Klage over beslutning om tvangsmedicinering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen <****> den 4. juni 2008 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 2. juni 2008 på psykiatrisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

er en 41-årig kvinde, der en gang tidligere har været indlagt i psykiatrisk regi under diagnosen depression. Under indlæggelsen blev det imidlertid vurderet, at hun led af vrangforestillinger om forfølgelse.

blev udskrevet i januar 2007 efter en fire dage lang indlæggelse, og hun blev efterfølgende fulgt i Distriktspsykiatrien, hvor hun blev behandlet med det antidepressive præparat Cymbalta. I oktober 2007 afbrød hun kontakten til Distriktspsykiatrien, hvorefter hun blev tiltagende paranoid og følte sig forfulgt af sin familie og eksmand samt af offentlige myndigheder.

Aktuelt blev tvangsindlagt den 20. maj 2008 på behandlingsindikation. Hun fremstod ved indlæggelsen klar og orienteret. Hun talte i et upåfaldende sprog, men var meget omstændig i sine forklaringer og med mange detaljer, hvilket var svært at bremse. Der var hele tiden en underliggende tone af, at hun mente, at der var et komplot mellem hendes eksmand og hendes far. Hun fremstod ikke med hallucinationer, og der var ikke mistanke om tankeforstyrrelser.

Fra den 22. maj 2007 blev dagligt forsøgt motiveret for behandling med Zeldox 40 mg to gange dagligt, hvilket hun afviste.

Under indlæggelsen fremstod sindssyg med urealistiske planer og forventninger i forbindelse med en flytning til udlandet, ligesom hun fremstod med vrangforestillinger om årsagen til indlæggelsen. Hun var springende i tankegangen og associerede væk fra det emne, der blev talt om. Hun var insisterende og ukorrigerbar omkring sin opfattelse af, at der i forbindelse med indlæggelsen var tale om et komplot.

Den 2. juni 2008 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling med tabletter Zeldox 40 mg 2 gange dagligt justeret efter effekt og bivirkninger, subsidiært injektion Zeldox 20 mg i tre dage.

Klagen

klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltning . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltning godkendte ved afgørelse af 4. juni 2008 beslutningen om tvangsmedicinering af .

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 4. juni 2008 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen om tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vangforestillinger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at dagligt gennem 12 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Endelig har nævnet har lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet og subsidiært med injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zeldox er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom de besluttede doseringer er almindelige.

Nævnet skal dog bemærke, at producenten af Zeldox har udsendt en advarsel om, at længere tids injektionsbehandling med Zeldox er mistænkt for at medføre dødsfald, hvorfor injektionsbehandling kun er beregnet til kortvarig behandling. Videre kan nævnet oplyse, at det fremgår af Lægemiddelkataloget, at der efter tre dage med injektionsbehandling bør skiftes til oral behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1499 af 14. december 2006 vedrørende tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger § 46, at tilførsler i tvangsprotokoller er journalpligtige, og at der ved udfærdigelse af tvangsprotokoller i journalen skal henvises til, at der er indført notat i tvangsprotokollen.

Patientklagenævnet skal hertil bemærke, at beslutningen om tvangsbehandling den 2. juni 2008 ikke fremgår af journalen, men alene er indført i tvangsprotokollen.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn, Statsforvaltningen .