Klage over manglende akut MR-scanning samt manglende undersøgelse og behandling hos neurolog og kiropraktor

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere kiropraktor A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 5. til 25. maj 2004 i sin klinik, jf. kiropraktorlovens § 8.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i neurologi B for hans behandling af <****> den 1. juni 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hans behandling af <****> den 4. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge C for hans behandling af <****> den 6. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge D for hans behandling af <****> den 7. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

I marts måned 2004 fik nakkesmerter med udstråling til begge arme og
hænder, hvor hun havde en sovende fornemmelse. I løbet af april og maj måned 2004 fik endvidere føleforstyrrelser i benene.

Den 5. maj 2004 var til konsultation hos kiropraktor A, som hun havde gået hos siden 1998. Kiropraktor A fandt det på grund af s voldsomme smerter ikke muligt at foretage en detaljeret neurologisk undersøgelse og afstod fra behandling af , men henviste hende til egen læge. kom efterfølgende fire gange til behandling hos kiropraktor A.

Den 1. juni 2004 var til undersøgelse hos speciallæge i neurologi B, som henviste hende til MR-scanning af hjerne og rygmarv. Det mulige undersøgelsestidspunkt på Sygehus Y var den 25. juni 2004.

Den 3. juni 2004 fandt egen læge, at havde tiltagende gang- og føleforstyrrelser og problemer med at styre vandladning og afføring, hvorfor den 4. juni 2004 blev indlagt til undersøgelse på neurologisk afdeling, Sygehus X. Hun blev her set af blandt andre afdelingslæge C og overlæge D.

En MR-scanning, der blev gennemført den 9. juni 2004, viste, at havde en stor diskusprolaps mellem 6. og 7. halshvirvel med tryk på rygmarven, ligesom der fandtes en mindre prolaps mellem 5. og 6. halshvirvel. blev derfor samme dag overflyttet til neurokirurgisk afdeling, Sygehus Z, hvor hun den 10. juni 2004 blev opereret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At der ved s indlæggelse den 4. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X, ikke blev ordineret en akut MR-scanning af hende.

Det er herved anført, at en hurtig indsats ville have mindsket s handicaps.

2. At kiropraktor A i perioden marts-april 2003 og i perioden fra den 5. til den 25. maj 2004 ikke foretog korrekt undersøgelse og behandling af .

Det er herved anført, at kiropraktoren fejlvurderede og bagatelliserede s symptomer. Det er endvidere anført, at kiropraktoren fejldiagnosticerede , idet hun ikke opdagede, at havde diskusprolapser i nakken. Det er anført, at prolapserne havde været der i årevis. Endelig er det anført, at kiropraktoren fejlbehandlede samt udførte kontraindiceret behandling.

3. At speciallæge i neurologi B den 1. juni 2004 ikke foretog tilstrækkelig undersøgelse af .

Det er herved anført, at speciallægens undersøgelse af s fysiske symptomer var mangelfuld. Det er endvidere anført, at havde åbenlyse lammelser, men at speciallægen på trods heraf ikke spurgte tilstrækkeligt ind til hendes symptomer. Endelig er det anført, at speciallægen overså, at havde livstruende diskusprolapser.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 4. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X.

Afdelingslæge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X, men det havde været hensigtsmæssigt, om han havde sørget for, at der blev planlagt en MR-scanning den 8. juni 2004.

Overlæge D har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 7. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X, men det havde været hensigtsmæssigt, om han havde sørget for, at der blev planlagt en MR-scanning den 8. juni 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 4. juni 2004, at blev indlagt på neurologisk afdeling. Det fremgår endvidere af journalen, at s symptomer var debuteret i marts 2004 med smerter mellem skulderbladene trækkende op i nakken (cervikalt), føleforstyrrelser i begge arme og fra april 2004 føleforstyrrelser i højre ben og derefter i venstre ben. Gennem de foregående otte dage havde hun desuden haft vandladningsforstyrrelser, idet det fremgår af journalen, at hun angiveligt bemærkede vandladningstrang for sent, og når hun skulle lade vandet, løb det hele på en gang. Desuden havde vanskeligt ved at holde på tarmluft (flatus inkontinens).

