Klage over afslag på aktindsigt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for manglende overholdelse af 10 dages fristen i forbindelse med <****>s anmodning om aktindsigt den 5. marts 2008 i sin søn, <****>s, journal, jf. sundhedslovens § 38, stk. 3.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes håndtering den 22. februar og den 5. marts 2008 af <****>s anmodninger om aktindsigt i sin søns, <****>, journal, jf. sundhedslovens § 37, stk. 2, jf. stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge <****>, børneafdelingen, <****>, som ansvarlig for vejledning vedrørende anmodninger om aktindsigt, som var gældende i februar/marts 2008, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 17. februar 2008 var på 19 måneder på skadestuen, idet han var faldet ned af en stol, hvor han slog hovedet. Efter undersøgelserne blev han indlagt på børneafdelingen til videre observation.

Den 22. februar 2008 anmodede mundtligt om aktindsigt i s journal, hvilket overlæge afviste.

Den 5. marts 2008 anmodede skriftligt om aktindsigt i s journal.

Den 11.marts 2008 modtog forældrene en formular, hvor de skulle skrive under på, at de havde forældremyndigheden, samt at der ikke verserede en politimæssig efterforskning af dem. De afleverede personligt formularen samme dag.

Den 25. marts 2008 var til kontrol, og rykkede overlæge for udlevering af journalmaterialet med henvisning til, at 10-dages fristen var overskredet, men anmodningen blev afvist.

Den 2. april 2008 fremsendte overlæge afslag på s anmodning om aktindsigt under henvisning til, at socialforvaltningen havde besluttet at politianmelde forældrene.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At s mundtlige anmodning af 22. februar 2008 om aktindsigt blev afvist.

Det er herved oplyst, at den 22. februar 2008 bad om mundtlig aktindsigt, men anmodningen blev afvist af overlæge med henvisning til, at man i særlige tilfælde måtte vente 10 dage med at udlevere journalen. Det er hertil oplyst, at havde haft to hjerneblødninger, hvoraf den ene tilsyneladende ikke kunne forklares medicinsk, og at overlægen indberettede sagen til de sociale myndigheder.

2. At s skriftlige anmodning af 5. marts 2008 om aktindsigt ikke blev imødekommet.

Det er herved oplyst, at den 5. marts 2008 skriftligt anmodede om aktindsigt. fik efter seks dage tilsendt en formular, som han udfyldte og personligt afleverede samme dag, den 11. marts 2008. Det er videre oplyst, at rykkede overlæge for udlevering af journalmateriale den 25. marts 2008 med henvisning til, at 10-dages fristen var overskredet. Anmodningen blev afvist uden begrundelse, hvilket han påtalte. Det er endeligt oplyst, at s sagsbehandler i kommunen ikke mente, at sagens omstændigheder burde udelukke aktindsigt.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt sundhedslovens § 38, stk. 3 ved manglende overholdelse af 10 dages fristen i forbindelse med s anmodning om aktindsigt den 5. marts 2008 i s journal.

Overlæge har ikke overtrådt sundhedslovens § 37, stk. 2, jf. stk. 1 ved sin håndtering af anmodningerne den 22. februar og den 5. marts 2008 om aktindsigt i s journal.

Ledende overlæge , børneafdelingen, , har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 som ansvarlig for vejledning vedrørende behandling af anmodninger om aktindsigt, som var gældende i februar/marts 2008.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at den 22. februar 2008 mundtligt anmodede om aktindsigt i s journal, hvilket overlæge afviste med henvisning til, at hun var nødt til at indberette sagen til de sociale myndigheder. Videre henviste hun til, at man i særlige tilfælde havde en frist på 10 dage til at udlevere journalmaterialet.

Det fremgår af journalen den 23. februar 2008, at forældrene accepterede, at de på nuværende tidspunkt ikke måtte få aktindsigt, som det blev sagt til dem den foregående dag af overlæge .

Det fremgår videre af klagen, at den 5. marts 2008 skriftligt anmodede om aktindsigt i s journal. Den 25. marts 2008 var begge forældre til kontrol med , hvor de rykkede for udlevering af journalmaterialet, idet der var forløbet mere end 10 dage, fra de fremsatte den skriftlige anmodning.

Det fremgår videre af journalen den 25. marts 2008, at havde klaget over, at forældrene ikke havde fået aktindsigt, men dette skyldtes, at overlæge ikke havde hørt fra socialforvaltningen og ikke vidste om der var foretaget politianmeldelse, og i så fald var det politiet, som bestemte om forældrene måtte få aktindsigt.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en sundhedsperson snarest skal tage stilling til en anmodning om aktindsigt. Såfremt en anmodning om aktindsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 kalenderdage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, skal denne underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Det er nævnets vurdering, at overlæge ikke tog endelig stilling til s mundtlige anmodning om aktindsigt fremsat den 22. februar 2008, idet hun som udgangspunkt afviste anmodningen med henvisning til, at sagen skulle indberettes til de sociale myndigheder, samt at hun havde en frist på 10 dage. havde ikke hørt yderligere fra overlæge , da han den 5. marts 2008 skriftligt anmodede om aktindsigt i s journal.

