Indberetning af manglende genoplivning af plejehjemsbeboer

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere plejehjemsassistent A for hendes behandling af <****> den 27. april 2005 på <****>.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere social- og sundhedsassistent B for hendes behandling af <****> den 27. april 2005 på <****>.

Hændelsesforløb

boede på . Han havde diagnosen paranoid skizofreni og var afhængig af alkohol. Derudover var han hyppigt stærkt alkoholpåvirket og havde flere faldepisoder.

Den 26. april 2005 indtog store mængder alkohol og måtte lægges i seng ved hjælp af en lift.

var meget træt og afkræftet den 27. april 2005. Om aftenen skulle han have hjælp til at sætte sig op i sengen for at lade vandet. I den forbindelse gled han ned på gulvet og faldt i søvn.

kunne ikke hjælpes op i sengen på grund af overvægt. Personalet lod ham derfor ligge sovende på gulvet, mens de ventede på, at der kom flere personer, så han kunne løftes op i sengen. Social- og sundhedsassistent B tilså ham i løbet af vagten, hvor han sov. Hun tilkaldte nattevagten og plejehjemsassistent A for at få hjælp til at få op i sengen.

Da plejehjemsassistent A ankom, konstaterede hun, at var død, idet han ikke havde nogen vejrtrækning eller puls. Hun tilkaldte herefter en ambulance.

Social- og sundhedshjælper B orienterede ambulanceredderne om, at ikke ønskede genoplivning ved eventuelt hjertestop, og foreviste hans journal, hvor det var anført, at han ikke ønskede genoplivning. Ambulanceredderne udlod herefter forsøg på genoplivning.

Indberetningen

Sundhedsstyrelsen har indberettet plejehjemsassistent A og social- og sundhedsassistent Bs behandling af den 27. april 2005 på

Nævnets afgørelse af indberetningen

Plejehjemsassistent A har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 27. april 2005 på .

Social- og sundhedsassistent B har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 27. april 2005 på .

Begrundelse

Det fremgår af sygeplejejournalen den 27. april 2005, at var faldet på sin stue. Videre fremgår det, at plejehjemsassistent A kontaktede alarmcentralen, da det ikke var muligt at kontakte .

Det fremgår af sygeplejejournalen den 28. april 2005, at i forbindelse med et toiletbesøg den 27. april 2005 gled ned på gulvet ved siden af sengen. Videre fremgår det, at han ikke selv kunne komme op i sengen, heller ikke når han fik en stoleryg at støtte sig til. Det fremgår endvidere, at lagde sig ned på gulvet på siden med den ene arm under hovedet. Det fremgår derudover, at social- og sundhedsassistent B mener, at han var faldet i søvn. Det fremgår herefter, at social- og sundhedsassistent B fik hjælp fra en afløser til at prøve at lifte ham i seng, men at dette ikke kunne lade sig gøre på grund af pladsmangel. Yderligere fremgår det, at social- og sundhedsassistent B konstaterede, at s ryg hævede og sænkede sig. Det fremgår endelig, at social- og sundhedsassistent B tilså flere gange og afventede, at nattevagten ville komme, så de ved fælles hjælp kunne få ham i seng.

Det fremgår af social- og sundhedsassistent Bs udtalelse til sagen, at hun kiggede ind til flere gange, mens han lå på gulvet. Videre fremgår det, at hun først, sidste gang hun kiggede indtil ham, blev i tvivl om, hvorvidt han var ved bevidsthed. Det fremgår endvidere, at hun havde tilkaldt nattevagten og plejehjemsassistent A. Det fremgår herefter, at de ankom til stuen og konstaterede, at ikke havde nogen puls eller vejrtrækning. Det fremgår derudover, at plejehjemsassistent A kontaktede alarmcentralen, og at der hurtigt kom en ambulance.

Det fremgår af plejehjemsassistent As udtalelse til sagen, at hun konstaterede at ikke havde nogen puls eller åndedræt lidt efter kl. 23.00. Videre fremgår det, at hun kontaktede alarmcentralen, samt at der herefter hurtigt kom en ambulance. Det fremgår endvidere, at det blev drøftet, at ikke ønskede genoplivning.

Det fremgår af social- og sundhedsassistent Bs udtalelse til sagen, at hun viste ambulanceredderne s stamkort, hvorpå der var påført, at han ikke ønskede genoplivning.

