Klage over manglende indhentelse af samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <****> den 13. november 2006 har videregivet fortrolige oplysninger til en psykiater om <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, nr. 1.

Hændelsesforløb

I forbindelse med en verserende sygedagpengesag ønskede Kommune at få foretaget en psykiatrisk vurdering af .

Den 25. oktober 2006 anmodede Kommune herefter en psykiater om at foretage en speciallægeundersøgelse af .

Praktiserende læge blev i den forbindelse kontaktet telefonisk den 13. november 2006 af psykiateren med henblik på at indhente oplysninger om s tidligere psykiatriske sygehistorie.

Læge fandt ved gennemgang af sin journal tidligere psykiatriske vurderinger, som blandt andet var foretaget i forbindelse med et fængselsophold. Ved samtalen oplyste han psykiateren om de tidligere diagnostiske overvejelser.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge den 13. november 2006 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om til en psykiater i forbindelse med udarbejdelse af en psykiatrisk vurdering til brug for en dagpengesag.

Det er herved anført, at læge oplyste psykiateren om, at tidligere har fået en dom på 3 år for momssvindel, og at han har siddet i fængsel. Det er endvidere anført, at oplysningerne er urigtige, da aldrig har fået en dom på 3 år for momssvindel.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, nr. 1, ved sin videregivelse den 13. november 2006 af fortrolige oplysninger til en psykiater om .

Begrundelse

Det fremgår af sagens materiale, at i forbindelse med en verserende sygedagpengesag ønskede at få foretaget en psykiatrisk vurdering af .

I den anledning sendte Social- og Sundhedsforvaltningen, , den 25. oktober 2006 en anmodning om speciallægeundersøgelse (LÆ 151 E) til en psykiater.

Af praktiserende læge s udtalelse til sagen fremgår det, at han i den forbindelse blev kontaktet telefonisk den 13. november 2006 af psykiateren, som ønskede at indhente oplysninger om s tidligere psykiatriske sygehistorie (anamnese).

Det fremgår videre af udtalelsen, at læge kun havde set i sin konsultation i september 2005. Læge fandt ved gennemgang af sin journal tidligere psykiatriske vurderinger, som blandt andet var foretaget i forbindelse med et fængselsophold. Ved samtalen oplyste han psykiateren om de tidligere diagnostiske overvejelser.

Af udtalelsen fremgår det endelig, at læge hverken før eller efter samtalen indhentede s samtykke til videregivelse af oplysningerne.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad lægen under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 26, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1. i samme lov.

Nævnet er af den opfattelse, at ikke havde givet sit samtykke til, at læge kunne videregive oplysninger om ham til en psykiater.

Nævnet kan videre oplyse, at en læge i henhold til lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer.

Det fremgår således af § 26, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 11, stk. 1, at en myndighed kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Af § 11, stk. 2, følger det videre, at personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Det følger endelig af § 11 a, stk. 1, at en myndighed efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at en læge giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

På blanketten ”Aftale om speciallægeundersøgelse” (LÆ 151 E) kan angives, om oplysningerne indhentes i henhold til retssikkerhedslovens § 11 eller på baggrund af patientens samtykke. På anmodningen om speciallægeundersøgelse, som den 25. oktober 2006 blev sendt fra til psykiateren, er det ikke angivet, om oplysningerne blev indhentet i henhold til retssikkerhedslovens § 11 eller i henhold til patientens samtykke.

Uagtet det forhold, at det ikke blev angivet, om oplysningerne blev indhentet i henhold til retssikkerhedslovens § 11 eller i henhold til patientens samtykke, er det nævnets opfattelse, at en læge, når han modtager en anmodning fra en offentlig myndighed, som i henhold til lov har krav på oplysningerne til brug for behandlingen af sag, må forstå, at han er forpligtet til at videregive de anmodede oplysninger.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at en læge må gå ud fra, at den offentlige myndighed har foretaget det fornødne, for så vidt angår et eventuelt samtykke fra den person, der ønskes udleveret oplysninger om.

Nævnet er dog videre af den opfattelse, at pligten til at videregive oplysninger alene påhviler den læge, som den offentlige myndighed har anmodet om at videregive oplysninger.

Det er således nævnets opfattelse, at pligten til at videregive oplysninger ikke omfattede læge , og at læge burde have svaret psykiateren, at han kun kunne give oplysninger til sagen, såfremt han fik en anmodning herom fra .

Patientklagenævnet finder således, at læge ikke var berettiget til den 13. november 2006 at videregive de pågældende oplysninger om til psykiateren.