Nævnet har således lagt til grund, at anmodede om aktindsigt i sin søns journal den 22. februar 2008, og at overlæge denne dag gav en begrundelse på årsagen til, at hun på dette tidspunkt ikke kunne give forældrene aktindsigt. Nævnet har endvidere lagt til grund, at forældrene accepterede dette.

Nævnet har videre lagt til grund, at der den 25. marts 2008, hvor rykkede overlæge for udlevering af journalmaterialet, var forløbet 20 dage siden den skriftlige anmodning om aktindsigt den 5. marts 2008.

Nævnet finder herefter, at overlæge handlede i strid med sundhedsloven ved håndteringen af s anmodning om aktindsigt den 5. marts 2008.

Patientklagenævnet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse s journal vedrørende behandlingen af ham på børneafdelingen, , i perioden fra den 17. februar til den 22. april 2008 og vedrørende anmodningerne om aktindsigt fremsat mundtligt den 22. februar og skriftligt den 5. marts 2008.

I en skrivelse af 2. april 2008 oplyste overlæge forældrene til om, at hun ikke kunne give aktindsigt, idet socialforvaltningen den 1. april 2008 havde oplyst, at socialforvaltningen havde indgivet en politianmeldelse. Forældrene blev orienteret om, at de skulle rette henvendelse til politi.

Overlæge har i en udtalelse af 22. april 2008 til sagen oplyst, at man ikke fandt nogen forklaring på hjerneblødningerne. Det betød, at man ved en medicinsk udredning ikke fandt nogen sygdom, der kunne forklare blødningerne, samt at de traumer, som forældrene havde oplyst om, ikke var tilstrækkelige alvorlige til at forårsage blødningerne. På den baggrund vurderede overlæge , at havde været udsat for vold, hvorfor hun den 25. februar 2008 underrettede socialforvaltningen. Overlæge har hertil oplyst, at den sædvanlige procedure i denne type sager er, at socialforvaltningen foretager en politianmeldelse, hvilket hun forventede også ville ske i denne sag. Hertil har overlæge oplyst, at hun forgæves forsøgte at kontakte socialforvaltningen for at få oplyst, hvad de foretog sig.

Overlæge har i en udtalelse af 10. juni 2008 til sagen oplyst, at hun den 22. februar 2008 afviste anmodningen om aktindsigt, idet hun regnede med, at det var en sag for politiet. Overlæge har videre oplyst, at hun i den type sager var blevet instrueret i ikke at give aktindsigt uden politiets tilladelse.

Det fremgår af sundhedslovens § 36, at adgangen til aktindsigt som udgangspunkt tilkommer patienten.

Nævnet kan oplyse, at det kan udledes af § 17, stk. 3 i sundhedsloven, at forældremyndighedsindehavere til børn under 15 år har ret til aktindsigt i henhold til reglerne herom.

Nævnet kan oplyse, at det af sundhedslovens § 37, stk. 2 fremgår, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.

Nævnet kan hertil oplyse, at der i sjældne tilfælde kan gives afslag på forældrenes anmodning om aktindsigt i henhold til reglerne i sundhedslovens § 37, stk. 2. Af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger fremgår, at forældremyndighedsindehavere til en mindreårig kan nægtes aktindsigt, hvis forældremyndighedsindehaverens interesse i at få aktindsigt bør vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis journalen indeholder oplysninger om prævention, om abortindgreb eller om behandling af kønssygdomme, som er sket uden forældrenes viden.

Nævnet kan videre oplyse, at bestemmelsen især vil kunne finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser, hvor afgørende hensyn til patientens udsigt til bedring i forbindelse med igangværende behandling vil kunne bevirke, at der er behov for at afslå en anmodning om aktindsigt. Ligeledes vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, hvis der er nærliggende risiko for, at patientens psykiske tilstand alvorligt vil lide under at blive gjort bekendt med oplysningerne. Dette gælder også, selv om der ikke pågår en egentlig behandling.

Hertil kan nævnet oplyse, at det kan komme på tale at anvende bestemmelsen i forbindelse med behandlingen af patienter med psykiske lidelser, hvis der foreligger afgørende behandlingsmæssige hensyn, som taler imod at give aktindsigt. I sådanne tilfælde kan et afslag undertiden begrænses til kun at være midlertidigt, således at der f.eks. kun gives afslag på aktindsigt på det stadium i et behandlingsforløb, hvor aktindsigten skønnes at kunne være særligt belastende for patienten.

