Klage over manglende indhentelse af informeret samtykke til tandregulering i flere faser.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 7. maj 2001 til den 8. februar 2002 i <****>, jf. tandlægelovens § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hendes information af <****> og hans forældre den 27. november 2002 i <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 27. november 2002 til den 26. april 2006 i <****>, jf. tandlægelovens § 12.

Hændelsesforløb

I 1999 påbegyndte behandling i for sin tandstilling.

Den 26. oktober 2001 fandt specialtandlæge , at bøjlen ikke længere passede til tænderne, hvorfor den ikke skulle bruges mere.

var til undersøgelse den 17. marts, 10. oktober 2003 og 3. februar 2004, hvor mundhygiejnen skiftevis blev fundet fin og dårlig.

Den 2. juni 2004 vurderede specialtandlæge , at resultatet så stabilt ud, men at mundhygiejnen var dårlig. Hun vurderede, at der skulle observeres fremover.

Den 21. april 2005 var mundhygiejnen dårlig, og specialtandlæge instruerede i tandbørstning og brug af tandtråd. Hun vurderede, at skulle ses en gang til, men at tandregulering med fast apparatur ikke kunne komme på tale på grund af mundhygiejnen.

Den 26. april 2006 var og hans far utilfredse med tændernes stilling. Specialtandlæge vurderede, at tandregulering med fast apparatur i så fald måtte udføres i privat regi, da der ikke kunne gives et nyt kommunalt tilbud.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At tandlægen begik fejl ved behandlingen af s tænder.

Det er herved anført, at har fået udvidet ganen og rettet tænder, men at situationen er helt uacceptabel, idet han har dårlig tandstilling og for snævert mellemrum mellem mange af tænderne.

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 7. maj 2001 til den 8. februar 2002 i .

Specialtandlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af og hans forældre den 27. november 2002 i .

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af i perioden fra 27. november 2002 til den 26. april 2006 i .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at påbegyndte behandling i i august 1999 ved at få taget aftryk til en Teuscher aktivator.

Nævnet kan oplyse, at en Teuscher aktivator er et aftageligt tandreguleringsapparatur til fremføring af underkæben og mindskning af overbiddet.

Ifølge journalen den 26. oktober 2001 passede tandreguleringsapparaturet ikke længere, og specialtandlæge vurderede derfor, at ikke længere skulle bruge det.

Nævnet kan oplyse, at blev behandlet for et overbid i horisontal retning. Almindeligvis foregår dette i flere seancer med forskellige former for apparatur. En overbidsbehandling kan som regel udføres med anvendelse af en aftagelig bøjle i starten, hvorefter behandlingen oftest afsluttes med en fastsiddende bøjle på alle tænder. Den sidstnævnte fase kan i princippet i særlige tilfælde undlades.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant i s tilfælde at anvende en aftagelig voksebøjle (Teuscher aktivator). Der blev dog afslutningsvis ikke anvendt fastsiddende bøjle.

Ifølge journalen er behandlingen fra august 1999 til oktober 2001 gennemført på konsulentbasis, hvorefter den almindelige tandlæge behandler i samarbejde med en konsulent, som er specialtandlæge i ortodonti.

Nævnet kan oplyse, at det er konsulenten, som er ansvarlig for behandlingsdiagnoserne og selve behandlingsplanlægningen med fastlæggelse af det apparatur, som skal anvendes.

Det er nævnets vurdering, at det endelige behandlingsresultat vurderet efter studiemodeller, viser et noget ufærdigt behandlingsresultat, om end der ikke er tale om en tilstand, der indebærer en sundhedsmæssig risiko.

Det er yderligere nævnets vurdering, at der i forbindelse med den udførte behandling er tale om betydelige mangler i det forberedende analysearbejde. Det fremgår ikke af journalen, at der er foretaget et egentligt analysearbejde, der definerer hvilke behandlingsdiagnoser, der ligger til grund for behandlingen. Endvidere fremgår det heller ikke, hvad der var behandlingens mål og hvilke former for apparatur, der kunne komme på tale gennem hele behandlingsforløbet. En vurdering af stabiliseringsfasen er heller ikke beskrevet i journalen.

Det er på baggrund heraf nævnets vurdering, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder på denne baggrund, at specialtandlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. maj 2001 til den 8. februar 2002.

På det tidspunkt, hvor det kunne være aktuelt med fastsiddende bøjle, kom der et behandlerskift
i reguleringsbehandlingen, idet specialtandlæge blev behandler.

Det fremgår af journalen den 10. oktober 2003, 2. juni 2004 og 21. april 2005, at havde en utilstrækkelig mundhygiejne.

Det er nævnets vurdering, at det derfor ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at specialtandlæge ikke iværksatte behandling med fastsiddende reguleringsapparatur på tænderne.

Nævnet finder på denne baggrund, at specialtandlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 27. november 2002 til den 26. april 2006.

Det er dog nævnets vurdering, at specialtandlæge burde have informeret og hans forældre om, at det ikke altid var praksis i ved flerfasede behandlinger at tilbyde en senere efterkorrektion med fastsiddende bøjle. Denne information skulle være givet allerede, da hun overtog fra specialtandlæge .

Det fremgår ikke af journalen, at denne information er givet.

Ifølge journalen den 8. februar 2002 skulle der observeres i oktober 2002 for efterkorrektion med fastsiddende bøjle.

Den 27. november 2002 gav og hans far ifølge journalen udtryk for, at de var tilfredse med resultatet, og det blev vurderet, at der skulle observeres for, om resultatet var stabilt.

Den 27. marts 2003 blev mundhygiejnen ifølge journalen vurderet til at være i orden, men den 10. oktober 2003 var mundhygiejnen dårlig, og blev instrueret i tandbørstning.

Ifølge journalen den 3. februar 2004 blev mundhygiejnen vurderet til at være fin, men den 2. juni 2006 var mundhygiejnen dårlig.

Det fremgår af journalen den 21. april 2005, at mundhygiejnen var dårlig, og der blev instrueret i tandbørstning og tandtråd. Det blev vurderet, at fast apparatur ikke kunne komme på tale på grund af den dårlige mundhygiejne.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at en patient ikke sjældent skifter mening med tilfredsheden med det opnåede behandlingsresultat.

Nævnet kan yderligere oplyse, at dårlig mundhygiejne ikke er en absolut begrundelse for ikke at gennemføre en tandregulering, idet igangsættelse af et defineret hygiejneprogram med intensiv overvågning ofte afstedkommer den nødvendige og tilstrækkelige forbedring af hygiejnen, så en reguleringsbehandling alligevel kan gennemføres.

Det er nævnets vurdering, at det ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at specialtandlæge først den 21. april 2005 informerede om, at fast apparatur ikke var muligt på grund af den dårlige mundhygiejne. Hun burde have oplyst om præmisserne for, at der kunne behandles med fastsiddende bøjle, allerede da hun overtog patienten.

Det er nævnets vurdering, at og hans forældre var i en berettiget forventning om, at efterkorrektion kunne finde sted på et eller andet tidspunkt.

Nævnet finder på denne baggrund, at specialtandlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af og hans forældre den 27. november 2002.