Ved den kliniske undersøgelse fandt afdelingslæge C let kraftnedsættelse af både arme og ben. På armene kunne reflekserne i albuebøjningerne ikke fremkaldes (bicepsrefleks), mens to andre dybe reflekser på armene var til stede, men de var svage. Fingerknipsereflekserne var til stede på begge hænder (Hoffmanns refleks). På benene blev der fundet livlige reflekser, og på begge fødder var der afvigende fodsålsreflekser (plantarekstensivt response bilateralt).

Det er nævnets opfattelse, at et sygdomsbillede, som det beskrevne, bør vække klar mistanke om fremadskridende rumopfyldende proces i rygmarvens halsdel, hvilket det også blev tolket som på indlæggelsesdagen af afdelingslæge C.

Nævnet finder, at afdelingslæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse af den 4. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X.

Det fremgår af journalen den 4. juni 2004, at afdelingslæge C tog kontakt til den billeddiagnostiske afdeling med henblik på foretagelse af en MR-scanning af den øvre del af rygmarven (medulla spinalis). Billeddiagnostisk afdeling kunne ifølge journalen ikke umiddelbart oplyse tidspunkt for undersøgelsen, men bad om, at der blev fremsendt henvisning til afdelingen.

Det fremgår endvidere af afdelingslæge C’s udtalelse af den 30. marts 2007, at den telefoniske kontakt med MR-afdelingen på indlæggelsesdagen den 4. juni 2004 blev foretaget med henblik på, at undersøgelsen af skulle foretages subakut eller fremskyndes.

Nævnet finder, at afdelingslæge C handlede relevant ved at tage kontakt til billeddiagnostisk afdeling med henblik på at få foretaget en MR-scanning.

Nævnet finder endvidere, at da s sygdom var udviklet over måneder, og da der ikke forelå symptomer, der indicerede akut operation, var det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at MR-scanningen ikke blev udført akut, men den kunne udføres som en subakut undersøgelse, det vil sige i løbet af 1– 2 døgn.

Det fremgår af journalen den 4. og 8. juni 2004, at der blev fremsendt henvisning til billeddiagnostisk afdeling med anmodning om en MR-scanning. På begge henvisninger er det anført, at undersøgelsen ikke ønskedes foretaget akut. Det fremgår endvidere af billeddiagnostisk afdelings notater, at på baggrund af henvisning fra neurologisk afdeling blev visiteret til undersøgelse den 29. juni 2004.

Det fremgår af journalen, at MR-scanningen blev gennemført den 9. juni 2004.

Afdelingslæge C har i forbindelse med behandling af sagen oplyst overfor Patientklagenævnet, at den 6. juni 2004 var en søndag, og at MR-scanneren er ude af drift både lørdag og søndag på Sygehus X, og at det derfor ikke er mulighed for at foretage MR-scanninger i weekenden eller kontakte en overlæge, der har med MR-scanninger at gøre.

Det er nævnets opfattelse, at blev scannet tre hverdage efter sin indlæggelse, der varede hen over weekenden den 5. og 6. juni 2004.

Nævnet finder på denne baggrund, at da var under observation under indlæggelsen, må det anses for at være inden for normen for almindelig anerkendt faglig standard, at scanningen blev foretaget den 9. juni 2004, men nævnet finder samtidig, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge C og overlæge D henholdsvis den 6. eller den 7. juni 2004 havde planlagt en MR-scanning, da scanningen, da den blev udført den 9. juni 2004, måtte udføres som en akut scanning.

Nævnet finder derfor, at afdelingslæge C og overlæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 6. og den 7. juni 2004 på neurologisk afdeling, Sygehus X, men det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge C og overlæge D henholdsvis den 6. eller den 7. juni 2004 havde planlagt en MR-scanning, da scanningen, da den blev udført den 9. juni 2004, måtte udføres som en akut scanning.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Kiropraktor A har overtrådt lov om kiropraktorer § 8 ved sin behandling af i perioden fra den 5. til 25. maj 2004 i sin klinik.

Begrundelse

Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at der er klaget over en periode fra marts til april 2003.