Nævnet kan videre oplyse, at i sundhedspersonens afvejning af, om aktindsigt bør begrænses helt eller delvist, bør den omstændighed inddrages, at det kan give anledning til ængstelse og uro hos patienten, når det undtagelsesvis findes nødvendigt at afslå eller begrænse aktindsigten.

Det er således nævnets opfattelse, at afslag på aktindsigt som udgangspunkt skal være begrundet i afgørende behandlingsmæssige hensyn til patienten, og at der her er tale om en snæver undtagelsesbestemmelse.

Efter en gennemgang af journalen finder nævnet, at der ikke ses at være sådanne ovenstående afgørende behandlingsmæssige hensyn til , at der var grundlag for at afslå forældrenes anmodning om aktindsigt. Nævnet har lagt vægt på, at s sygdomstilstand, ifølge de oplysninger overlæge var i besiddelse af, ikke kunne give grundlag for at frygte, at det af behandlingsmæssige årsager kunne være nødvendigt at afslå forældrene anmodning om aktindsigt.

Nævnet kan endvidere oplyse, at sundhedsloven ikke indeholder en særlig undtagelsesbestemmelse for patientjournaler for så vidt angår sager inden for strafferetsplejen, sådan som det er tilfældet med forvaltningsloven. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at det af § 15, stk. 1, nr. 3, i forvaltningsloven fremgår, at en anmodning om aktindsigt kan begrænses under hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser.

Nævnet skal bemærke, at nævnet betragter sundhedsloven som værende lex specialis og må gå forud for bestemmelserne i forvaltningsloven.

Nævnet har således lagt vægt på, at der i henhold til sundhedsloven og forarbejderne hertil ikke ses at være hjemmel til at afslå en anmodning om aktindsigt i sager med den begrundelse, at der sideløbende verserer en straffesag eller foreligger politianmeldelse.

Nævnet har således lagt til grund, at der i henhold til sundhedsloven ikke foreligger en bestemmelse, som kan berettige afslag på en anmodning om aktindsigt med den begrundelse, at der sideløbende verserer en straffesag eller foreligger en politianmeldelse. Endnu mindre kan underretning til de sociale myndigheder med henblik på vurdering af, hvorvidt der skal ske politianmeldelse, efter nævnets opfattelse begrunde afvisning af en anmodning om aktindsigt.

Det er således nævnets opfattelse, at overlæge s afvisning af at give journalkopi til forældrene den 22. februar og den 5 marts 2008 ikke var berettiget.

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere overlæge for ikke at have imødekommet anmodningerne den 22. februar og den 5. marts 2008, idet hun henholdt sig til en vejledning på afdelingen vedrørende patientjournaler og aktindsigt, hvoraf fremgik, at der i forbindelse med en politianmeldelse eller pågående politimæssig efterforskning, hvor barnet var involveret, ikke måtte gives forældrene aktindsigt i deres barns journal.

For så vidt angår vejledningen på afdelingen vedrørende patientjournaler og aktindsigt kan nævnet oplyse, at nævnet har kompetence til at tage stilling til, om der forelå en tilstrækkelig omhyggeligt udfærdiget instruks vedrørende håndtering af anmodning om aktindsigt på en afdeling.

Som nævnt tidligere i afgørelsen, har nævnet lagt vægt på, at der i henhold til sundhedsloven og forarbejderne hertil ikke ses at være hjemmel til at afslå en anmodning om aktindsigt i sager med den begrundelse, at der sideløbende verserer en straffesag eller forligger politianmeldelse.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at vejledningen ikke er udfærdiget i overensstemmelse med sundhedslovens regler om aktindsigt.

Overlæge har i en udtalelse til sagen oplyst, at han i sidste instans, som leder af børneafdelingen, , er ansvarlig også for vejledningen.

Nævnet har på baggrund af ledende overlæge s udtalelse til sagen lagt til grund, at børneafdelingen på i forbindelse med udarbejdelse af vejledningen har været bekendt med, at den tidligere ledende overlæge af en dommer i forbindelse med en anden retssag havde fået at vide, at retten til aktindsigt i politisager skulle vige for øvrige lovlige hensyn.

Nævnet har således lagt til grund, at ledende overlæge på den baggrund ikke havde grund til at betvivle, at vejledningen var i overensstemmelse med lovgivningen.

Nævnet finder herefter ikke, at ledende overlæge , børneafdelingen, , handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard som ansvarlig for vejledning vedrørende behandling af anmodninger om aktindsigt, som var gældende i februar/marts 2008.