter en undersøgelse, at der var tale om kronisk bronkitis og gav råd herom.

Dagen efter blev undersøgt i eget hjem af vagtlæge B, som efter en undersøgelse fandt, at der var tale om et uklart sygdomsbillede, men at der ikke var mistanke om hjerte-lungelidelse.

Den følgende dag - den 3. juli 2006 – blev undersøgt af egen læge C. Der er ikke enighed parterne i mellem om hændelsesforløbet denne dag. Efter undersøgelsen rekvirerede lægen en ambulance med henblik på indlæggelse på Sygehus Y på grund af mistanke om blodprop.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At vagtlægen den 1. juli 2006 på Sygehus X ikke undersøgte tilstrækkeligt, idet vedkommende ikke opdagede, at der var problemer med hans hjerte.

2. At vagtlægen den 2. juli 2006 ved et hjemmebesøg ikke undersøgte tilstrækkeligt, idet vedkommende ikke opdagede, at der var problemer med hans hjerte.

3. at egen læge C den 3. juli 2006 ikke gav en korrekt behandling, idet han ikke på baggrund af de oplysninger, som gav til hans klinikdame, fandt grundlag for at undersøge straks.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. juli 2006 i vagtlægeklinikken på Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlægejournalen, at den 1. juni 2006 kl. 15.41 telefonisk kontaktede vagtlægen med oplysninger om, at han sidste søndag fik trykken i brystet og i begge arme, samt oplyste at det mest var, når han gik med hunden.

Det fremgår videre af vagtlægejournalen, at han samme dag kl. 16.31 blev undersøgt af vagtlæge A i vagtlægekonsulationen. oplyste, at der havde været trykken i højre arm for seks dage siden samt dagen før, hvor der havde været smerter i begge arme ved 2 tilfælde, disse tilfælde af ca. 20 minutters varighed. oplyste, at han ikke tog medicin eller havde kendte sygdomme, samt at han gik til hyppigt lægecheck. fandtes upåvirket, og ved hjerte- og lungestetoskopi fandtes intet abnormt. Vagtlæge A tolkede tilstanden som kronisk bronkitis og tilrådede rigeligt at drikke samt tabletter Panodil.

Det fremgår af vagtlæge A udtalelse til sagen, at han oplyste om at han kunne henvende sig ved forværring eller ved nye symptomer.

Nævnet kan oplyses, at trykken eller smerter i brystet, der stråler ud i armene og åndenød kan være tegn på hjertekrampe eller blodprop i hjertet. Selv om patienten på undersøgelsestidspunktet er upåvirket med normalt stetoskopi over hjerte og lunger vil dette – efter nævnets opfattelse - ikke udelukke muligheden for alvorlig, livstruende hjertesygdom. Nyopstået, tiltagende eller langvarige tilfælde af hjertekrampe vil være tegn på ustabil hjertekrampe (angina pectoris). Både ustabil hjertekrampe og blodprop i hjertet er alvorlige livstruende hjertesygdomme. Det er nævnets opfattelse, at en sådan patient akut bør indlægges på sygehuset alene på grundlag af anamnesen (sygehistorien).

Nævnet finder på denne baggrund at vagtlæge A behandlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han ikke indlagde akut på mistanke om hjertesygdom på baggrund af sygehistorien.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 2. juli 2006 ved et hjemmebesøg.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlæge journalen fra den 2. juli 2006, at telefonisk kontaktede vagtlægen kl. 8.26 med oplysning om, at der var noget galt med vejrtrækningen, og at der var smerter ud i armene. På denne baggrund foretog vagtlæge B et hjemmebesøg hos samme dag kl. 9.32. Det blev noteret af vagtlægen, at der var fortsatte muskulære symptomer fra brystkassen og i begge arme. fandtes af vagtlæge B uden nakke-rygstivhed eller feber. Ved hjerte-lungestetoskopi fandtes intet abnormt, og maven var blød og uøm. Der var ingen hævelse eller tegn til blodpropper i benene. Vagtlæge B konkluderede, at det drejede sig om et uklart sygdomsbillede, men at der ikke var mistanke om hjerte-lungelidelse, og blev tilrådet forsøgsvis Ibuprofen og Panodil samt kontakt til egen læge den følgende dag med henblik på undersøgelse af blodprøver.

Nævnet finder på denne baggrund at vagtlæge B behandlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet han ikke indlagde akut på mistanke om hjertesygdom på baggrund af sygehistorien.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Praktiserende læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. juli 2006 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af praktiserende læges journal fra den 3. juli 2006, at havde en konsultation hos egen læge C. oplyste, at han 3 dage før havde båret en tung genstand og i forbindelse hermed kom der smerter i brystmuskulaturen. Det er endvidere noteret i journalen, at nu var svimmel og havde hjertebanken. Blodtrykket blev målt til 110/60. Der var hurtig og uregelmæssig puls. Det fremgår videre af journalen, at lægen ringede 112, og at der blev taget et skut EKG, som gav svær mistanke om blodprop. Læge C konfererede med en læge på Sygehus Y, som oplyste, at der var tale om et akut infarkt som var tilgængelig for en såkaldt stentbehandling.

Der er modstridende oplysninger fra og læge C om forløbet af formiddagen indtil ambulancen ankom. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at forløbet var anderledes end som anført i journalen af læge C.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet ikke grundlag for at antage at læge C behandlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 3. juli 2006.