Det fremgår af kiropraktor As udtalelse til sagen, at der ikke var kontakt mellem hende og fra den 20. marts 2002 og til den 5. maj 2004, og ifølge journalen har der ikke været nogen konsultationer i den nævnte periode.
Der er ved afgørelsen af dette klagepunkt derfor kun taget stilling til perioden fra den 5. til den 25. maj 2004.

Ifølge journalen den 5. maj 2004 fra konsultationen hos kiropraktor A blev det ved den objektive undersøgelse fundet, at s hoved blev holdt let fremad på grund af nedsat bagoverbøjning, ingen smerteforværring ved tryk (kompression) eller træk (traktion) på langs (axial), ophør af traktion udløste smerter imellem skulderbladene (interscapulært).

Det er nævnets opfattelse, at en egentlig systematisk objektiv undersøgelse som minimum bør bestå af en neurologisk undersøgelse af reflekser, muskelstyrke og følesans, og ortopædiske prøver af nakke-, skulder- og armregionen.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at manglende undersøgelse gør det umuligt at foretage en samlet klinisk vurdering af patienten og herved stille en diagnose. Der ses ikke i kiropraktor As journal nogen diagnose eller arbejdsdiagnose.

Nævnet finder på den baggrund, at kiropraktor A ikke lavede en fyldestgørende objektiv undersøgelse af ved konsultationen den 5. maj 2004.

Det fremgår af kiropraktor As udtalelse til sagen, at hun ved de sidste fire konsultationer, henholdsvis den 10., 12., 17. og den 25. maj 2004 observerede tiltagende gangbesvær, og at oplyste, at hun følte sig svag i benene og ”på gyngende grund”.

Det er nævnets opfattelse, at disse symptomer burde have udløst en fuldstændig neurologisk og eventuelt en ortopædisk undersøgelse og herved en revurdering, uanset om var stærkt smerteplaget.

Det fremgår af udtalelse fra kiropraktor A, at hun kun udførte lettere bløddelsbehandling af skulderågets muskulatur på , og at der ikke på noget tidspunkt blev givet egentlig manipulationsbehandling af nakke eller øvre brysthvirvelsøjle (thorax columna).

Det er nævnets opfattelse, at dette ikke var kontraindiceret i et tilfælde som s, og selve behandlingen kunne ikke forværre s lidelse.

Nævnet kan oplyse, at bløddelsbehandling af skulderågets muskulatur ikke påvirker diskus, men alene påvirker muskulaturen.

Nævnet finder derfor samlet, at kiropraktor A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse og diagnosticering af i perioden fra den 5. til 25. maj 2004, men nævnet finder samtidig, at den behandling, som kiropraktor A udførte på s bløddele ikke har forværret hendes tilstand.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Speciallæge i neurologi B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. juni 2004 i sin klinik.

Begrundelse

:
Det fremgår af journalen den 1. juni 2004, at speciallæge B så i sin konsultation. Det fremgår endvidere af journalen, at havde haft symptomer især siden marts 2004, hvor hun havde oplevet gener fra benene og symptomer fra blære og tarm, idet hun havde haft tendens til at dryppe ved vandladning og havde svært ved at holde på tarmluft.

Ved den kliniske undersøgelse fandt speciallæge B ifølge journalen et føleudfald fra højt på brystbenet (sternum) og distalt. Der var endvidere betydelig kraftnedsættelse af benene, idet ikke kunne løfte benene strakt fra lejet, og der var desuden manglende hudreflekser på maveskindet (abdominalreflekser). Speciallæge B fandt desuden en gangforstyrrelse (dysbasi) hos , som han ikke kunne karakterisere nøjere.

Det er nævnets opfattelse, at et sygdomsbillede med kraftnedsættelse i benene, føleforstyrrelse fra brystbenet og manglende abdominalreflekser bør vække en klar mistanke om proces i rygmarvens halsdel.

Det er derfor nævnets opfattelse, at speciallæge B handlede korrekt ved at anmode om en MR-scanning.

Det er dog også nævnets opfattelse, at da der var kraftnedsættelse af benene, og da der var påvirkning af blære og tarmfunktion, burde speciallæge B have sikret sig, at MR-scanningen kunne foretages hurtigt eller alternativt have foranlediget en subakut indlæggelse i neurologisk afdeling.

Nævnet finder derfor, at speciallæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. juni 2004 i sin klinik.