Klage over fejltolkning af blodprøve (CRP) i forbindelse med mavesmerter hos barn

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge A for hans behandling af <****> den 13. november 2007 i vagtlægekonsultation, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge B for hendes behandling af <****> den 13. november 2007 i vagtlægekonsultation, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 13. november 2007 kl. 00.07 henvendte , som var 7 år, sig sammen med sine forældre til lægevagten, på grund af mavesmerter og opkastning. Han blev undersøgt af vagtlæge B, som vurderede, at han skulle observeres for mave-tarminfektion. Hans forældre blev bedt om at henvende sig igen, hvis hans tilstand blev forværret.

Den 13. november 2007 kl. 19.08 henvendte og hans forældre sig atter i lægevagten, idet han nu havde konstante smerter i maven. Han blev undersøgt af lægevagt A, som blandt andet efter at have målt hans infektionstal vurderede, at han fortsat skulle observeres for mave-/tarminfektion. Han ordinerede behandling med smertestillende medicin og henvendelse ved forværring.

Den 14. november 2007 blev indlagt på Sygehus og blev efterfølgende opereret, hvorved der blev fundet betændelse i bughulen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos lægevagten i den 12. og 13. november 2007.

Det er hertil oplyst, at havde mavesmerter, og at hans forældre sammen med ham opsøgte en vagtlæge, som ikke mente, at der var noget galt. Dagen efter opsøgte de igen lægevagten, idet fortsat havde stærke smerter, men at man ikke mente, at der var noget galt, og at moderen kunne give ham en Panodil. Endelig er det oplyst, at han den 14. november 2007 fik konstateret en sprængt blindtarm på sygehuset. Det er hertil anført, at vagtlægerne burde have indlagt ham til observation.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Læge A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 13. november 2007 i vagtlægekonsultation.

Læge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 13. november 2007 i vagtlægekonsultation.

Begrundelse

Det fremgår af afskrift af journalnotat den 13. november 2007 kl. 00.07, at henvendte sig til lægevagten, hvor han blev undersøgt af vagtlæge B. Han havde haft mavesmerter og opkastning siden dagen før samt løs afføring. Han var lidt forkvalmet, men der forelå ikke oplysninger om feber. Ved den objektive undersøgelse fandt læge B, at han var lettere forpint. Bugen var blød med diffus ømhed svarende til tyktarmen. Der var ikke tegn til bughindebetændelse, og han kunne hoppe uden smerter. Der var sparsomme tarmlyde. Lægen vurderede, at han skulle observeres for mave-tarmbetændelse (gastroenteritis), og bad hans forældre om, at henvende sig igen, hvis der indtraf forværring i tilstanden.

Læge B har udtalt til sagen, at hun ud fra den objektive undersøgelse samt sygehistorien (anamnese) ikke fandt holdepunkt for blindtarmsbetændelse, men at den mest sandsynlige diagnose var en mave-/tarminfektion.

Nævnet kan oplyse, at akutte mavesmerter kan have mange årsager. I sygehistorien lægges der vægt på oplysninger om varigheden af smerterne, lokalisationen, om der er feber samt om smerterne er anfaldsvise eller konstante. Der lægges desuden vægt på oplysninger om kvalme, opkastninger og afføring. Ved den objektive undersøgelse lægges der vægt på, om maven er øm, om ømheden er lokaliseret eller diffus, om maven er udspilet, og om der er forskudte smerter ved en pludselig berøring af maven (peritoneal reaktion).

Nævnet kan videre oplyse, at akut blindtarmsbetændelse kan begynde med meget forskellige symptomer og kan i begyndelsesstadierne være meget svær at diagnosticere. De karakteristiske symptomer er lokaliseret ømhed nederst i højre side af maven, slipømhed og let forhøjet temperatur. Overvejelse om akut blidtarmsbetændelse indgår i enhver undersøgelse for akutte mavesmerter, og ved uklare symptomer bør det tilrådes, at patienten observeres og undersøges igen ved udvikling af symptomerne.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge B vurderede, at det kunne dreje sig om mave-tarminfektion og derfor tilrådede ny henvendelse ved forværring af symptomerne.
Nævnet finder herefter, at læge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 13. november 2007 i vagtlægekonsultation.

Ifølge journalnotat den 13. november 2007 kl. 19.08, henvendte og hans forældre sig igen i lægevagten, hvor han blev undersøgt af lægevagt A. Det blev noteret, at han havde været syg i 2 døgn med opkastninger og lidt løs afføring. Han havde nu flere smerter i bugregionen (abdominilia) med konstant præg, og hans temperatur var 38, 4 grader. Ved den objektive undersøgelse fandt læge A, at han ikke var egentlig medtaget. Der var maksimalt ømhed i højre side af bugen (højre fossa), men ikke sikker påvirkning af bughinderne (ikke sikker peritoneal), herunder at der ikke var sikker ømhed i bugen ved hop (hoppeprøve tvivlsom). Lægen udførte undersøgelse af infektionstal (CRP), som viste en minimalt forhøjet værdi (CRP: 12mmg/ml), og vurderede, at dette talte stærkt imod, at der skulle være en bakteriel infektion i maven (purulent abdominal infektion). Lægen ordinerede herefter smertestillende medicin (Pamol) og vurderede, at han fortsat skulle observeres for mave-/tarm-infektion.

Læge A har udtalt til sagen, at han længe overvejede indlæggelse, men fravalgte dette, mest på grund af et stort set normalt betændelsestal, men også fordi ikke fremstod med sikker påvirkning af bughinderne. Lægen har videre udtalt, at han informerede moderen om alle sine overvejelser, inklusiv mave-tarmbetændelse og det normale betændelsestal, samt gav information om advarselssignaler og om, at de skulle komme igen ved forværring.

Det fremgår af journalen den 14. november 2007 fra Sygehus, at blev indlagt via egen praktiserende læge under diagnosen blindtarmsbetændelse, hvilket blev bekræftet ved efterfølgende operation.

Nævnet kan oplyse, at en forhøjet CRP-værdi kan understøtte diagnosen blindtarmsbetændelse, når de kliniske symptomer herpå er til stede, men en normal CRP-værdi er ikke noget sikkert mål for at udelukke diagnosen.

Det er nævnets vurdering, at der var klare holdepunkter for, at kunne have blindtarmsbetændelse, idet han havde konstante mavesmerter, temperatur på 38,4 grader samt ømhed nederst i højre side af maven.

Det er videre nævnets vurdering, at undersøgelse med CRP ikke er velegnet til at udelukke en akut blindtarmsbetændelse.

Det er endvidere nævnets vurdering, at læge A på baggrund af de kliniske fund alene, burde have indlagt til observation for blindtarmsbetændelse.

Nævnet finder herefter, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 13. november 2007 i vagtlægekonsultation.