Det fremgår af social- og sundhedsassistent B og plejehjemsassistent As udtalelse til sagen, at det var en generel opfattelse på , at der ikke skulle ske genoplivning af i overensstemmelse med hans eget ønske. Videre fremgår det, at anførelsen i cave-feltet i sygeplejejournalen af, at ikke ønskede genoplivning, havde fremgået i omkring halvandet år uden at ledelsen på havde grebet ind. Det fremgår endvidere, at der ikke var nogen instruks på omhandlende, hvornår og hvordan genoplivning skulle foretages. Det fremgår derudover, at der ikke var nogen hjælpemidler til at foretage genoplivning med, samt at de ikke var uddannet til at foretage kvalificeret genoplivning.

Nævnet kan oplyse, at det i forbindelse med enhver aktuel behandling af en patient er udgangspunktet, at patienten selv har ret til at bestemme, om vedkommende ønsker en tilbudt behandling. Hertil kan nævnet oplyse, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Videre kan nævnet oplyse, at en patient i forhold til fremtidig behandling som udgangspunkt ikke har mulighed for på forhånd at træffe beslutninger, som forpligter den eventuelt senere involverede sundhedsperson, og som vedrører en fremtidig ikke aktuel behandlingssituation.

Nævnet kan endvidere oplyse, at der efter den da gældende lægelov (nu sundhedsloven) dog var mulighed for, at en patient kunne oprette et livstestamente, som gav patienten muligheden for at bevare sin selvbestemmelsesret i situationer, hvor vedkommende ikke længere ville være i stand til at tage stilling til behandling. I livstestamentet kunne den myndige patient således tage stilling til, i hvilke af to angivne situationer vedkommende ikke ønskede livsforlængende behandling, og hvor patienten ville være i en sådan tilstand, at det ikke længere ville være muligt for vedkommende at udtrykke dette.

Nævnet kan hertil oplyse, at et livstestamente kun er gyldigt, hvis det opfylder nogle bestemte formkrav. Videre kan nævnet oplyse, at et livstestamente kun kan oprettes skriftligt, og at det skal ske ved afkrydsning på en særlig livstestamenteformular udfærdiget af Sundhedsstyrelsen. Videre fremgår det, at det desuden skal underskrives og dateres af patienten, som livstestamentet vedrører.

Derudover kan nævnet oplyse, at et livstestamente kan indeholde bestemmelser om, at personen ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor vedkommende er uafvendeligt døende.

Det er nævnets opfattelse, at såfremt patienten har givet udtryk for dette i livstestamentet, er sundhedspersonen bundet af patientens tilkendegivelse, og må således ikke påbegynde livsforlængende behandling i denne situation.

Videre kan nævnet oplyse, at et livstestamente kan indeholde bestemmelser om, at personen ikke ønsker livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet, at vedkommende varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Det er nævnets opfattelse, at såfremt patienten har givet udtryk for dette i livstestamentet, er sundhedspersonen ikke bundet heraf, men patientens tilkendegivelse anses som vejledende for sundhedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling.

Nævnet kan oplyse, at en patient i relation til livstestamenter anses for at være uafvendeligt døende, når vedkommende med stor sandsynlighed forventes at afgå ved døden indenfor dage til uger på trods af, at personen bliver behandlet efter den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande.

Videre kan nævnet oplyse, at der ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse.

Det er nævnets opfattelse, at det på stamkortet anførte om, at ikke ønskede genoplivning, ikke kunne anses for samtykke til, at der ikke skulle ske genoplivning den 27. april 2005, idet samtykket ikke var givet i forbindelse med den aktuelle situation.

Videre er det nævnets opfattelse, at s eventuelle ønske om ikke at blive genoplivet ikke var udtrykt i et egentligt livstestamente.

Nævnet kan oplyse, at ligsyn alene kan foretages af en læge. Videre kan nævnet oplyse, at dette dog kan fraviges i tilfælde, hvor dødens indtræden er åbenbar, herunder tilfælde hvor der hos personen findes forrådnelse eller åbenlyse dødelige kvæstelser.

Det er nævnets opfattelse, at s død ikke var åbenbar.

Det er herefter nævnets opfattelse, at social- og sundhedsassistent B og plejehjemsassistent A burde have iværksat genoplivning frem til ankomsten af ambulancen.

Nævnet finder herefter, at plejehjemsassistent A ikke handlede fagligt korrekt ved sin behandling af den 27. april 2005 på .

Videre finder nævnet, at social- og sundhedsassistent B ikke handlede fagligt korrekt ved sin behandling af den 27. april 2005 på .