Klage over udskrivning af store mængder morfika

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge C for hendes behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge D for hans behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0867319

Offentliggørelsesdato:

20. april 2008

Juridisk tema:

Ordination af afhængighedsskabende medicin

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge C for hendes behandling af <****> i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge D for hans behandling af <****> i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


led af sukkersyge med nyrekomplikationer, forhøjet blodtryk, forkalkning af hjertet, slap hjertemuskel og ustabil hjerterytme. Desuden led hun af migræne, som blev behandlet med morfin og Nozinan, som i slutningen af 2005 blev ændret til morfin og Primperan.

døde den 29. januar 2006.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med ordination af morfin.

Det er herved anført, at fik ordineret morfin, som hun selv tog, da hun led af migræne cirka hver 14. dag. Det er videre anført, at s ægtefælle i januar 2006 konfiskerede hendes sprøjter og tabletter efter at have konstateret, at hun fik 1-2 ml morfin per dag.

2. At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med ordination af Nozinan.

Det er herved anført, at havde fået ordineret Nozinan siden 1993, selvom det kun måtte gives i en begrænset periode.

Nævnets afgørelse af klagen


Praktiserende læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik.

Praktiserende læge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik.

Praktiserende læge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik.

Praktiserende læge D har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i sin klinik.

Begrundelse


Det fremgår af journalen, at læge A, læge B, læge C og læge D i perioden fra juli 2004 til oktober 2005 regelmæssigt behandlede med injektioner af 0,5 ml morfin og 1 ml Nozinan på grund af migræne.

Af s medicinskema fremgår det, at styrken på morfinen var 20 mg/ml, og at styrken på Nozinan var 25 mg/ml, hvilket betyder, at hun fik 10 mg morfin og 25 mg Nozinan.

Det fremgår desuden af journalen fra vagtlægen, at i samme periode (fra juli 2004 til oktober 2005) jævnligt blev behandlet for migræne ved vagtlægen, hvor hun selv medbragte sin medicin. Hun blev også her behandlet med 10 mg morfin og 25 mg Nozinan.

Den 2. september 2005 fremgår det af medicinskemaet, at behandlingen med Nozinan blev ændret fra injektionsvæske til tabletter af 25 mg.

Den 16. september 2005 fremgår det af medicinskemaet, at behandlingen med Nozinan blev øget til 50 mg ved migræneanfald.

Den 4. oktober 2005 fremgår det af journalen, at læge A behandlede for migræne. Det fremgår videre, at ikke havde haft en tilstrækkelig effekt af morfininjektionerne siden Nozinanbehandlingen blev ændret til tabletter, og læge A ordinerede derfor 0,75 ml morfin sammen med 50 mg Nozinan ved migræneanfald.

Af s medicinskema fremgår det, at styrken på Morfinen var 20 mg/ml, hvilket betyder, at Morfindosis blev øget til 15 mg.

Den 21. december 2005 fremgår det af journalen, at læge D ændrede behandlingen af migrænen, fordi præparatet Nozinan udgik. Han ordinerede således behandling med Primperan 2 ml og øgede morfindosis til 20 mg.

Af s medicinskema fremgår det, at Primperandosis var 5 mg/ml, hvilket betyder, at hun blev behandlet med 10 mg Primperan.

Patientklagenævnet kan oplyse, at Nozinan er et smertestillende middel, der desuden har en beroligende og kvalmestillende effekt, og at morfin er et smertestillende præparat, der anvendes ved stærke smerter. Nævnet kan videre oplyse, at Nozinan i kombination med morfin er en effektiv behandling til at lindre den kvalme, der er forbundet med migræne. Behandlingen er endvidere effektiv til at fremkalde søvn.

Nævnet kan desuden oplyse, at Primperan er et kvalmestillende præparat.

Det fremgår af udtalelsen fra læge A, læge B, læge C og læge D, at s morfinforbrug havde været stabilt gennem en årrække, men stigende gradvist til 1 ml i forbindelse med, at Nozinan til injektion udgik i sommeren 2005. Nozinan til injektion blev forsøgt erstattet med Nozinantabletter uden overbevisende effekt.

Det fremgår imidlertid af s medicinskema, at morfinforbruget var stigende før sommeren 2005. Det fremgår således, at hun i 2003 fik ordineret 600 mg morfin, i 2004 fik hun ordineret 1000 mg morfin, og i 2005 steg morfinordinationerne yderligere til 1600 mg. Langt hovedparten af ordinationerne i 2005 fandt sted før september 2005, hvor Nozinan som injektion blev erstattet af Nozinan som tabletter. I 2005 fik hun ifølge medicinskemaet ordineret 10 ml morfin i hætteglas den 16. februar, den 31. marts, den 7. juni, den 28. juli, den 16. september, den 10. oktober, den 23. november og den 12. december.

I 2005 fik således i gennemsnit ca. 10 mg morfin hver anden dag.

Patientklagenævnet kan oplyse, at behandling af migræne med morfin og Nozinan har været brugt i en årrække, og den var især udbredt tidligere. Behandling af migræne med morfin søges i dag i videst muligt omfang undgået, idet misbrugspotentialet er stort. Der er dog enkelte patienter, for hvem behandlingen med morfin er eneste effektive middel mod migræne.

Hvis der er tale om en patient, hvor morfin er eneste effektive behandling af migræne, er det nævnets opfattelse, at ordinering heraf bør ske under nøje observation, så forbruget af morfin ikke stiger.

Det er Patientklagenævnets vurdering, at de involverede læger ikke har været tilstrækkelig opmærksomme på det stadig stigende forbrug af morfin. havde i de senere år fået ordineret morfin i så hastigt stigende mængder, at læge A, læge B, læge C og læge D efter nævnets opfattelse burde have fået mistanke om misbrug eller eufomani og handlet på denne mistanke.

Nævnet finder herefter, at læge A, læge B, læge C og læge D handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af med morfin i perioden fra juli 2004 til januar 2006 i deres klinik.

Det fremgår af s medicinskema, at hun i perioden fra 1993 til august 2005 havde fået Nozinan som injektionsvæske. I perioden fra september til november 2005 fik hun Nozinan som tabletter.

Som anført ovenfor, fremgår det af journalen den 21. december 2005, at stoppede med præparatet Nozinan og i stedet fik ordineret Primperan.

Det fremgår af udtalelsen fra læge A, læge B, læge C og læge D, at Nozinan blev givet som en understøttende smertebehandling til morfinbehandlingen og som kvalmestillende middel i forbindelse med migræneanfaldene. Det fremgår videre, at behandlingen var veltolereret gennem mange år.

Patientklagenævnet kan oplyse, at Nozinan ikke er vanedannende, og effekten af lægemidlet aftager ikke over tid. De fleste patienter undgår helst Nozinan, fordi præparatet har en stærkt søvnfremkaldende effekt, der kan opleves som ubehagelig.

Nævnet kan videre oplyse, at der ikke er nogen generelle anbefalinger om, at Nozinan ikke må anvendes i længere tid.

Nævnet kan endelig oplyse, at præparatet Nozinan ikke er kendt for at påvirke nyrerne negativt.

Det er nævnets opfattelse, at Nozinanbehandlingens udstrækning og dosering var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter, at læge A, læge B, læge C og læge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af med Nozinan i perioden fra juli 2004 til december 2005 i deres klinik.